5.9.06

2008: Hillary Clinton mod George Allen VI

Den afgåede punditokrat Peter Kurrild-Klitgaard, der nu til denne bloggers store fornøjelse uddeler sure opstød i Berlingske Tidende, her flere gange på Punditokraterne.dk bragt Senator George Allen fra Virginia i spil som den republikanske kandidat i 2008. Læs her det seneste udspil i rækken fra 22. april, men jeg har valgt at tage tråden op for dem der følger med i spillet om hvem der skal afløse George W. Bush i Det Hvide Hus i januar 2009.

Lad det være sagt på forhånd så der ikke er nogen tvivl. Sommeren har været meget hård ved George Allen der er rendt ind i den ene dårlige historie efter den anden og efterfølgende er rutchet ned på ranglisterne hos de kloge hoveder som følger positioneringskampen tæt. På National Journals White House 2008-rankings faldt Allen fra en 3. til en 5. plads og er nu efter John McCain, guvernør Mitt Romney fra Massachusetts, Rudy Giuliani og guvernør Mike Huckabee fra Arkansas.

Presseomtalen har ikke kun været hård på den nationale front, de seneste meningsmålinger fra Allens hjemstat hvor senatoren er på valg om to måneder viser at der nu er en decideret risiko for at han kan tabe til den demokratiske modkandidat, forfatteren James Webb.Den dårlige omtale drejer sig om at Allen til et valgmøde i Virginia udpegede en demokratisk partiaktivist der fulgte Allen med et videokamera og gentagne gange kaldte ham "Macaca", hvilket nærmest kun kan tolkes racistisk, Macaca betyder noget i retning af abekat. Klippet blev naturligvis optaget af aktivisten og kan ses her på Youtube.

På det konservative magasin National Reviews blog skriver John Podhortez :
"Voters in Virginia have presumably seen the footage over and over again on local television. What it shows is not so much Allen making a slur as it shows a more powerful man going after a less powerful kid. It's one thing for a politician to attack a rival politician. It's quite another for an elected official to throw a hostile barb at one of his constituents, even if that constituent is working for a rival candidate. The two men are not equal — one's the Senator with the microphone, the other is just a kid with a video camera following him around. People don't like it when politicians or celebrities or just about anyone with power acts high-handedly. It seems abusive."

Macaca-kommentaren står dog ikke alene. I den samme tale kan man nemlig høre Allen sige at man skal sige velkommen til Virginia til den unge aktivist og minder lige de fremmødte om at James Webb modtager alle sine penge fra Hollywood.

Dermed er det åben for en helt anden debat, nemlig at Allens southern roots/cowboy-image, hvor meget han end mener det, er påtaget. George Allen er nemlig ikke født på en ranch af en far med en høtyv og en shotgun. Han er nemlig selv tilflytter fra Californien (af alle steder!), faderen George Allen Sr. er tidligere cheftræner i NFL*) og det var først da Senior blev cheftræner for hovedstadsklubben Washington Redskins at Junior flyttede til Virginia. Det er ikke i sig selv diskvalificerende at hans image eller livsstil er påtaget men når det pludselig bliver et selvstændigt argument virker han som en hykler.

Så George Allen har som sagt ikke brugt sommeren på at komme tættere på præsidentembedet, måske skulle han have valgt den socialdemokratiske strategi udtænkt af Henrik Sass: "Folk gider ikke høre om politik i deres sommerferie. Hele banden holder kæft!". Den strategi gav partiet ca. tre point i meningsmålingerne.

"Into the valley of Death Rode the Senator of Virginia".


Hillary stadig favorit

På den demokratiske side er der ikke meget forandring på trods af en sommer som vendte op og ned på meget i partiet, da Senator Joe Lieberman overraskende tabte sit primærvalg til en mangemillionæren Ned Lamont der var imod Irak-krigen. Den debat har ikke rørt Hillary, selv om hun også stemte for krigen, men som efterfølgende har været noget mere kritisk overfor Bush og specielt Rumsfeld.

Den mest markante forandring for Hillary må være at den demokratiske partiledelse valgte at indsætte et ekstra primærvalg mellem det traditionelle to første, Iowa og New Hampshire, nemlig ørkenstaten Nevada. Det øger nemlig tidligere senator John Edwards chancer betydeligt. Demokratisk politik i Nevada er først og fremmest styret af den amerikanske udgave af RBF - UNITE HERE som er meget stærkt organiseret på casinoer og hoteller rundt omkring i Las Vegas. UNITE HERE er den samme fagforening som også organisere tekstilarbejdere og John Edwards er søn af en tekstilarbejder.
UNITE HERE elsker John Edwards og han er, hvis han stiller op, storfavorit til at vinde i Nevada.

Desuden har Hillary fået i bher fald to officielle modkandidater til nomineringen, de to senatorer Chris Dodd fra Connecticut og Joe Biden fra Delaware hvor den sidste har gjort sig mest bemærket ved stolt at indrømme at hans sta var en slavestat! Det rykker ikke på Hillarys favoritværdighed eller på Edwards status som førsteudfordrer.

Men der er laaang tid til 2008.


*) Sæsonen starter torsdag nat. Packers skal i SuperBowl. Nogen skal har brækket deres knogler. DER SKAL SPILLES FOOTBALL!!!

4.9.06

Hillary som majority leader.

Senator Hillary Clinton (D-N.Y.) dropper præsidentvalget i 2008 og bliver i stedet majority leader i senatet.

Det scenarie har redaktøren af denne blog største konkurrent på det danske marked forsøgt at lancere overfor denne blogger, som umiddelbart er meget skeptisk overfor ideen, en idé som åbenbart skulle være undfanget af den nuværende minority leader Harry Reid (D-Nev.).

Hillary Clinton her sammen med minority leader Harry Reid som åbenbart mener hun skal trække sig som præsidentkandidat. Måske har han set at der er caucus i Nevada umiddelbart efter Iowa og vil spille sig selv på banen.

Argumenterne for skulle være at Hillary i øjeblikket er for uspiselig for en for stor gruppe vælgere til at hun vil have en chance for at slå den republikanske kandidat, uanset om denne skulle blive John McCain, George Allen eller en helt tredje. Hun vil derefter få fire eller otte år i senatet hvor hun kan opbygge en rolle som konsensusbygger og som en pragmatisk politiker der kan skabe resultater. Så kan hun så stille op igen i 2012 hvis republikanerne vinder om to år eller igen i 2016 når en evt præsident Edwards, Warner eller Bayh stopper. Det er Harry Reids plan, timet og tilrettelagt.

Det er bare den dårligste plan som nogen har fundet på siden Hitler sad og stirrede på et kort og tænkte, "Jeg kan sku' da godt banke russerne..." fordi (listet nogenlunde i rækkefølgen med det vigtigste først):

I) Hillary er frontrunner, den demokratiske nominering er hendes hvis hun vil have den og hvorfor skulle hun lade sig spise af med andet. Hun har samlet pengene sammen og jeg tror faktisk at donorerne forventer at hun bruger dem til andet end at vinde senatsvalget i New York.

II) Majority leader er en post der slider rigtig hårdt på imaget. Lidt poppet sagt er det øretævernes holdeplads og selv om den er magtfuld er man også meget udsat. Tom Daschle var en oplagt præsidentkandidat men blev slået og republikanerne John Thune i 2004 og Harry Reid har efterhånden en 50-50 approvalrating i hjemstaten (se udviklingen i Reids approval rating her). Hvorfor skulle Hillary udsætte sig selv for det?

III) Demokraterne er ikke sikre på at vinde flertallet. Så er der udsigt til to-fire-seks-otte år i opposition. Det er ikke fedt at være i opposition.

IV) Bills helbred. Der er ingen tvivl om at Bill Clinton er et afgørende kort hvis Hillary skal blive præsident. Han er hendes chance for at sætte stater som Arkansas, Missouri og måske endda Louisiana i spil. Plus: Han er Bill Clinton, politiks svar på Elvis, Jesus, Paul Gascoigne og Bruce Springsteen - han er hende en uvurdelig støtte og hvis han dør (manden har spist rigtig mange fried chickens i sit liv), dør hendes muligheder praktisk taget også.

V) Alder, Hillary bliver 61 år lige inden valget i '08 og hvis demokraterne vinder vil hun være 69. Så bliver alder pludselig et issue.

VI) For erfaren, historien viser at senatorer der har siddet for længe tit taber præsidentvalg. Otte år er det samme antal som John F. Kennedy sad i senatet, inden han blev valgt.

