McCain står stærkt i Demokratiske nøglestater

Meningsmålinger viser at den republikanske præsidentkandidat, Senator John McCain, står stærkt i tre stater der traditionelt stemmer på Demokraterne og hvis støtte er afgørende hvis enten Barack Obama eller Hillary Clinton vil gøre sig forhåbninger om at vinde valget til november.


Målingerne i staterne New Jersey, Michigan og Washington State er overraskende positive overfor McCain, men understøtter en generel trend som er set i andre målinger, nemlig at McCain scorer højest når det handler om favorability, Barack Obama er nummer to og Hillary Clinton kommer sidst.

Ikke mindst i delstaten New Jersey har McCain gjort et godt indhug og målingen viser et statistisk dødt løb mellem ham og hans demokratiske rivaler, det skal ses i lyset af at for en måned siden havde Hillary Clinton et forspring på mere end 10 %. Republikanerne har ikke vundet New Jersey i 20 år, men de sidste par gange har målinger i foråret vist lignende positive trends for Republikanerne, hvorefter Demokraterne langsomt men sikkert er trukket fra i efteråret.

Også i Michigan er der tæt løb, i et hypotetisk matchup mellem McCain og Obama giver resultatet 43 – 42 og mellem McCain og Clinton 45 – 42. Republikanerne har ikke vundet i Michigan siden Reagans landslide i 1984.

Den sidste traditionelle Demokratiske stat som der er tæt løb i er Washington State, hvor Obama fører med 48 – 43 over McCain, men hvor McCain til gengæld står til at slå Hillary.

Bygger kampagneorganisation mens børnene slås

Mens Hillary og Obama fortsat slås om hvem der skal være Demokraternes kandidat er McCains kampagne igang med at forberede sig til november, det skriver Washington Post:

- As his Democratic presidential rivals squabble, Sen. John McCain has moved to transform his ragtag primary campaign into a general-election operation by boosting fundraising, establishing control over the Republican National Committee, and beginning a conversation with voters who live in states where he has not campaigned, skriver avisen.

- One of McCain's first decisions has been to assemble a novel and risky campaign structure that will rely on 10 'regional managers' who will make daily decisions in the states under their direction, his advisers said. The managers will gather today in New Mexico to plot strategy with GOP state officials.

Forbedret fundraising er alt afgørende for McCains muligheder i november, i februar måned kun fik han kun en ottendedel af hvad Obama og Clinton fik ind.

Barack Obama 280 - John McCain 258

Barack Obama ville få 280 stemmer og John McCain 258 i the electoral college, hvis der var valg i dag. Det viser en meningsmåling foretaget i alle 50 stater fra SurveyUSA. Målingen må siges at være ret gode nyheder for McCain og Republikanerne der faktisk ikke har så stor en bakke at bestige som nogen kunne havde troet efter at have fulgt primærvalgkampen ind til nu.



Målingen viser tæt løb i stater som North Carolina, Virginia, Michigan, New Jersey, New Hampshire og naturligvis Florida. Derimod er traditionelle kamppladser som Ohio og Wisconsin helt uden for radaren for Republikanerne.

* Nebraska er skraveret fordi McCain vinder staten, men Obama vinder to af staten kongresdistrikter og de fordeler derfor stemmerne med 3-2 til McCain (hvilket selvfølgelig er noget pjat, Republikanerne vinder selvfølgelig alle tre distrikter i staten...).


En tilsvarende måling mellem Clinton og McCain giver Clinton en sejr på 276 mod 262 men kortet ser faktisk ganske anderledes ud. Hillary vinder i både Arkansas, New Jersey, Pennsylvania, West Virginia og Florida, men taber til gengæld Colorado, Oregon, Virginia og Washington State

Omvalg i Michigan

Demokraterne i Michigan har besluttet sig for at holde en caucus for at få deres delegerede med til konventet til august. Det skriver flere amerikanske medier.

- They want to play. They know how to do caucuses. That was their plan all along, before they got cute with the primary, siger en kilde til magasinet The New Republic.

Michigan Democrats had originally planned on caucuses after the legally permissible Feb. 5 date, but then went along with top elected Democrats, including Gov. Jennifer Granholm, who pushed for an early primary. Fremrykningen af primærvalget til før 5. februar var et forsøg fra de politiske ledere i staten på at tiltrække sig mere mediedækning og opmærksomhed for kandidaterne, hvilket i høj grad lykkedes - ikke mindst hos Republikanerne.

Der er endnu ikke sat dato på hvornår demokraterne i Michigan skal til caucus.

Clinton-comeback ændrer intet

Gårsdagens tre sejre til Hillary Clinton i Texas, Ohio og Rhode Island ændrer ikke fundamentalt ved kapløbet mellem hende og Barack Obama, han er stadigvæk foran med omkring 100 delegerede og har flest sejre når det kommer til antallet af stater. Ydermere går der rygter om at Obama skulle have linet op yderligere 50 superdelegerede, så han både vil have en føring bl.a. de valgte delegerede og partisoldaterne.

Clinton-lejren vil med sejren forsøge at forklare omverden at Hillary kan vinde i de store stater der betyder noget, ikke mindst Ohio og Florida der er afgørende i præsidentvalget til november, men Obama kan på den anden side argumentere for at han kan vinde i stater hvor Demokraterne traditionelt gør det dårligt. Det er vist et religionsspørsmål om man mener det ene er bedre end det andet. Jeg hælder til Hillarys argumenter, men falder dog fra igen når man ser heads-up målingerne på hende og McCain. Hvis Demokraterne skal have en chance til november skal de ikke stille med Hillary, i just think that's the fact.

Selvfølgelig var nederlagene i de tre stater et tilbageslag for Obama der i de seneste uger har kunnet gå på vandet og effektivt har spillet rollen som den store statsmænd overfor en mere og mere desperat og aggresiv Clinton-kampagne. Men hvad der måske er vigtigere for Clinton-kampagnen er at de har fundet en "winning formula" der kan bruges til primærvalget i Pennsylvania 22. april. Pennsylvania der jo i befolkningssammensætning minder en del om Ohio.

Dagens store historie herhjemme har været at Hillary nu offentligt tilbyder vicepræsidentposten til Obama, hvilket må siges at være en af den slags tilbud som rent faktisk kan afslås. Clinton-lejren er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at kunne tilbyde den handel. Men at det skal ses som en slags invitation til at samle partiet er der ingen tivl om, men hvis jeg var Obama ville jeg nok takke pænt "nej, tak".

Næste primærvalg er på lørdag hvor Demokraterne i Wyoming mødes til caucus for at finde deres kandidat. Baseret på hvordan de omkringliggende stater tidligere har stemt tror jeg godt at vi kan give flertallet af de 12 delegerede går til Obama. På næste tirsdag er Obama igen favorit til at vinde når der er primærvalg i Mississippi.

For Hillary, sejre i Texas og Ohio er ikke nok

Der er efterhånden blevet skrevet meget om Hillary Clintons "firewall" i Texas og Ohio, men der er en tendens til at glemme at selv om hun vinder i de to stater - hvilket dag for dag virker mere og mere usandsynligt - så er hendes kampagne stadigvæk i dire straits. Reglerne gør det simpelthen nærmest umuligt for hende at nå at indhente Obama, selv om hun vinder i både Texas, Ohio og Pennsylvania.

I skrivende stund er hun bagud med 70 delegerede og regner man ikke de superdelegerede er hun bagud med 140, sidste uges primærvalg i Wisconsin endte med en sejr til Obama på hele 17 % (58-41), men når man ser på delegerede så gav det kun Obama en overvægt af delegerede på ti - 42 mod 32. Texas og Ohio er naturligvis større stater med flere delegerede, men der er vist ikke mange der på nuværende tidspunkt forventer at Hillary Clinton kommer i nærheden af at slå Obama med 15-20 %. Samme dag er der også primærvalg i Rhode Island og Vermont og selv om Clinton i øjeblikket fører i USA's mindste stat, så har Obama et 30 % forspring i liberale Vermont.

Så selv to-tre sejre ændrer ikke afgørende på stillingen og ugen efter Texas og Ohio går turen altså videre til caucus i Wyoming lørdag den 8. marts og primærvalg i Mississippi tirsdag den 11. marts, to stater som hvis de bare stemmer en smule som deres nabostaer vil ende med solide blowout victories til Obama.

Kan Obama fortsætte stimen fra Wisconsin så ender det helt sikkert også med at både Michigan og Florida får lov til at sende sine delegerede til konventet, deres stemmer vil nok ikke engang komme til at gøre udslaget.

Da jeg flere gange har gjort mig fuldstændig til grin ud i kunsten som spåmand så lader jeg en Hillary Clinton-støtte, tidligere viceguvernør i Maryland, Kathleen Kennedy Townsend, forklare hvad der er gået galt:

"Townsend said she expects Sen. Barack Obama to win the Democratic presidential nomination and that Clinton is finished. She believed that the Wisconsin results demonstrated that Clinton's coalition (voters over the age of 50 and those earning less than $50,000) had fallen apart. When asked why the Clinton campaign had failed, Ms. Townsend had plenty of opinions and she placed significant blame on Bill Clinton and his racially tinged statements in South Carolina. She also felt that Clinton made a tactical error in making "experience and inevitability" her central campaign themes. Townsend argued that Clinton had little more experience than Obama and far less than candidates such as Senators Dodd and Biden. Additionally, making the inevitability claim hurt her when she lost Iowa... Townsend then lamented Clinton's decision to go negative and question Obama's readiness. She said that she called the Clinton campaign and advised that they 'go out on a high note' but her advice was politely dismissed."

Kandidaten afgør om Iowa bliver rød eller blå

Om delstaten Iowa bliver rød eller blå på valgnatten til november har - ikke overraskende - meget at gøre med hvem Demokraterne har øverst på stemmesedlen mod republikaneren John McCain. Det viser en ny meningsmåling som just er blevet offentliggjort i Des Moines Register.

Barack Obama ville vinde Iowa sikkert hvis han er den demokratiske kandidat der stiler op mod McCain, det er i hvert fald det som vælgerne fortæller på nuværende tidspunkt. 53 % vil stemme på Obama og kun 36 % på McCain.

Men McCain ville vinde Iowa hvis Hillary Clinton er hans rival, 49 % ville stemme på McCain og kun 40 % på Hillary Clinton.

Meningsmålingen er den første af sin slags i Iowa der ventes at blive en vigtig kampplads til efteråret. Det er ikke så overraskende de uafhængige vælgere som har kastet deres kærlighed på Barack Obama.

Marylyn Sharpe, en uafhængig vælger fra Keokuk i det sydøstlige Iowa siger til avisen at hun vil stemme på Obama, men hvis Hillary Clinton bliver nomineret stemmer hun på MccCain.

- Den optimisme og det håb som Obama tilbyder er et friskt pust, ligesom det JFK tilførte landet, siger Sharpe, en pensioneret lægesekretær.

- McCain har mest erfaring, selv om jeg ikke er enig med ham i alt, men undskyld, jeg kan bare ikke lide Clinton-parret.

Meningsmålingen af 647 borgere fra Iowa der er sikre på at de stemmer i november har en fejlmargin på 3,9 %.

Om det amerikanske politiske system

Jeg har fået følgende spørgsmål tilsendt: "Er ved at skrive en samfundsrapport og ville høre om du kan fortælle lidt om det amerikanske politiske system, da jeg ikke rigtig syntes jeg kan finde oplysninger nogle steder.".

Jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal starte eller slutte så jeg sender derfor spørgsmålet i plenum til læserne, er der nogen af jer der har et par gode links til at forklare amerikansk politik?

Links
Fra Wikipedia: Politics of the United States

Bøger
The Complete Idiot's Guide To American Government

Get down with Bob!

Kongresmedlem Bob Inglis (R-SC) inviterer vælgerne til linedance den 8. marts. Se invitationen her , den er ganske morsom (og se i øvrigt resten af hjemmesiden som faktisk er ret fed...).

"Bob doesn't have two left feet, Bob is a Republican!"

Bob Inglis, 48, blev første gang valgt til kongressen for sit Greenville-Spartanburg based 4. distrikt i 1992 og genvalgt i 1994 og 1996. Han stoppede igen i 1998 hvor han tabte et senatsvalg til demokraten Fritz Hollings.

Efter tre perioder ude blev han igen valgt i 2004 hvor han afløste Jim DeMint der i mellemtiden havde afløst netop Fritz Hollings i senatet. Inglis blev genvalgt i 2006 med 64 % af stemmerne. Ifølge Wikipedia er South Carolinas 4. distrikt: "the state's wealthiest and most conservative district." - hvilket gør det til et af de sikreste Republikanske distrikter i hele USA.

Shadegg: Jeg stiller op igen

Kongresmedlem John Shadegg (R-Ariz.) overraskede i sidste uge de fleste politiske iagttagere ved at annoncere at han ikke vil genopstille til november. Den beslutning trækker han nu i land efter et massivt pres eller opfordringer fra både partifæller og konservative interesseorganisationer.

John Shadegg fortæller til avisen The Hill at han var "overrasket" og "beæret" over den respons han har fået både hjemme i staten og i Washington og har besluttet for at stille op til en periode mere.

Et brev underskrevet af 140 kolleger fra den republikanske gruppe og det faktum at parteit allerede i forvejen har næsten 30 open seats som det skal forsvare til november, var kraftigt medvirkende til at Shadegg ændrede sin beslutning. Skulle John McCain, lidt mod forventning, blive valgt til præsident er Shadegg dog fortsat det bedste bud på hans efterfølger.

John Shadegg blev genvalgt i 2006 med 59 % af stemmerne, hans dårligste valgresultat siden han blev valgt til kongressen tilbage i 1994.

Teamsters støtter Obama

Formanden for det amerikanske transportarbejderforbund International Brotherhood of Teamsters Jim Hoffa kunne i dag afsløre at forbundet opfordrer deres 1,4 medlemmer til at stemme på senator Barack Obama.

- Senator Obama forstår de udfordringer som det arbejdende folk møder hver eneste dag, sagde Hoffa og uddybede sin støtte:

- Han er den kandidat der er i den bedste position til at lede en bevægelse mod at genskabe den amerikanske drøm for landets arbejderklasse. Senator Obama vil kæmpe for bedre lønninger, rigtig reform af sundhedssystemet, bedre sikkerhed for pensionister, fair handel og en afslutning på outsourcing af gode arbejdspladser. Han forstår vigtigheden i at lønmodtagerne får en stemme på arbejdspladsen og vil kæmpe for stærke fagforeninger der skal styrke Amerikas middelklasse.

Teamsters endorsement af Obama kom efter et møde mellem Hoffa og Obama i Austin, Texas efter en månedslang proces i forbundet der har lavet meningsmålinger blandt medlemmerne og rundspørger til de forskellige fagforeninger i forbundet.

Teamsters støtte betyder at Obama nu bliver en del af forbundets valgkampsprogram og sikkert også en ikke uvæsentlig økonomisk håndsrækning. Teamsters giver hvert år omkring 2 millioner dollars i kampagnebidrag til kandidater til kongressen, over 90 % af pengene går til Demokraterne.

Fra Open Secrets: “Like other unions, the Teamsters contribute the vast majority of their money to Democrats, but they have made some overtures to Republicans, as evidenced by the higher proportion of contributions that have gone to the GOP since President Bush took office. Although the union staunchly opposed Bush’s plan to open U.S. highways to Mexican truckers, it supports one of Bush’s signature proposals—oil drilling in the Arctic National Wildlife Refuge.”.

Støtten fra Teamsters er den seneste i en lang række af endorsements af Obama fra en lang række store fagforbund, ikke mindst den fra Service Employees International Union, SEIU, og deres 1,9 millioner medlemmer i sundheds- og plejesektoren. Ikke mindst i en stat som Ohio som har mange vælgere der er blue collar og organiseret er det gode nyheder for Obama.

Btw: Formanden for Teamsters, James Hoffa er søn af den tidligere formand Jimmy Hoffa der forsvandt på mystisk vis i 1975.

Fra Wikipedia: "Hoffa was planning to sue to invalidate that restriction in order to reassert his power over the Teamsters when he disappeared at, or sometime after, 2:45 pm^[1] on July 30, 1975 from the parking lot of the Machus Red Fox Restaurant in Bloomfield Township, Oakland County, Michigan ^[2], a suburb of Detroit. "

Tim Pawlenty – McCains loyale støtte som vicepræsidentkandidat

Selv da McCains kampagne i sommers lå i ruiner forblev Minnesotas republikanske guvernør Tim Pawlenty en loyal støtte for senatoren fra Arizona i hans kamp for at vinde nomineringen. Den beslutning ser lige nu ud til at have båret frugt for den 47-årige politiker der nu er den der oftest bliver nævnt når listen med mulige vicepræsidentkandidater bliver diskuteret.

Vin Weber, et tidligere kongresmedlem fra Minnesota der nu tjener sit daglige brød som lobbyist i Washington, er en af dem der fremhæver Pawlentys kvaliteter som vicepræsidentkandidat:

- Først og fremmest, hans alder er attraktiv, siger Weber med henvisning til de næsten 25 år der skiller Pawlenty og 71-årige McCain.

- For det andet, han er ikke fra Washington. For det tredje, han repræsenterer en del af landet som bliver en vigtig kampplads. Og så balancerer han fint ved på den ene side at være totalt acceptabel for den konservative fløj i det republikanske parti, men samtidig deler han nogle af maverick tanker med McCain.

Vin Weber er ikke Pawlentys eneste beundrer i Washington. Sara Taylor, en tidligere medarbejder i Det Hvide Hus og veteran fra begge Bush-Cheney kampagner havde følgende at sige om Pawlenty:

- Afgjort den stærkeste kandidat til at være running mate, siger hun til hjemmesiden Politico.com.

- Han er en konservativ, rock n’ roll republikaner og en modvægt til dem der tror at det republikanske parti kun består af gamle og rige, siger Taylor og fortæller en historie om at hun havde besøgt guvernøren på hans kontor i St. Paul hvor hun mødte en guvernør der sad og hørte Bruce Springsteen.

Mend er er en anden faktor der taler i Pawlentys favør, i modsætning til Vin Weber der ind til for nyligt var politisk rådgiver for Mitt Romney, så har guvernøren tidligt og meget aktivt støttet McCains kandidatur, han har hjulpet med at overtale flere af sine republikanske guvernørkolleger til at hoppe på McCain-vognen helt tilbage fra december 2006 og han forblev loyal gennem hele sidste år.

- Han holdt ved i tykt og tyndt, fortæller en af McCains toprådgivere Charlie Black der betegner ham som en ”rising star” i partiet, men minder lige om at McCain selvfølgelig slet ikke har tænkt den slags tanker endnu.

Men det er bare et spørgsmål om tid før McCain har fået fjernet sin sidste rival, Mike Huckabee, og dermed skal fokusere fuldt ud på valget til november og diskussionen vil naturligvis også handle om hvem der skal stille op sammen med McCain, et emne i den diskussion vil helt sikkert inkludere Pawlenty, knægten fra et arbejderkvarter i St. Paul, Minnesota der var den første i familien der fik en universitetsuddannelse, en juraeksamen fra det lokale universitet i Minnesota.

To ting har en tendens til at komme igen når man læser Pawlentys biografi: ”lastbilchauffør” og ”ishockey”.

Han mor døde af cancer da han var 16 og han voksede op i et arbejderkvarter sammen med fire søskende og en far der kørte med mælk og var organiseret i den berømte og berygtede amerikanske transportarbejderfagforening Teamsters.

Pawlentys ishockeykarriere toppede i high school, men guvernøren kan stadigvæk ses en gang imellem med skøjterne på sammen med tidligere hockeyspillere, og sammen med en sund interesse for fiskeri – det efter ishockeyen er Minnesotas store besættelse – har man billedet af en helt normal fyr fra det amerikanske øvre midtvesten.

Billedet som den almindelige mand fra forstæderne kombineret med praktiske politiske evner der har gjort det muligt for en forholdsvis konservativ to gange at blive valgt til guvernør i en rimelig venstreorienteret stat med lange progressive traditioner.

- Han er et fænomenalt talent, siger Lawrence Jacobs der er professor i statskundskab på University of Minnesota, der sammenligner ham med tidligere præsident Clinton:

- Han er helt Clinton-agtig når det handler om at fange et publikum. Det driver Demokraterne til vanvid.

En af dem der har arbejdet med og mod Pawlenty er Roger Moe, en veteran i Minnesotas politiske liv der har været leder af Demokraterne i delstatssenatet, mens Pawlenty var leder af Republikanerne i det lokale Repræsentanternes Hus.

- Politisk er han pænt dygtig, der kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, vurderer Moe der tabte guvernørvalget til Pawlenty i 2002 og fortsætter:

– Han er en kvik fyr og meget charmerende, det kan der (heller) ikke sættes spørgsmålstegn ved, siger Moe der vurderer at Pawlenty er blevet mere konservativ efter at han har fået nationale ambitioner.

Ligesom McCain er Pawlenty heller ikke en favorit blandt sine konservative partimedlemmer og i 2002 tabte han en prøveafstemning blandt partimedlemmerne om hvem der skulle være republikanernes guvernørkandidat til en mere konservativ modkandidat, inden han vandt ved et senere partikonvent og han var heller ikke i stand til at samle sine partimedlemmer om McCains kandidatur – Minnesotas republikanere ville hellere have Mitt Romney.

I tråd med sine rødder I arbejderklassen har Pawlenty populistiske træk I sin politik, han er bl.a. tilhænger af at tillade parallelimporteret medicin fra Canada, noget som de store medicinproducenter er meget stærkt imod, men overordnet har han en ganske konservativ ”record” som guvernør. Han har vedtaget en lov som sætter en venteperiode op for kvinder der vil have foretaget en abort og har fået vedtaget en opblødning af statens våbenlovgivning.

Ligesom McCain er det på miljøområdet og finanspolitisk at Pawlenty tiltrækker sig negativ opmærksomhed fra højrefløjen. Sammen med andre guvernører har han anerkendt problemet med global opvarmning og han har brugt meget af sin anden periode siden han blev genvalgt i 2006 til at fremme energibesparelser og har sat et mål op om at staten skal have 25 % af sin energi fra vedvarende energikilder i 2025.

På skatteområdet har han også gjort sig upopulær ved at hæve skatten på en pakke cigaretter med 75 cent for at få balance på budgettet.

Skatteaktivisten Grover Norquist anerkender at det var en enlig svale og giver Pawlenty kredit for ikke at have brugt sidste års tragiske brokollaps på Interstate 35W til at hæve skatterne. Et katastrofe som også på anden måde har hjulpet Pawlenty.

- Han gjorde alt det Bush ikke gjorde ved Katrina, vurderer statskundskabsprofessor Steven Schier, der dog betegner Pawlenty som at være mere en overlever end en der er gennemgående populær i en stat der ikke har stemt på en republikansk præsidentkandidat siden 1972. Flere af de citerede personer i artiklen er enige i at selv om Republikanerne stiller med Pawlenty så er det langt fra sikkert at staten bliver farvet republikansk rød på valgnatten. Men, siger Vin Weber, der vil i det mindste blive kamp om den.

Og det er fordelen ved Pawlenty, for han er den eneste Republikanske guvernør i den del af landet, demokraterne sidder på guvernørposterne i næsten alle de store stater i midtvesten: Ohio, Pennsylvania, Michigan, Illinois og Wisconsin så der er i virkeligheden ikke så mange emner at tage af, og medierne i Minnesota dækker også store dele af to andre vigtige stater langs Mississippi-floden: Wisconsin og Iowa.

Pawlenty selv har indtil videre forholdt sig tavs på spørgsmålet om vicepræsidentkandidat, men han opfører sig allerede mere eller mindre som om han var det, han har været tre gange i Iowa, to gange i New Hampshire, tre gange i Michigan og også besøgt Florida og Illinois. Han har også været ved telefonen og samlet både støtte og penge for McCain.

Det er på ingen måde sikkert at Pawlenty bliver vicepræsidentkandidat, men som en siger:

”Han ville give en balance på holdet i forhold til McCain der er gamle, støvet og kedelig. Tim er ungdommelig, udadvendt og meget karismatisk.”

Den originale artikel fra Politico.com

Hvem skal være McCains wingman

Hvem skal være den tidligere pilot John McCains wingman til november? Der er meget spekulation og endnu flere muligheder, men i virkeligheden er der kun en lille gruppe omkring McCain som måske kender svaret. Spørgsmålet er naturligvis blevet endnu mere aktuelt efter at McCain i nat vandt primærvalgene omkring Potomac-floden og nu matematisk ikke længere kan hentes af Huckabee.

Senator Lindsey Graham fra South Carolina har været McCains tro væbner siden han blev valgt til senatet i 2002 og igennem hele valgkampen har han været med kampagnen rundt, men der er vist ikke rigtigt nogen der tror, at den 52-årige ungkarl vil blive nummer to på stemmesedlen.
Er der to der har holdt sammen i primærvalgene så er det John McCain og Mike Huckabee. Selv om Huckabee kæmper videre sker det nærmest uden at han rigtigt går til sin modstander, men bare rejser rundt med sit eget positive budskab om at han er de konservatives valg.

Specielt i de mange tv-debatter har de to været et hårdtslående tag-team mod Mitt Romney. McCain har ikke behøvet at gå hårdt til sin nærmeste rival for det har han haft Huckabee til at gøre sit beskidte arbejde. Det har fået flere kommentatorer til at spekulere i om Huckabee i virkeligheden kæmper for at blive McCains vicepræsidentkandidat.

Amerikansk politik bliver ofte beskyldt for at være et kynisk og taktisk foretagende, men på Mike Huckabee virker det nærmest som om at han ikke har kunnet lade være med at gå til Mitt Romney, simpelthen fordi han ikke kan fordrage ham.

Den berømt og berygtede republikanske strateg Lee Atwater betegnede engang det republikanske parti som ”The Big Tent Party”, et bredt parti med højt til loftet for alle amerikanere der støttede lavere skatter og stærkere forsvar.

Det Republikanske Parti kan, meget overfladisk, deles op i tre store fraktioner, de religiøse abortmodstandere, de militaristiske og dem der bare ikke gide betale skat.

Den konservative kommentator og tidligere præsidentkandidatkandidat Pat Buchanon udtalte forleden, at med McCain og Hillary på stemmesedlen var der heldigvis en tredje mulighed: Pistolen på natbordet! Den ligeledes konservative kommentator Ann Coulter sagde at hun hellere ville stemme på Hillary end McCain. Heldigvis for de to kommentatorer ser det jo ud som om at de slipper for det valg – og så kan de jo stemme på Obama i stedet for.

Deres udsagn fortæller lidt om det forhold som John McCain har til visse grupper og personer på den yderste højrefløj i partiet, men andre med samme konservative observans som bl.a. tidligere vicepræsidentkandidat Jack Kemp, milliardæren Steve Forbes og pro-life aktivisten Gary Bauer har i den sidste uges tid stillet sig op bag McCain og der er en vis diskussion om hvor dybt hadet til McCain strækker sig. Exit polls fra de tidlige primærvalg viste i hvert fald, at store dele af både Romneys og Huckabees vælgere havde McCain som deres andetvalg.

Valgmatematik for viderekommende

Et amerikansk valg udkæmpes som de fleste er bekendt fra delstat til delstat om stemmerne i valgmandskollegiet. Man kan selvfølgelig bare gøre som Ronald Reagan gjorde i 1984, få et solidt flertal i vælgerbefolkningen og vinde 49 ud af 50 delstater. Det er dog svært at tro at Hillary eller McCain kan hamle op med The Gipper!

I tv-serien Præsidentens Mænd stillede republikanerne op med Senator Arnie Vinick fra Californien, der var skåret over John McCains profil. I den fiktive valgkamp mellem Vinick og Matt Santos udtænker hans kampagnechef en strategi som betyder, at Vinick kæmper om at vinde i alle 50 delstater (deraf navnet ”The 50-state Strategy”).

Det er naturligvis kun i fiktionens verden at den slags kan komme på tale, for der er bare nogen stater Republikanerne simpelthen ikke kan vinde et valg der højst sandsynligt bliver lige så tætte som de to foregående, men McCain og Hillary på stemmesedlen ændrer alligevel lidt på dynamikken. Kæmpestaterne Ohio, Florida og Pennsylvania vil helt sikkert blive centrale i valgkampen som de har været det de sidste mange gange, men McCains profil, økonomisk konservativ - social liberal, minder lidt om den man har i New England (uden for Massachusetts). Det sætter frihedselskende stater som Maine, New Hampshire og Vermont i spil. Et stort spørgsmålstegn kan umiddelbart sættes i velhavende New Jersey (USA’s svar på Amager), selv om staten har et pænt demokratisk flertal i kongresdelegationen, så har politikere med John McCains politiske udgangspunkt før kunne bryde Demokraternes magtmonopol.

Det hurtigst voksende område i USA (qua indvandring fra syd og pensionister fra nord) er ”South West”, staterne Arizona, New Mexico, Nevada og Colorado. Det er McCains hjemmebane og han burde have gode muligheder for at holde alle fire stater i den Republikanske kolonne i valgregnskabet, men han har haft overraskende svært ved at overbevise de republikanske vælgere udenfor Arizona om at han er deres kandidat – ikke mindst her fænger budskabet om McCain som McAmnesty godt. Han er simpelthen for soft on immigration.

Men hvad er mulighederne så:

Mulighed 1: En kvinde

Mange kvindelige vælgere vil kunne overvejes at stemme på Hillary fordi hun er kvinde, men Republikanerne kunne jo vise halvdelen af vælgerne at de faktisk også havde en kandidat til dem, ved selv at stille en kvinde op.

De to mest oplagte er Susan Collins og Olympia Snowe fra Maine. Begge trofaste McCain-støtter og to meget dygtige (de kan deres lovstof) og populære politikere hjemme i staten men som til gengæld har en voting record i Senatet der får McCain til at virke kulsort og ville får de delegerede på konventet til at gå bananas. Historien er det samme med Connecticuts umådeligt populære guvernør M. Jodi Rell, men hun har bl.a. skrevet under på en lov der giver homoseksuelle par samme rettigheder som heteroseksuelle. That’s a no go!

Så hvis det skal være en kvinde kunne Texas-senator Kay Bailey Hutchison være et nogenlunde bud, hun har bl.a. været nævnt som en mulig VP-kandidat for Romney. Hun er moderat konservativ, utroligt vellidt hjemme i staten og deler McCains synspunkter på hele det sprængfarlige indvandrerområde.

Det er selvfølgelig et spørgsmål om kvinderne køber at de kan få en kvindelig vicepræsident, når de nu kan få den rigtige vare på den anden hylde.

Mulighed 2: En sort

Der er intet som at fiske i rørte vande og hvis/når Demokraterne afviser Obama kunne Republikanerne viser at de havde et godt tilbud til de sorte vælgere: en sort kandidat. Tidligere gruppeformand for Republikanerne i Repræsentanternes Hus hedder J.C. Watts og er fra Oklahoma, han er en solid konservativ og kristen så det basker, han har bl.a. været præst i en baptiskirke.

Udenrigsminister Condoleeza Rice kunne også være et bud og hun dækker jo også mulighed 1 godt ind. Problemet er jo bare at hun på alle måde symboliserer den totalt upopulær Bush-administration og at hun er ugift, hvilket bare ikke er i orden.

Problemet for Republikanerne er jo at alle (9 ud af 10) sorte stemmer på Demokraterne i forvejen og det er svært at forestille sig at de skulle holde op, bare fordi Republikanerne stiller med en enkelt ”poster boy”.

Mulighed 3: En lokal

Der er ikke ret mange politikere i USA der har en stor national profil, udover nuværende og tidligere præsidentkandidat, præcis ligesom at de fleste danskere har svært ved at sætte navn på engelske, tyske og lettiske medlemmer af Europaparlamentet.

Der er dog politikere der har en stor lokal profil og som måske kan svinge en stat fra det ene parti til det andet. Effekten af den slags er ofte overvurderet, men historiske erfaringer viser at en vicepræsident giver omkring 2 % mere end landsgennemsnittet.

Der er naturligvis flere der er oplagte, men dem der sticker ud er Floridas guvernør Charlie Crist, Minnesotas guvernør Tim Pawlenty eller Missouris senator Jim Talent. De to førstnævnte har fra staten været McCain-støtter fra starten, mens Jim Talent valgte ikke at endorse nogen kandidat, men har været nævnt som en mulig VP-kandidat for Romney. Talent er ganske konservativ og absolut ikke en kandidat der overskygger chefen.

I denne kategori kunne man også finde Hawaiis guvernør Linda Lingle eller tidligere New Jersey guvernør Tom Kean, Sr.

Mulighed 4: En konservativ

At John McCain har store problemer med at begejstre konservative, evangeliske vælgere om sit kandidatur er vist ikke nogen nyhed og så kan man jo vælge en vicepræsidentkandidat der taler deres sprog, som f.eks. Mike Huckabee.

Der er mange andre konservative at vælge imellem: Senator Sam Brownback fra Kansas har været en af de tidlige McCain-støtter efter at han selv droppede ud af præsidentvalgkampen

Mulighed 5: En klon

I 1992 stillede Bill Clinton op med en vicepræsident der lignede ham selv, en moderat sydstatspolitiker der understregede sloganet om at der var tale om en ny slags Demokrater.

I mine øjne er John McCains stærkeste indenrigspolitiske kort hans image som en maverick, en outsider der ikke bare forfalder til konservative doktriner. Det image kunne han understrege ved at vælge en vicepræsident der ligner ham selv en smule. Der er umiddelbart to-tre stykker der passer fint ind i den kategori: Senator Tom Coburn fra Oklahoma, Senator Chuck Hagel fra Nebraska og South Carolinas guvernør Mark Sanford.

Som sagt, det er kun McCain og hans nærmeste der kender svaret, men hvis det ikke bliver en af ovenstående så bliver jeg nok en smule overrasket.

Mere på spil i Maryland

Dagens primærvalg i Maryland er ikke kun om delegerede til præsidentvalget, men også primærvalg til kongressen, kun til Repræsentanternes Hus da ingen af de to demokratiske senatorer Barbara Mikulski eller Ben Cardin er på valg i år.

Der er kampvalg i syv ud statens otte distrikter, bl.a. stiller Ron Paul-kulten op med kandidater i fem distrikter, men ingen af dem levnes de store chancer.

Marylands 4th - The Fighting Fourth!
Mest opmærksomhed er der dog rettet mod det demokratiske opgør i det 4. kongresdistrikt hvor 8th term kongresmedlem Al Wynn igen er oppe mod advokaten Donna Edwards, som han slog med bare tre procent for to år siden.

Begge kandidater er sorte, men Donna Edwards mener at Al Wynn er for meget establishment, ikke hård nok i sin kritik af præsident Bush og at han er en håndlanger for erhvervslivet. Det er et budskab der ligger meget i tråd med Obamas og det ventede rekordstore turnout i dag vil helt sikkert gøre en forskel.

De to kandidater har allerede postet en formue ind i valgkampen, bl.a. har fagforbundet SEIU postet næsten 900.000 $ i Edwards valgkamp, mens de traditionelt godt organiserede fagforeninger for lærere, politi og brandmænd støtter Wynn. Der er heller ingen grund til at spare en cent, vinderen af dagens valg er stensikker på at blive valgt i et distrikt der gav Kerry 79 % af stemmerne i 2004.

Det 4. distrikt: "Is located in the suburbs of Washington, D.C., and has the largest African-American middle class community of any Congressional district in the United States.". Distriktet har 57 % sorte indbyggere.

Marylands 1st - The Fighting First!
En næsten, men alligevel ikke helt, tilsvarende situation findes hos Republikanerne i Marylands 1. kongresdistrikt hvor kongresmedlem Wayne Gilchrest, et af de mest midtersøgende medlemmer af den republikanske gruppe, bliver udfordret fra fløjen, men heldigvis for ham har han en hel håndfuld modstandere, men de to mest fremtrædende er den konservative delstatssenator Andy Harris og en hovedrig forretningsmand E.J. Pipkin. De fleste regner dog med at de to vil splitte "the conservative vote"

Wayne Gilchrest, 61, er Vietnamveteran og en af de få konservative modstandere af Irakkrigen (hvilket har givet ham Ron Pauls endorsement), han er tilhænger af abort og en hel masse andre ting der får John McCain til at virke ganske højreorienteret. Det er ikke første gang at Gilchrest møder udfordring fra sit eget parti, det er faktisk nærmere reglen en undtagelsen for Gilchrest der første gang blev valgt i 1990.

Det 1. distrikt kan vist bedst betegnes som hvidt, veluddannet og velhavende og med et pænt Republikansk tilt, men uden at de derfor nødvendigvis abonnerer på kristen sydstatsfundamentalisme eller den økonomiske hyperliberalisme men finder ude vestpå. Det er pæne mennesker.

Om John McCain og de konservative

En lille knivskarp analyse fra Comedy Centrals Indecision 2008-blog: De konservatives mistro eller had til John McCain er efterhånden blevet det store samtaleemne i valgkampen efter det stod klart at han rent faktisk kunne vinde nomineringen, på trods af stor modstand fra højrefløjen i Det Republikanske Parti.

Men der er faktisk noget som konservative ikke hader ved John McCain og det er at Demokrater og uafhængige vælger IKKE hader ham, for de samme årsager som gør at de konservative hader ham. Så McCain har rent faktisk en chance for at vinde, selv om de konservative ikke ønsker at han vinder og det er netop det kan være nøglen til at han vinder.

Kompliceret og med vilje lidt kludret, men analysen er rimelig stringent. De konservative vil gerne have en kandidat der kan vinde valget til november og det kan McCain netop fordi han ikke er helt så konservativ som de ønsker han skulle være.

Det originale engelske citat fra Comedy Central: "The conservatives might hate John McCain with the undying fervor of a thousand hells, but one thing they don't hate about him is that Democrats and independents don't hate him, for the very reasons that the conservative do hate him. So, he might actually have a chance at winning, even though they don't want him to win, and that could actually be his key to winning."

Hillary vinder stensikkert nomineringen ... i 2048

Hillary Clinton må få sat en stopper for sit biologiske system for ny befolkningsfremskrivninger viser, at hun vil være helt sikker på at vinde nomineringen til Demokratisk præsidentkandidat i 2048.

Berlingske via Ritzau via Reuters skriver: "Amerikanere med helt hvid hudfarve kommer blot til at udgøre knap halvdelen af befolkningen i USA om lidt mere end 40 år. Til gengæld kommer andelen af amerikanere af latinamerikansk og asiatisk afstamning til at fylde mere på gader og stræder. Det viser en ny rapport fra forskere på Pew Research Center i USA.

I de næste fire årtier vil antallet af hvide amerikanere kun stige med fem procent og dermed blive en minoritet - om end den største af slagsen. Den latinamerikanske befolkningsgruppe tredobler sin størrelse og kommer til at udgøre knap 30 procent, mens antallet af indbyggere med asiatisk baggrund bliver fordoblet og kommer til at udgøre næsten 10 procent af befolkningen. Ganske som i dag bliver andelen af amerikanere med sort hudfarve på 13 procent."

Hillary Clinton har ind til nu vist stor styrke blandt den brune (latinos) og de gule (asians) vælgere, mens Obama har bedre fat i de sorte og hvide vælgere. I dag har ingen amerikansk delstat latinoflertal, men New Mexico er med 42 % hispanics den har den højeste andel, Texas er nummer to med 35 %.

Fremskrivningen tager vist ikke højde for at der meget snart bliver bygget en mur på tværs gennem Californien, Arizona, New Mexico og Texas langs grænsen til Mexico, at indvandringen fra Latinamerika kan aftage hvis de bliver lidt rigere dernede og at et regimeskifte på Cuba kan sætte en stopper for indvandringen i det sydlige Florida.

P.S. Politiken har en også historien på deres hjemmeside, her er overskriften: "Mindst halvdelen af amerikanerne er sorte i 2050". Det er vist kun i en radikal avis at 13 % kan udgøre et flertal, det kan sikkert også bare skyldes at den pågældende journalist der kopierer Ritzau-telegrammer ikke har fået gnedet søvnen ud af øjnene endnu.

Update: Journalisten har nu enten fået sin morgenkaffe eller har fået hjælp af en opmærksom kollega, overskriften er i hvert fald blevet rettet.

Kilde: Berlingske

Bush støtter John McCain

John McCain har nu fået officiel støtte fra Bush. Det er ikke præsident Bush, men derimod Jeb Bush, præsidentens lillebror og den tidligere guvernør i Florida der giver sin støtte til McCain:

- John McCain is a patriot and devoted conservative leader, sagde guvernør Bush.

- Like no other candidate in the field, John McCain has made tremendous sacrifices for this nation. He is beholden to no interest other than that of the public good. He is determined and steadfast in his commitment to reducing the burden of high taxes, restoring the people's trust in their government, and winning the war against radical Islamic extremists. It is with pride that I announce my endorsement of John McCain for president.

John McCain takkede Jeb Bush for sin støtte:

- I am very proud to have Jeb Bush's support. He has a distinguished record of conservative leadership and I admire his dedicated service to the people of Florida. He makes a great addition to our growing team of Republican leaders.

John Ellis Bush - Jeb - er født i Midland, Texas 11. februar 1953, så han blev 55 år i går (tillykke med det). Han startede sin politiske karrieer som formand for den republikanske partiorganisation i Miami-Dade County i Florida. Senere blev han udpeget som erhvervsminister i Florida. Jeb Bush var Floridas 43. guvernør fra 1999-2006, den første og eneste republikanske guvernør i statens historie der har siddet to fulde perioder.

Jeb Bush har været neutral ind til nu, men mange af hans tidligere medarbejdere har arbejdet for Mitt Romneys kampagne, og der har været lidt ondt blod mellem folkene omkring Jeb Bush og hans afløser som guvernør Charlie Crist. Men ikke en dårlig anbefaling, populære Jeb Bush kan meget vel blive Republikanernes præsidentkandidat i 2012, hvis McCain taber til Obama eller Hillary.

Den seneste uge har i øvrigt været ret god på endorsementfronten for John McCain der har fået opbakning fra alt hvad der kan krybe og gå af republikanske ledere, bl.a. tidligere FN-ambassadør John Bolton, tidligere guvernør og senator George Allen (VA), tidligere guvernør Jim Gilmore (VA), tidligere guvernør Bob Ehrlich (MD) og kongresmedlem Jeb Hensarling fra Texas, formanden for den konservative Republican Study Committee (a group of over 100 House Republicans organized for the purpose of advancing a conservative social and economic agenda in the House of Representatives).

Selv præsident Bush har været ude med noget der minder om en endorsement (eller i hvert fald en konstatering af at McCain vinder nomineringen) og tilbød at komme med gode råd til McCain. Et godt og helt gratis råd herfra ville nok være at sige pænt, nej tak til præsidentens tilbud.

McCain storfavorit til The Potomac Primary.

De sidste meningsmålinger inden dagens primærvalg i Virginia og Maryland giver McCain et forspring til Mike Huckabee på henholdsvis 10 % i Virginia og 25 % i Maryland. Der er ikke lavet meningmålinger i D.C. sikkert fordi det har været umuligt at finde 300 Republikanere med bopæl i distriktet.

Resultatet er dog underordnet. Huckabee har lovet/truet med at han bliver i valgkampen ind til McCain matematisk har sikret sig nomineringen og uanset morgendagens resultat sker det ikke. Der er 119 delegerede på spil og selv om McCain vinder dem alle - det er Winner Takes All, så det er højst sandsynligt - mangler han stadigvæk omkring 350 delegerede. Selv om McCain vinder alle delegerede fra nu af, kan han tidligst have nomineringen i hus efter primærvalget 11. marts i Mississippi.

Og så var der 29, endnu et kongresmedlem stopper

Kongresmedlem John Shadegg (R-AZ) annoncerede i dag, lidt overraskende, at han stopper til november. Kongresmedlem Shadegg bliver dermed det 29. Republikanske kongresmedlem der stopper efter denne periode (og det andet fra Arizona, hvor også Rep. Rick Renzi stopper).

Som en del af Class of '94 har Shadegg været en fremtrædende, men ikke altid loyal, konservativ stemme i Huset og har to gange forsøgt at blive en del af ledelsen af den republikanske gruppe, men har tabt i kampafstemninger, det er ikke utænkeligt at de to resultater har haft indflydelse på beslutningen om at stoppe:

- In Congress, if you want to get ahead, you need to go along and get along. Do what you're told; vote how you're told. I've spent 14 years breaking that rule, skriver Shadegg i en pressemeddelelse.

- I started my congressional career confronting our elected party leaders on behalf of my class, the freshmen class of 1994. We were elected to Congress to change "the way Washington works." While the leaders of the new Majority were happy to finally be in the majority, they weren't so keen on all this change stuff… so we fought. And, I was one of the lead trouble makers.

- I've fought my party’s leadership, and been elected to leadership, and fought my party’s leadership again.

Højdepunktet i John Shadeggs politiske karriere var en periode som formand for Den Republikanske Policy Komité, den 5. højeste post i kongressen.

Arizonas 3. kongresdistrikt er et velhavende, overvejende hvidt, konservativt distrikt der dækker Phoenixs nordlige forstæder. Bush fik 58 % i 2004.

Demokraterne har allerede en kandidat, advokaten Bob Lord, der allerede har fundraiset over 600.000 $, hvilket er ganske meget på nuværende tidspunkt. Uden Shadegg på stemmesedlen kan det godt blive tæt, men den Republikanske kandidat - hvem det så måtte blive - vil være favorit.

Update (fra Politico.com):

"There has been a lot of speculation already about whether Shadegg could be prepping for a Senate run if Sen. John McCain (R-Ariz.) announces his retirement once it is clear that McCain has secured the GOP presidential nomination, just like former Rep. Bob Dole (R-Kansas) did in 1996.

Shadegg's House campaign could transfer those funds to a Senate campaign, and Gov. Janet Napolitano (D) has to appoint a Republican. While Shadegg is unlikely to be appointed to that seat since he and Napolitano don't get along, Shadegg could be preparing for an election to serve out the rest of McCain's term, which ends in 2010."

Arizonas to øvrige Republikanske kongresmedlemmer er Trent Franks, en kristen højrefløjskriger og Jeff Flake, mormon og mere en økonomisk konservativ. Hos Demokraterne er det nyvalgte kongresmedlem Gabrielle Giffords nok den med den mest valgbare profil.

Kongresmedlem Tom Lantos død

Kongresmedlem Tom Lantos (D-Calif.), den eneste Holocaust overlever der nogensinde har været valgt til kongressen, døde her til morgen, fortæller hans talsmand.

Tom Lantos blev 80 år gammel. Dødsårsagen skyldes cancer i maveregionen.

Jeg skrev et lidt længere indlæg om Lantos' karriere da han tidligere på året annoncerede at han ikke genopstillede.

Washington Post har en længere nekrolog om Lantos her.

Tom Lantos var formand for udenrigsudvalget i Kongressen og det ser ud som om at formandsposten overtages af kongresmedlem Howard L. Berman fra Californien.

Han er i hvert fald "next in line", men: "Berman, 66, currently chairs the Judiciary Subcommittee on Courts, the Internet and Intellectual Property, where he has devoted years to advancing intellectual property rights. He would have to relinquish that gavel to lead the full Foreign Affairs Committee.".

Israel behøver dog ikke frygte for markante ændringer i forholdet mellem USA og Israel, hvis Berman ikke har lyst, så er nummer tre i udvalget kongresmedlem Gary Ackerman fra New York også jøde. Det samme er i øvrigt nummer fem, seks og syv...

Tom Lantos har i 28 år repræsenteret sit San Francisco/San Mateo County-based distrikt i kongressen. Distriktet er et af de mest venstreorienterede og Demokratiske i hele USA og Republikanerne har større chance for at få valgt George W. Bush til borgmester i Teheran end at få valgt et medlem her.

Lange udsigter til næste Hillarysejr

Det går ned af bakke for Hillarys kampagne og som alle kan regne ud startede nedturen umiddelbart i timerne efter, at jeg havde skrevet at hun var så godt som sikker på at vinde. Et dødskys for enhver kampagne.

Weekenden viste med al tydelighed at Hillarys kampagne er i kæmpestore problemer og som et hvert fodboldhold i krise (bortset fra Brøndby IF) så valgte hun at fyre træneren, kampagnechef Patti Solis Doyle som er blevet skiftet ud med en tidligere topmedarbejder i Det Hvide Hus, Maggie Williams. Det er så spørgsmålet om det er "to little, to late".

Hillary Clinton har stadigvæk en marginal føring i antallet af delegerede, i følge CNN har hun 1148 og Obama har 1121, en føring som helt sikkert er væk onsdag morgen når der er blevet stemt i Maryland, Virginia og Washington D.C.. Tre stater hvor en blanding af mange sorte vælgere og mange højtuddannede i forstæderne til hovedstaden gør det nærmest umuligt for Clinton at vinde. Meningsmålingerne viser at Obama fører med mellem 10 og 20 % i Virginia, mens der er mere eller mindre dødt løb i Maryland, men at Obamas øjeblikkelige momentum nok skal sikre ham sejren, kan der ikke være meget tvivl om.

I District of Columbia er der ikke meget at komme efter for Hillary, 60 % af indbyggerne er sorte og resten er hardcore liberals med en college degree. Så resultatet vil være tre sejre til Obama og med et solidt flertal af de 238 delegerede der er på spil, så er han faktisk frontrunner.

Ugen efter, 19. februar, er der primærvalg i Wisconsin og (igen) i Washington State samt en caucus på Hawaii. Obama har vist sig stærk i midtvesten og vandt overbevisende partimedlemmernes opbakning ved caucus'en i Washington State. Hawaii er lidt et åbent spørgsmål, Obama har familiære rødder på Hawaii, men Hillary vandt et overbevisende af de gule vælgere i Californien. Hillary kan så og sige tabe 10-11 stater i træk inden hun har chancen for at vinde noget igen. Et slag på tasken så er hun bagud med omkring 150-200 delegerede på det tidspunkt.

4. marts er der primærvalg "Deep in the heart of Texas" og i "On the banks of Ohio", to stater med masser af Hillarys kernevælgere. Hispanics og blue collar arbejdervælgere. Der er desuden valg i Rhode Island og Vermont, førstnævnte ligger til Obama, mens Vermont er fyldt med tilflyttede New Yorkere, som lokalt kaldes "flatlanders".

Texas har 193 delegerede og Ohio har 141 delegerede, men selv marginale sejre vil kunne give kunstigt åndedræt til Hillarys kampagne og hvis hun ikke dropper ud efter 4. marts, så er der faktisk et par gode muligheder tilbage. Umiddelbart taber hun caucus'en i Wyoming 8.marts og primærvalget i Mississippi 11. marts, men så har hun seks uger ind til primærvalget i Pennsylvania 22. april.

Pennsylvania giver 158 delegerede og vinderen her, burde efter al sandsynlighed være være vinderen af nomineringen. Presset på at en af kandidaterne trækker sig vil i hvert fald være enormt.

Er der fortsat en konkurrence fortsætter primærvalgene ind maj måned. Valgene foregår i noget der, på nuværende tidspunkt, minder om Hillary-venligt miljø: Primærvalg i Indiana (72 delegerede) og North Carolina (115) stemmer 6. maj, West Virginia (28) den 13. og Kentucky (51) og Oregon (52) den 20.

Juni måned slutter af med de sidste tre afstemninger, primærvalg i Montana og South Dakota og caucus på Puerto Rico.

Fra Wikipedia: "Journalists at several news outlets indicate that in the tradition of the island's party politics Puerto Rico's 63 Delegates will all be awarded to a single candidate and not necessarily follow the majority of the popular vote. As indicated in Mr. Barone's piece this would give far and away the greatest single influence in the 2008 Primary to Puerto Rican party leaders with a 50% bigger disparity than the vote of California produced. However, the Puerto Rico Delegate Selection Plan shows that delegates are allocated similar to other state caucuses."

Er der ikke fundet en vinder der, vil det derefter være op til de superdelegerede at finde partiets kandidat. Demokraterne holder konvent fra 25.-28. august i Denver, Colorado og planen er at undertegnede vil være tilstede.

Nebraska forbyder den elektriske stol

Højesteret i den amerikanske delstat Nebraska har med stemmetallet 6-1 nedlagt forbud mod flere henrettelser i den elektriske stol. Det skriver Politiken.

Domstolen fastslår, at henrettelsesmetoden er "grusom", og at de dødsdømte påføres "intens smerte og pinefulde lidelser".

- Dødsdømte fanger skal ikke torteres ihjel, uanset hvilke forbrydelser de har gjort sig skyldige i, hedder det i kendelsen fra højesteretsdommeren William Connolly.

Dommen kom som en del af en mordsag mod en mand der er anklaget og dømt for at have slået et treårigt barn ihjel.

Guvernør Dave Heineman (R) sagde at han var "chokeret" over kendelsen som han kaldte "uden præcedens og dybt skuffende juridisk aktivisme."

- Retten har i dag uretmæssigt ophøjet sig selv til policymaker, skriver han i pressemeddelelse.

- Endnu engang har denne aktivistiske domstol ignoreret sin egen præcedens og præcedens skabt af USA's højesteret til at fortsætte sit angreb på Nebraskas dødstraf, sagde altså guvernør Dave Heineman. Så sent som i 2000 fastslog Nebraskas højesteret at den elektriske stol var i orden.

Nebraska var den sidste amerikanske delstat, som kun har benyttet den elektriske stol i henrettelser. Sidste gang der blev henrettet en i Nebraska var i 1997.

USA-kendere: Mediedækning af primærvalg er politisk skæv

Mediernes dækning af de amerikanske primærvalg er politisk skæv, og det er årsagen til, at danskerne massivt foretrækker en af de demokratiske kandidater til det magtfulde embede som USA's næste præsident fremfor en republikaner. Det mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, og han bakkes op af den socialdemokratiske kommentator David Garby, der også blogger om amerikansk politik. Det skriver 180grader.dk.

Søren Pind hæfter sig ved en meningsmåling, som er blevet offentliggjort af Søndagsavisen, der viser, at 40 procent af danskerne helst vil have Hillary Clinton som præsident, mens 35 procent peger på Barack Obama. De republikanske kandidater John McCain og Mike Huckabee ville kun et forsvindende lille antal danskere stemme på, hvis de havde mulighed. McCain må nøjes med 3,7 procent, mens Huckabee er helt nede på 0,6 procent. Opbakningen til Mitt Romney og Ron Paul er end ikke nævnt.

Gal med medierne
Det er især den ringe støtte til John McCain, som undrer Søren Pind.

- 3,7 procent, det kan simpelthen ikke passe. Han er en meget højt respekteret mand, som i øvrigt har knaldet Bush flere gange i det amerikanske senat. Han har endda samme klimadagsorden, som vores statsminister herhjemme. Jeg kan ikke se anden årsag til det, at den må være gal med fremstillingen i medierne, siger Søren Pind til 180Grader.dk.

Hvad sker der i medierne, som kan forårsage skævheden?
- Jeg ved det ikke. Men der er en, som skriver på min blog, at Demokraterne jo står først i alfabetet, og det må så være forklaringen på, at de får mest tv-tid.

Får de da mest tv-tid?
- Ja, det tror jeg ikke, der er ret meget tvivl om, siger altså Søren Pind (der støttede Rudy Giuliani.

Også socialdemokraten David Garby (det er mig...), der kommenterede dansk politik for Nyhedsavisen og blogger om amerikansk politik på amerikanskpolitik.blogspot.com, mener, at mediedækningen af primærvalget er helt skæv. Ganske vist bakker danskerne generelt mere op om de demokratiske kandidater end om de republikanske, men medierne forstærker tendensen, siger han.

Demokrater behandles som kendisser
- Jeg mener, at danske journalister behandler de demokratiske kandidater som kendisser og de republikanske kandidater som politikere, og derfor får man de her prøveafstemningsresultater, siger David Garby til 180Grader.dk.

Han forventer dog, at problemet vil blive mindre, når kampen kommer til at stå mellem vinderne af primærvalgene hos henholdsvis Republikanerne og Demokraterne:

- Når John McCain bliver eneste republikanske kandidat, og Demokraterne får styr på, hvem de opstiller, så vil medierne skulle fokusere på begge kandidater, og flere danskere vil få et indtryk af, hvad McCain er for en politiker, og så kan han vel forbedre resultatet med fem-ti procent.

One small step for Hillary, one giant leap for McCain

Det var ventet at Super Tuesday ikke ville sørge for en afgørelse af årets primærvalg, men den republikanske senator John McCain (Ariz.) kom, med sejre i de største stater Californien, New York og Illinois så langt foran at det virker usandsynligt at han ikke vinder nomineringen. Man er endnu ikke helt færdig med at fordele de delegerede, men det ser ud til at McCain nu er oppe på omkring 775 af de krævede 1200 delegerede for flertal. Mitt Romney er nummer to med omkring 300 delegerede.

John McCain blev godt hjulpet af Mike Huckabee der klarede sig væsentligt bedre end forventet, udover en forventet sejr i Arkansas blev det til sejre i Tennessee, Georgia, Alabama og West Virginia for den tidligere guvernør. Ikke mindst sejren i W.Va. var en stor overraskelse, men skyldtes ikke mindst at alle McCains tilhængere skiftede til Huckabee for at fratage Romney sejren.

Helt den samme sikkerhed om udfaldet er der ikke hos Demokraterne. Hillary Clinton vandt bl.a. overbevisende sejre i både New York, New Jersey og Californien men den tidligere førstedame måtte se sig slået af Barack Obama i stater hvor man absolut ikke havde ventet det, som f.eks. Delaware, Connecticut, Colorado, Minnesota og Missouri. Resultatet bliver at Hillary ifølge CNN står til 823 delegerede mens Obama står til 741 og hun er altså foran, men som man kan læse i dagens aviser så er hun blevet nødt til at låne sin kampagne 5 millioner dollars og flere af medarbejderne er holdt op med at få løn (totalt kollaps truer). Der mangler stadigvæk et resultat fra New Mexico hvor Hillary på skrivende tidpunkt fører med 92 stemmer, men de er som sagt ikke helt færdige med at tælle endnu.

Specielt Obamas sejre i Connecticut, Delaware og Missouri er hele forskellen på hvad der nu bliver en uafgjort og hvad der ville have kunne været tolket som en landslide sejr for Clinton.

Hillary Clinton sikrede sig flest stemmer og flest delegerede, men sejren var på ingen måde overbevisende, f.eks. kan Barack Obama bryste sig af at han vandt flere stater end Hillary, og dermed fortsætter valgkampen i hvert fald til 4. marts når der skal stemmes i Texas og Ohio.

Ydermere ser kortet svært ud for Hillary de næste par uger, i weekenden er der caucus’ i Nebraska og Washington og primærvalg i Louisiana, Obama er storfavorit i det to caucus’ og Louisiana er et toss-up.

Romney foran med 80 % ... i Utah!

Det er ikke overraskende at Mitt Romney fører i mormonstaten Utah, men en meningsmåling i Deseret Morning News viser, at den tidligere Massachusettsguvernør står til at få 84 % af stemmerne ved morgendagens primærvalg, han nærmeste konkurrent, John McCain, står til kun 4 (fire!) procent. En føring på 80 procentpoint.

Avisen skriver: "The current GOP Mormon and former Salt Lake Winter Olympic boss on Tuesday could well win the largest victory ever in a major Utah election — in this case the state's Republican Party's presidential primary — a new poll shows.

In 1996, then-GOP Gov. Mike Leavitt won re-election with more than 74 percent of the vote — a modern day landslide record.".

Republikanernes primærvalg er i øvrigt Winner Takes It All, ikke at det kommer til at betyde det store. John McCain kan trøste sig med at han fører med 30 % i både New York og New Jersey.

Hos Demokraterne holder Barack Obama en ligeledes stor føring (men intet der kommer i nærheden af ovenstående) på 53 % mod Clintons 29 %.

Er Clinton/Obama lykken for Demokraterne?

Det Demokratiske Partis primærvalg bliver afgjort i morgen nat mellem tirsdag og onsdag når Hillary Clinton sætter sin sidste rival, Barack Obama, på plads på dagen som er blevet døbt Super Tuesday. Dette bastante udsagn kunne måske overraske læsere der kun havde fulgt kanoniseringen af Obama i de danske medier, men de udsendte danske journalister kan åbenbart ikke læse (eller ikke forstå) meningsmålinger eller det amerikanske primærvalgssystem. Hillary vinder!

Dermed får Demokraterne deres første kvinde som præsidentkandidat, hvilket i sig selv er ”living history”, men i nogen grad bliver overskygget af at man kunne have fået en sort kandidat.

Hillarys første store beslutning som præsidentkandidat bliver nu at vælge sin vicepræsidentkandidat og ikke mindst give svar på det helt store spørgsmål, skal hun vælge Barack Obama som sin ”running mate”?

Vicepræsidentkandidatens rolle er i praksis meget begrænset, man skal deltage i en enkelt eller to tv-debatter mod den anden vicepræsidentkandidat og så skal man ellers rejse rundt og gentage budskabet om hvor fantastisk præsidentkandidaten er og ellers skal man lave så lidt selvstændigt som overhovedet muligt. Ingen præsidentkandidat gider læse historier i New York Times om eventuel uenighed mellem sig selv og vicepræsidenten. Kommentator Amy Walters fra National Journal sammenlignede vicepræsidentens rolle med brudgommens til et bryllup: Han skal holde sin mund og se flink ud, for den dag handler alt nemlig om bruden.

Tiden løb fra Edwards
For Obama må John Edwards nedtur i primærvalgene give stof til eftertanke, for hvad skal han gøre nu for at stille sig selv i position til at være den naturlige arvtager for Clinton og blive den første sorte præsidentkandidat?

Den 3. marts 2004 var John Edwards på højdepunktet af sin politiske karriere, den ungdommeligt udseende senator med den tykke sydstatsaccent havde godt nok lige tabt Super Tuesday og John Kerry havde sikret sig det demokratiske partis nominering. John Edwards havde ført en fremragende og helt igennem positiv og optimistisk kampagne. Hans stjerne lyste klart og ”alle” de kloge hoveder var enige om, at Edwards skulle være Kerrys vicepræsidentkandidat, en win-win situation for John Edwards der enten ville være frontrunner til valget i år hvis Kerry tabte og hvis de sammen havde slået præsident Bush ville han være det helt naturlige valg til at efterfølge Kerry som Demokraternes præsidentkandidat i 2012. Meget ligetil.

Men sådan gik det som bekendt ikke, for på det Demokratiske partis konvent i Boston tændte en ny stjerne, en ung kandidat fra Illinois til senatet skrev sig med en fænomenal tale ind i bevidstheden hos partimedlemmerne og hos ”the talking heads” med sine ord om at der fandtes et USA som ikke bare kunne deles op i røde republikanske stater og blå stater for demokraterne. Et USA som ikke bare kunne deles op i liberale og konservative.

John Edwards nedtur fortsatte ved præsidentvalget i november 2004 hvor Demokraterne led deres største nederlag siden 1988 til en præsident som havde startet en upopulær krig i Irak og en personlig skuffelse for Edwards der end ikke formåede at sørge for at vinde sin hjemstat North Carolina, et nederlag efter en kampagne hvor han efterfølgende blev beskyldt for at have været alt, alt for anonym. Fra at have været den oplagte kandidat til præsidentposten var han nu ”broken goods”, en ødelagt vare plettet af et svigende nederlag. Amerikansk politik kan ofte sammenlignes med boksning og i boksning får man sjældent den store titelkamp hvis man taber til en gammel, slidt journeyman.

Årets primærvalg har været en kæmpe skuffelse for Edwards, der er blevet klemt mellem mastodonterne Barack Obama og Hillary Clinton. Kampagnen fik aldrig rigtigt fodfæste blandt vælgerne og ikke mindst var Edwards rolle fra 2004 som optimisten og det nye friske ansigt blevet overtaget af Obama. Edwards blev derfor mere eller mindre frivilligt presset ud i en venstreorienteret, populistisk rolle som ikke rigtigt solgte eller gav genklang, amerikanerne har aldrig rigtigt været vilde med kandidater der bliver ved med at tale om hvor dårligt det går for de mindre heldige i det amerikanske samfund. Resultatet af det hele var nogle middelmådige resultater ved primærvalgene og selv om han i ugerne optil havde forsikret omverden om, at han ville tage kampen hele vejen til partikonventet til sommer tog han onsdag konsekvensen og droppede ud af valgkampen efter endnu et dårligt resultat, denne gang ved primærvalget i Florida.

Tør Obama at gamble?
Edwards historie bør som sagt vække eftertanke hos Barack Obama der på næste onsdag står i den samme situation som Edwards gjorde for præcis fire år siden. Han er blevet nummer to ved primærvalget og der vil være et massivt pres på ham og på Hillary Clinton om at vælge ham som partiets vicepræsidentkandidat. Der tales i medierne og på blogs meget om ”the dream ticket” med primærvalgets nummer et og to der skal stå sammen mod Republikanerne, lægger den hårde valgkamp bag sig og samler partiet. Emnet blev også kort berørt da de to kandidater mødtes til debat torsdag nat i The Kodak Theater, hvor forslaget om at de to skulle stille op sammen blev mødt af enorme klapsalver far publikum, men som en kommentator tørt konstaterede efterfølgende, så var det måske ikke en forsamling der var særlig repræsentativ for dem amerikanske vælgerbefolkning i almindelighed.

Barack Obama skal overveje om det er risikoen værd at stille op sammen med Clinton i et valg som det vil være en katastrofe at tabe for Demokraterne. Hvis de ikke kan vinde over John McCain med den massive opbakning og interesse der har været for kandidaterne indtil nu og den kritiske situation som Det Republikanske Parti har været igennem de sidste år, så er det svært at se hvordan Demokraterne nogensinde skal vinde Det Hvide Hus tilbage igen. Skuffelsen vil være enorm og det vil helt sikkert også smitte af på vicepræsidentkandidaten.

At Barack Obama taber primærvalgene til Clinton skyldes ikke mindst, at han mangler politisk erfaring og hvis han nu tager tilbage til Senatet og bygger et renomme op som en effektiv politiker der kan sætte magt bag de flotte ord om at arbejde hen over midten, vil det ikke skade ham i fremtiden. Han har ført en god og sober valgkamp og har helt sikkert ikke diskvalificeret sig selv til at prøve igen om fire eller otte år. Men på den anden side er der jo også risiko for Obama at der til den tid er kommet en ny og mere spændende politiker til. Men skal som sagt smede mens jernet er varmt.

Hillary skal satse på midten
For Clinton vil fristelsen sikkert også være der til at samle partiet ved at vælge Obama, men uanset hvor progressivt og nyskabende det vil virke i Europa, hos lederskribenterne på de store liberale aviser i Amerika og i det demokratiske bagland med en kvinde og en sort mand, så kan det ende med at være en fejltagelse af dimensioner hvis det sker.

Hillary Clinton skal i november op imod en republikansk kandidat, John McCain, hvis styrke er de moderate vælgere i midten af amerikansk politik, vælgere typisk bosiddende i forstæderne til de store industribyer i Pennsylvania, Ohio, Michigan og i pensionistparadiset Florida. Stater der er afgørende for at vinde det amerikanske præsidentvalg og vælgere som ved midtvejsvalget i 2006 var afgørende for Demokraternes kæmpesejr.

Vælgere hvis utilfredshed med præsident Bush nok er stor, utilfredshed med krigen i Irak og masser af bekymring om den dårlige økonomi, men som også er noget lunkne ved tanken om, at kvinden som de mener kunne være ”The Wicked Witch of the Easts” onde tvillingesøster skal bestemme fra Det Ovale Værelse, og som politisk bekymrer sig om stigende skatter, positiv særbehandling af minoriteter og spørgsmålet om abort. Meningsmålingerne mellem de to kandidater McCain og Clinton viser et statistisk dødt løb og hvis kandidat Clinton skal blive til præsident Clinton skal hun pinedød på en eller anden måde have fat i nogle af de mere moderate midtervælgere og dertil hjælper Obama hende på ingen måde.

Obamas styrke er blandt de sorte vælgere, unge collegestuderende og de veluddannende hvide i byerne – de demokratiske kernetroper og partisoldater der bliver varme om hjertet når de tænker tilbage på det demokratiske partis store liberale ikoner som Jesse Jackson, Walter Mondale og Ted Kennedy. De vælgere stemmer jo på Hillary uanset om hun har Obama med på stemmesedlen eller ej. Men de demokratiske kernevælgere har aldrig nogensinde udgjort et flertal alene og uanset hvor højt de råber, så vindes amerikanske præsidentvalg ved at overbevise midten.

Det burde ikke være svært for Hillary Clinton at drage den konklusion, for det var præcis den samme konklusion som Bill Clinton drog tilbage i 1992 da han valgte den rimelig konservative Tennessee-senator Al Gore som sin ”running mate” - det lyder måske lidt underligt at kalde Gore for konservativ i dag, men det var ikke desto mindre sandheden tilbage i starten af 90’erne.

Det er ikke uinteressant at se hvem netop Bill Clinton ellers overvejede som sin vicepræsidentkandidat i 1992, udover Al Gore havde han bl.a. overvejet Floridas tidligere guvernør, senator Bob Graham, kongresmedlem Lee Hamilton fra Indiana, der var et fremtrædende medlem af forsvarsudvalget og Senator Bob Kerrey en Vietnam-veteran fra Nebraska, alle sammen hvide mænd fra konservative stater i Syden eller Midtvesten. Det ville være højst overraskende hvis Hillary skulle afvige meget for denne tankegang.

Hillary Clinton skal have en vicepræsidentkandidat der kan berolige de lettere bekymrede midtersøgende vælgere og derfor har hun brug for en mand der kan give et beroligende indtryk og ikke mindst en der kan række ind over midten. En hvid mand gerne med lidt erfaring fra militæret og gerne en som går i kirke regelmæssigt - også når der ikke er valgkamp.

At Demokraterne for første gang i historien stille med en kvinde øverst på stemmesedlen er historisk, spørgsmålet er derfor om det ikke vil være for meget historie på en gang både at have en kvinde OG en sort mand samtidig. Den første del af svaret, hvem der bliver vicepræsidentkandidat får vi efter sommerferien og sidste del – om det var det rigtige valg – må vi vente med helt til november.

All eyes on Super Tuesday (og hvad der kunne ske derefter)

Resultatet fra Maine betød, at tidligere guvernør Mitt Romney tog alle Maines 18 delegerede og der er nu helt tæt løb inden tirsdagens big bang, Super Tuesday.

John McCain har, ifølge CNN, 97 delegerede og Romney har 92. Der er 1069 delegerede på spil Super Tuesday i et valg der strækker sig "all the way from sea to shining sea", langt de fleste er stater der kører med Winner Takes It All (WTA) og det er umiddelbart godt for McCain der har et pænt forspring til Romney i de fleste store stater. Det er også godt for det republikanske parti for det burde alt andet lige gøre det nemmere at finde en vinder.

Mike Huckabee står til at tage en god bid af de delegerede i syden, mens Romney klarer sig godt på hjemmebanen Massachusetts og i de små stater ude vestpå.

Strategien for McCain: Vind de store

Hvis meningsmålingerne holder nogenlunde vinder John McCain mellem 600 og 800 delegerede på tirsdag, sejre i de folkerige stater New York, New Jersey, Illinois og Californien giver næsten 400 delegerede, Arizona giver 53, Alabama 48, Oklahoma 41 og de små østkyststater Connecticut og Delaware giver henholdsvis 30 og 18. Derudover vil han samle lidt op hist og her i nogle af de stater hvor der tildeles stemmer proportionalt, Massachusetts, Georgia og Tennessee etc.

Strategien for Romney: Vind de små

Mitt Romney får i hvert fald ikke mindre end 223 og kan med lidt held snige sig op på 300-325, Romney står til hjemmesejr i Massachusetts med 43 delegerede (men det er, som skrevet lige før, en af de stater der deler stemmerne proportionelt, Så McCain der står til omkring 30 % i målingerne får nok lidt med derfra, Romneys tredje hjemmebane (udover Massachusetts og fødestaten Michigan) er Utah der giver 36, Colorado (ikke WTA, men målinger viser at Romney er så langt foran at han nok tager dem allesammen alligevel + det er en lukket caucus) giver 41, Alaska 29, North Dakota 26, Montana 25 og West Virginia giver 18.

Strategien for Huckabee: Vind i Syden

Mike Huckabee vinder mellem 34 (for en stensikker hjemmesejr i Arkansas) og kan med meget held få 150 delegerede. Hvis The Huckster skal vinde 150 kræver det dog et mindre mirakel ved at han udover Arkansas rydder bordet i sydstaterne Alabama, Georgia, Tennessee og Missouri. Uden for syden er det dog begrænset hvad han kan håbe på.

Strategien for Ron Paul: Vind noget

Kongresmedlem Ron Paul får maksimalt en håndfuld delegerede, som kunne komme ved godt resultat ved nogle af de lukkede caucuses, hvor hans dedikerede kultmedlemmer møder talstærkt op.

The battleground states

De mest interssante stater for Republikanerne at følge Super Tuesday er Georgia med 72 delegerede (ikke WTA), en måling siger McCain: 33 %, Romney: 27 % og Huckabee: 18 %. Skrækscenariet for McCain er, at Huckabee slår ham i "rural Georgia" og at Romney slår ham i alle byområderne, så selv om han klarer sig udemærket overall, så kommer han ikke derfra med alle de mange rare delegerede. En sejr i hele Georgia giver dog minimum 33 delegerede, hvilket sikkert vil være en stor trøst.

Tennessee der har 55 delegerede på spil, men her er det et rigtigt proportionelt valg med mindre en kandidat får 50 %+1 af stemmerne (seneste måling: Huck: 24 %, Mac: 23 % og Mitt: 18 % så absolut flertal får ingen) og Missouri, WTA, med 58 delegerede (flere målinger, to med McCain i spidsen, en med Huckabee). Begge stater er Open Primaries der giver independents mulighed for at stemme.

California - den store præmie

Den store gevinst er ikke overraskende Californien, The Golden State har 173 delegerede på spil, der fordeles med 3 til vinderen i hvert af de 53 kongresdistrikter, plus en bonus på 14 delegerede til den der vinder staten.

Meningsmålingerne i Californien viser (cirka) McCain 40 %, Romney 30 % og Huckabee: 20 %. McCain vinder stort i de demokratiske, latinorige distrikter i og omkring Los Angeles og skal nok også klare sig fint i det mere liberale Bay Area omkring San Francisco og San Jose.

Mitt Romney skal nok også vinde et par distrikter i den del af staten der ikke har kyststrækning og som grænser op til Nevada. Dermed står kampen mellem de to, dels i de velhavende Los Angeles-forstæder Orange County og San Bernadino County dels i det konservative San Diego (som har mange ansatte i militæret).

Problemet i Californien for Romney er at han vinder de distrikter hvor Republikanske vælgere udgør et stort flertal, mens McCain vinder de mange distrikter hvor kun en lille procentdel af vælgerne er republikanere, så selv om Romney måske får et godt resultat på delstatsplan kan han godt ende op med kun at skrabe sig et dusin delegerede sammen. Sker der er vælgerskred på valgdagen mod McCain på blot et procentpoint kan det vise sig, at være katastrofalt for Romney der må tage tomhændet derfra.

Røde stater er gode stater

Hvis man undrer sig over hvorfor en stat som New York, med næsten 19 millioner indbyggere "kun" giver 101 delegerede (1 del. pr. 188.000 indbygger), mens Alaska med kun 660.000 indbygger giver 29 delegerede (1 pr. 22.800), så skyldes det to ting: 1) Alle stater får 3 delegerede pr. kongresdistriktat, plus 13 delegerede uanset størrelse, hvilket favoriserer små stater, 2) der er derudover en ret heftig bonus på 10-15 delegerede til stater der stemte Republikansk ved sidste præsidentvalg eller som har Republikanske guvernører og senatorer. Ser man derfor på to stater med nærmest ens indbyggertal som Connecticut (3,4 millioner) og Oklahoma (3,6 millioner) så har førstnævnte 30 delegerede og sidstnævnte 41.

Hvad nu hvis?

Holder disse forudsigelser stik er der ingen der har nomineringen matematisk sikret, men McCain vil have omkring 800 delegerede ud af de 1191 der er nødvendige og kampen fortsætter derfor til i hvert fald 12. februar hvor McCain derefter sætter sejren på plads i Maryland, Virginia og Washington D.C. Hvis Mitt Romney ikke er droppet ud på det tidspunkt, så fortsætter valgkaravanen helt frem til 4. marts hvor der stemmes i Texas, Ohio, Rhode Island og Vermont om 265 delegerede.

Nu er vi ude i teorien, men mår McCain under 600 delegerede Super Tuesday, Romney får omkring 300 og Huckabee får 200 så er intet på nogen måde afgjort. Efter Super Tuesday er der stadigvæk 988 delegerede tilbage at kæmpe om, langt de fleste af dem er open primaries. John McCain er stadigvæk frontrunner, men kortet med de resterende stater taler ikke umiddelbart til hans fordel (+ Romney kan som bekendt blive ved med at skrive checks ud til sin kampagne) fordi det er konservative stater i midtvesten. Risikoen for et splittet konvent mener jeg stadigvæk er højst usandsynligt, men at man kommer til at vente til sommer med at have en kandidat, kunne ske.

Håbet er for McCain er naturligvis at Huckabee bliver i kampen så længe som muligt, også selv om han teoretisk ikke kan få et flertal af de delegerede. Han skal splitte de konservative stemmer mellem ham og Romney.

Første stop efter Super Tusday er 9. februar er i Kansas (39) delegerede, Washington State (18 ud af 40 delegerede, det er en caucus) og den sidste del af Louisanas primærvalg som begyndte 22. januar (som McCain vandt) med 20 ud af 47 delegerede på spil. McCain vinder i Kansas, Romney vinder i Washinton og McCain vinder i Louisiana. McCain har nu 750 delegerede, stadigvæk ikke nok.

12. februar taber McCain til Romney i Virginia, men han vinder (ikke overbevisende) i Maryland og DC. McCain har nu 805 delegerede og Romney vil have lige under 500. Huckabee ligger stadigvæk og roder rundt med 250.

19. februar, primærvalg i Wisconsin. En stat der ligger til McCain men Romneys penge gør at resultatet bliver tær og de splitter de 40 delegerede, 28 til McCain, 12 til Romney. Stadigvæk ingen afgørelse, McCain har nu 833 og Romney er på 520 (han vandt også lige lørdagens afstemning på Guam).

Inden 4. marts er der tre afstemninger i territorierne, Jomfruøerne (9), Puerto Rico (23) og Amerikansk Samoa (9), alle tre WTA. Romney tager de to små og McCain tager Puerto Rico. Stillingen inden the showdown i Texas vil være McCain: 855, Romney: 538.

Både Texas og Ohio deler i nogen grad proportionelt, Texas har 140 delegerede og bare for spændingens skyld deler de tre kandidater staten Mac: 65 Mitt: 45 og Huck: 30, det samme gør sig gældende i Ohio hvor 88 delegerede bliver fordelt med 65 til Romney, 21 til McCain og 12 til Huckabee (der er mange biblenuts i det sydlige Ohio). Mitt vinder Rhode Islands 20 og McCain vinder 17 i Vermont. Stillingen er nu 921 til McCain, 668 til Romney og 290 til Huckabee.

11. marts er det Mississippi hvor alle de evangeliske kristne stimler sammen om Mike Huckabee der vinder og får alle 39 delegerede. Det betyder jo, som den opmærksomme og dedikerede læser der er nået så langt i dette tankeeksperiment, at der stadigvæk ikke er en vinder.

Efter Mississippi er der faktisk en meget, meget lang pause i primærvalgskalenderen på seks uger inden næste primærvalg, 22. april i Pennsylvania (74 delegerede). En stat som mesteren James Carville engang konkluderede om "You got Philadelphia on the one side, and Pittsburgh on the other and Alabama in between".

McCain burde kunne vinde, men selv med statens 74 delegerede er han stadigvæk et stykke fra de krævede 1191. Sejren i Pennsylvania er dog nok til at give ham momentum nok til at vinde primærvalgene to uger senere i Indiana og North Carolina, Huckabee dropper ud efter Pennsylvania og endorser McCain: "For the sake of party unity". Først herefter går det op for Mitt Romney at han har tabt kampen om nomineringen og i de to efterfølgende uger kommer McCain også over "the magic number" med sejre i Nebraska, Kentucky og Oregon. Mitt Romney vinder en ubetydelig sejr i Idaho, 27 maj og på den sidste primærvalgsdato 3. juni vinder McCain både South Dakota og New Mexico.

På det her tidspunkt sidder kommende præsident Clinton og alle Demokraterne dog og klapper sig selv på lårene af grin over de freak show der er foregået og hun vinder en knusende sejr til november.

Maine: Kæmpesejr til Mitt Romney

Weekenden bød på en enkelt (og meget overset) Republikansk caucus og tidligere guvernør Mitt Romney tog en overbevisende sejr.

Republikanske partisoldater mødtes til mere end 300 lokale møder i staten Maine for at fordele 18 ud af statens 21 delegerede til partikonventet efter sommerferien, med 68 % af afstemningstederne talt op havde Mitt Romney over halvdelen af stemmerne og en føring på 30 % ned til sin nærmeste rival, John McCain.

Kongresmedlem Ron Paul (R-TX) var lige efter McCain og Mike Huckabee var helt væk.

Skuffende for John McCain der vandt Maines caucus i 2000 og havde opbakningen fra statens to populære Republikanske senatorer Olympia Snowe og Susan Collins. Heldigt for McCain druknede dækningen af caucus'en i Maine i Super Bowl og dækningen af valgkampen op til Super Tuesday. Ingen af kandidaterne havde været i Maine og føre valgkamp og bortset fra lidt direct mail fra Romney havde der heller ikke været meget valgkamp.

De konservative kommer hjem til McCain

Tendensen i meningsmålingerne forud for tirdagens "Super Tuesday" er ikke til at tage fejl af. Senator John McCain har så meget vind i sejlene, at det virker fuldstændigt usandsynligt at han ikke bliver Republikanernes præsidentkandidat. Det har de også måtte erkende blandt partiets højrefløj der ind til nu har kæmpet med næb og klør imod at McCain skulle vinde, nu lyder der imidlertid nye toner fra McCains tidligere fjender. Det skriver New York Times.

- Han har flyttet sig markant i den rigtige retning på skatteområdet, siger skatteaktivisten Grover Norquist, der har været en af de konservative ledere i kampen mod McCains nominering.

Tony Perkins, en anden fremtrædende kristen konservativ der ofte har afsvoret McCain er også begyndt at bløde op i sin kritik, og siger nu til New York Times at McCain bare skal være bedre til at kommunikere sin værdipolitiske standpunkter.

Richard Land fra den konservative Southern Baptist Convention og mangeårig kritiker af McCain er enig og siger "Han (McCain) er stærkt pro-life" og tilføjede:

- Når jeg hører Rush Limbaugh sige at McCains kandidatur vil ødelægge Det Republikanske Parti, så vil jeg bare sige til Rush, at han skal komme mere ud af sit studie og tale med rigtige mennesker.

Der er stadigvæk folk og organisationer omkring det Republikanske Parti der har svært ved at acceptere at McCain bliver partiets kandidat, men for andre handler det nu om at se fremad, John McCain kan blive USAs næste præsident og lobbyister er ikke meget værd hvis præsidenten ikke vil høre på dem og alternativet til McCain er måske meget værre.

For Mitt Romney er dette selvfølgelig en forfærdelig historie lige før Super Tuesday, han har iscenesat sig selv som den konservative, pro-family kandidat og det argument falder jo lige så langtsomt fra hinanden.

Læs hele artiklen her.

John Edwards dropper ud

Præsidentkandidat John Edwards (D-NC) tager konsekvensen af de dårlige resultater i de hidtidige primærvalg og stopper sin kampagne. Det skriver AP:

"The two-time White House candidate notified a close circle of senior advisers that he planned to make the announcement at a 1 p.m. EST event in New Orleans that had been billed as a speech on poverty, according to two of his advisers. The decision came after Edwards lost the four states to hold nominating contests so far to rivals who stole the spotlight from the beginning—Hillary Rodham Clinton and Barack Obama."

John McCain vinder Florida

Senator John McCain (R-Ariz.) blev klokken 03.13 erklæret som vinder af primærvalget i Florida og samtlige 57 delegerede.

Det blev det tætteste primærvalg i denne sæson og det er ikke mindre end en momumental sejr for McCain der blev outspend 9:1 af guvernør Mitt Romney, der bliver nummer to. Med 62 % af stemmerne talt op har John McCain 36 % af stemmerne, mens Romney har 32 %.

Rudy Giuliani havde satset alt på Florida men han må tage til takke med tredjepladsen. Allerede tidligere i aften kunne CNN fortælle, at Giulianis kampagne er i tæt kontakt med McCain og anonyme kilder fortæller at Giuliani dropper ud og allerede i morgen endorser McCain ved et valgmøde i Californien.

Guvernør Mike Huckabee der ikke har ført kampagne i Florida pga. manglende ressourcer bliver nummer fire og kongresmedlem Ron Paul (R-Tex.) bliver nummer fem, hvilket medlemmerne af hans kult sikkert vil udlægge som en stor sejr på vej mod verdensherredømmet.

Update: 92 % er nu talt op og det ser ud til at McCaiin vinder med omkring 100.000 stemmer, halvdelen af dem kommer fra befolkningstunge Miami-Dade County hvor McCain har fået 75.000 stemmer mod Romneys 25.000.

Generelt er det gået rigtig godt for McCain i det sydlige Florida, omkring pensionistparadiset Tampa-St. Petersburg og oppe i statens nordvestlige hjørne hvor der er mange veteraner og som er det mest konservative område, her klarede Huckabee sig også bedst og han vandt en lille håndfuld meget små counties.

Romney klarede sig ganske udemærket i området omkring Orlando og sweepede området omkring Jacksonville i statens nordøstlige hjørne. Til gengæld gik han som sagt helt ned i det sydlige Florida hvor han tabte kampen om eksil-cubanerne med 5:1 til McCain og 3,5:1 til Giuliani. Romney fik kun 10 % af "the cuban vote".

Ron Paul fik sit bedste resultat i Alachua County i det nordlige Florida omkring byen Gainesville (musikeren Tom Pettys fødeby) og hjemsted for University of Florida, hvor kongresmedlemmet fra Texas fik 6 % af stemmerne, 1125 i alt .

Kongresmedlem trak sig fra genvalg få timer før deadline

Kongresmedlem Ron Lewis (R-KY) vil heller ikke søge genvalg til november - en beslutning som kommer meget bag på folk der interesserer sig. Beslutningen om ikke at søge genvalg kom nemlig på dagen og kun før timer før, deadlinen for at genopstille udløb, og var et ikke særligt smukt trick der skulle sikre at Lewis' Chief of Staff kunne overtage pladsen.

Lewis, der er i gang med sin 7. periode (og derfor er fra den berygtede Class of 1994), havde oprindeligt indleveret sine papirer der betød at han kunne genoptille, men i sidste øjeblik trak han sit kandidatur. Dermed skulle hans stabschef Daniel London have været den eneste kandidat og sikker på at blive valgt i det meget konservative 2. distrikt (som Clinton helt sikkert IKKE vandt i hverken 1992 eller 1996).

Men Lewis og Londons lille scheme blev altså opdaget (der er vel en eller anden sød kontordame der har sladret) og i allersidste øjeblik opstillede også State Sen. Brett Guthrie. Gurhrie er partiets kandidat og er bl.a. støttet af den republikanske kampagneorganisation NRCC.

Lewis er den 23. Republikaner der ikke søger genvalg. Kun fem Demokrater genopstiller ikke, men tre af dem (Tom Allen fra Maine og Udall-fætrene i New Mexico og Colorado) stiller op til senatet.