Der er lagt op til en mulig rotation hos politikerne i USAs svar på Amager, New Jersey. Senator Jon Corzine (D-NJ) vil være guvernør og hans nuværende position bliver så ledig (et såkaldt Open Seat).
En mulig republikansk kandidat er 36 årige Thomas Kean, Jr., et navn der er velkendt i The Garden State, Hans far Thomas Kean, Sr. var guvernør i perioden fra 1982 til 1990. Senest fik Sr. meget ros i sin rolle som formand for 11. september-kommissionen.
Thomas Kean, Jr. er i øjeblikket medlem af New Jerseys State Senate hvor han er Minority Whip. Han repæsenterer det 21. distrikt som dækker der meget rige forstæder vest for New York City (Morris County), et af USAs rigeste. Han har været en højrystet kritiker af tidligere Guvernør James McGreavys korruption, McGreavy måtte sidste år træde tilbage da han havde ansat en israelsk mand han samtidig havde en affære med (den israelske mand var både underkvalificeret og overbetalt).
Det er ikke umuligt for Kean, jr. at blive valgt til senatet i Washington, men NJ er stadigvæk en temmelig sikker demokratisk højborg, Kerry vandt staten med 53% mod Bushs 46.
11.3.05
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar