28.7.05

GA: Bush-strateg vil være viceguvernør

Navnet Ralph Reed er ikke umiddelbart ikke et der får alles klokker til at ringe, men her er tale om en som meget vel kan blive en meget afgørende person hos republikanerne i årtier. Det er umiddelbart store forventninger at lægge på en 44 årig mand der stiller op til sit første valg som Lt. Governor i 2006.

Ralph Reed var manden der i 90’erne moderniserede The Christian Coalition fra at være en ligegyldig kristen søndagsklub, til måske den mest magtfulde organisation i amerikansk politik. Efter jobbet i CC blev Reed ”amtsformand” for republikanerne i Georgia (med et årligt budget på 11 millioner dollars) og han var hovedarkitekten bag den valgmaskine der i 2002 vippede både den populære demokratiske Guvernør Roy Barnes og den demokratiske senator Max Cleland af pinden. Samme Max Cleland nævnes heftigt som en mulig modkandiat til Reed.
Han blev headhuntet til Bush-Cheney ’04 kampagnen var han var ansvarlig for kampagnen i hele det sydøstlige USA og kampagneformand i Georgia.

Nu prøver han sig så altså selv som kandidat og det bliver interessant at se om han kan overføre sin evner som partisoldat til politiker.

Ingen kommentarer: