13.7.05

PA: Casey klart i front mod Santorum

Senatsvalget i Pennsylvania er på forhånd blevet udråbt som et tæt race mellem Senator Rick Santorum (R) (billede tv) og State Treasurer Bob Casey, Jr. (D), men her 16 måneder før valget er Santorum i alvorlige problemer. En meningsmåling fra Quinnipiac University giver en føring på 50 % mod 39 % til Casey.

Det kunne man godt tolke som om at vælgerne er trætte af Santorum, men han scorer faktisk en udemærket approval rating på 51 % for, 35 % imod.

Santorum har på forskellige måder forsøgt at trække mod midten i de forgangne måneder, og det har åbenbart haft en lille effekt, den seneste måling viste et forsping til Casey på 49-35.

Læser man meningsmålingen kan man se at vælgerne generelt har at større kendskab til Santorum, mange kan li' ham, men han har også mange modstandere (37 % har et positivt indtryk, 27 % et negativt) for Casey er det tilsvarende tal 39 mod kun 9..

Bob Casey, Jr. er som den blogs læsere tidligere er blevet gjort opmærksom på, søn af den tidligere Pennsylvania-guvernør Robert P. Casey, Sr.

Ingen kommentarer: