Så har Præsident Bush truffet den vigtigste indenrigspolitiske beslutning i sin præsidentperiode, afløseren for højesteretsdommer Sandra Day O’Connor, bliver advokat John G. Roberts fra Maryland. Han har siden 2003 været dommer for appelretten i D.C. og blev i sin tid godkendt af et enigt senat.
John Roberts er den første nominerede til højesteret siden Clinton nominerede Stephen Breyer tilbage i 1994.
Onde tunger vil påstå at Det Hvide hus har speedet processen med en ny højesteretsdommer op, på grund af de sidste dages mediestorm omkring Deputy Chief of Staff Karl Roves formodede afsløring af en CIA-agent.
Det antages at John Roberts ligger en smule til højre for O’ Connor i det politiske spektre, men Præsident Bush har gennem hele processen lagt vægt på at han ikke ønsker dommere der forsøger at lovgive fra retssalen. John Roberts skal i højesteret for at forsvare, ikke fortolke, forfatningen.
John Roberts, der har sin juridiske eksamen fra Harvard University i 1979, har en lang karriere som privatpraktiserende advokat bag sig (øjensynligt for at skaffe sig brød på bordet til perioder som offentligt lønnet), men har tidligere arbejdet som assistent for den nuværende præsident for højesteret, William Rehnquist. I perioden 1982-1986 var han juridisk rådgiver for Præsident Ronald Reagan og under Præsident George H.W. Bush var han Principal Deputy Solicitor General (U.S. Solicitor General har ansvaret for at føre administrationens sag i forbindelse med sager i højesteret).
Om demokraterne vil forsøge at blokere for udnævnelse er imidlertid ikke afgjort, de umiddelbare reaktioner for to meget afgørende demokrater, Senator Pat Leahy (D-VT), ranking member (højst rangeret medlem) i Retsudvalget, og Chuck Schumer (D-NY), ranking member i den subcommittee der skal forestå høringen, har været positive, men det kan skyldes at John Roberts ikke umiddelbart har nogle sager eller synspunkter demokraterne kan angribe. Også vigtige og indflydelsesrige senatorer som John McCain (R-AZ) og Joe Lieberman (D-CT) mener at man kan undgå en filibuster der vil blokere for en afstemning.
Det betyder ikke at John Roberts får en lidt høringsproces, der er trods alt tale om en tidsubegrænset stilling. Det ventes at der vil være høringer i løbet af august.
20.7.05
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
the maui honeymoon
Send en kommentar