10.11.06

Clinton underpræsterede

Bloggeren Matt Stoller der som en af de tre co-redaktører af MyDD må regnes som en af de mere indflydelsesrige eller i hvert fald læste politiske bloggere i verden (og han ville sikkert ikke blive redigeret ud af Deadline i sidste øjeblik:-() har følgende reflektioner om Hillary Clintons valgsejr.

Kritikken er hård af Senator Clinton der brugte 30 millioner dollars på at slå en modstander som hun kunne have slået alene ved at køre rundt i en bil og trykke folk i hænderne. Selvfølgelig blev Hillary genvalgt men i staten New York lykkedes det kun at vinder tre pladser i Repræsentanternes Hus Stoller skriver: "Hillary Clinton spent more money on her reelection campaign than any Senate campaign in the country, and had no opponent. And at the end of the day, despite all the money raised and all the campaigns she did events for, her name on the ticket in New York state helped no one but herself.".

Et andet sted i landet havde Demokraterne hverken en velfinancieret senator eller en populær guvernør der kunne trække et par håbefulde kongreskandidater med ind og det har Matt Stoller også lagt mærke til: "There were three, maybe even four, more seats we could have taken. And we didn't come close to taking the state Senate, which we need to do to be in a position for redistricting in 2010. I'm no Evan Bayh fan, but at least in Indiana we got three seats out of three seats we could have gotten.".

Det skal lige nævnes at Matt Stoller ikke ligger på partiets moderate fløj og han var fra start en aktiv støtte af Ned Lamont.

3 kommentarer:

DanskPol sagde ...

Der er ingen tvivl om at de sikkert har gjort sig nogle erfaringer, men de fleste har jo været med til at lave præsidentvalg før, derfor er de mange brugte penge og det forholdsvis dårlige resultat jo endnu et bevis på at hun har meget svært ved at rykke på vælgernes forudindtagede holdning af hende.

Men ja 29,5 % millioner er mange penge på at blive genvalgt men Santorum brugte 25 millioner "dollas'er" på mindre.

Anonym sagde ...

Jeg er slet ikke enig i analysen. Demokraterne vandt i tre Bush distrikter i New York og har nu 23 ud af 29 sæder i staten. Det er altså rigtig mange kære venner. Man kan således sagtens argumentere for, at Hillary og Spitzer havde "coattails".

Dertil kommer, at flere af de seks tiloversblevne republikanske seats i New York blev vundet knebent af Kerry og endnu flere af Gore - der er således grundlag for at vinde dem på et senere tidspunkt.

Anonym sagde ...

Derimod var det skuffende at demokraterne kun tog ét seat i Ohio og ingen i Michigan selv om gevinster ikke var ventet i sidstnævnte stat.