VII) No time like the present! Selv om alting kan gå meget hurtigt i amerikansk politik er landskabet for 2008 rimelig klart og nogenlunde forudsigeligt i forhold til temaer, modkandidater og den slags ting. Meget kan være ændret sig om 6 eller 10 år så hvorfor ikke tage chancen nu. Det var i virkeligheden lektien fra '92 om igen, hvor primært Mario Cuomo men også et par andre hotshots ville vente til '96 fordi George H.W: Bush virkede for stærk.

VIII) Ingen vicepræsident. Skulle det ske at demokraterne alligvel vandt i '04 så vil der sidde en vicepræsident i otte år og vente på at han kan blive præsident. Det er sjældent set at vicepræsidenten taber nomineringen.

IX) Der er ingen Obama i '08. Det er måske ikke tilfældet om fire/otte år.

Hvis Hillary skal være præsident er det vigtigt at ham til højre, i den khakifarvede skjorte, er der for at hjælpe til og at ham til venstre, i den hvide skjorte, ikke selv for lyst til at stille op.

RESPEKT

Det er sikkert gået op for de fleste at en af verdens helt store tv-personligheder Steve ”The Crocodile Hunter” Irwin er død efter at han tidligere på dagen på stukket i brystet af en pilrokke (eng. Stingray) mens han lavede optagelser til et program med det meget sigende navn "Deadly Sea Creatures".

Få har som ham kunne gøre programmer om dyr så interessante, spændende og sjove og derfor er det naturligvis ganske trist at manden sådan går hen og bliver dræbt af den natur han elskede så meget. Men må også erkende at Steve Irwin levede livet endnu mere på kanten end vores egen B.S. Christiansen nogensinde kunne forestille sig og derfor er det vel kun naturligt at det ender sådan med Steve Irwin.

Steve Irwin blev 44 år og efterlader kone og to små børn.

It's a very dangerous crooc.

I den rette sammenhæng!

29. April 1962: Præsident John F. Kennedy taler til en middag til ære for ikke mindre end 49 modtagere af Nobelprisen, til dem siger han:

I think this is the most extraordinary collection of talent, of human knowledge, that has ever been gathered at the White House, with the possible exception of when Thomas Jefferson dined alone.


3.9.06

Miami Vice

Da der er alligevel ikke er nogen der læser min blog i weekenden har jeg valgte jeg i stedet at kaste mig over finkulturen.

I går aftes var jeg nemlig en tur i Cinemaxx på Fisketorvet og se Miami Vice (sammen med så kendte mennesker som Oliver Zahle og Nicolai Peyk) og det var faktisk en overraskende positiv oplevelse. Filmen har jo modtaget meget lunkne anmeldelser så jeg regnede egentlig ikke med det helt store, men jeg må indrømme at der har er tale om et actionbrag som helt sikkert vil finde vej til min DVD-hylde inden længe.

Jamie Foxx som Tubbs og Colin Farrell som Sonny Crockett i en fantastisk actionfilm af Michael Mann.

Filmens helt store oplevelse er den tekniske side, billederne der er så sindsygt flotte (det kun ham Lars von Trier sku' godt lære lidt af), et fantastisk lydarbejde og ikke mindst et formidabelt soundtarck med bl.a. Audioslave, Limkin Parkog danske Blue Foundation.

Og så er det bare superfed action!

2.9.06

CO: Beauprez undskylder for bemærkning om abort

Den republikanske guvernørkandidat, det nuværende kongresmedlem Bob Beauprez, må undskylde for en bemærkning om at sorte kvinde for aborter i en alarmerende høj rate. Det skriver Denver Post. I et radioprogram sagde Beauprez at "I've seen numbers as high as 70 percent - maybe even more - in the African-American community that I think is just appalling,".

Det fik naturligvis aborttilhængere og sorte borgerrettighedsaktivister på gaden (men ikke rigtig hans demokratiske modkandidat Bill Ritter, han er nemlig selv pro-life...).

Beauprez undskyldte for udsagnet, men der er alligevel en smule sandhed i udsagnet. Sorte kvinder fik i gennemsnit foretaget flere end dobbelt så mange aborter som deres amerikanske medsøstre.
Ifølge The Guttmacher Institute, "a nonprofit based in New York that studies reproductive issues, found in a recent report that black women had the highest annual abortion rate - 49 per 1,000 black women of reproductive age. White women had the lowest - 13 per 1,000. The overall abortion rate is 21 per 1,000 U.S. women, or 2.1 percent.

The institute estimated in 2002 that 43 percent of conceptions among black women ended in abortion, compared with 18 percent for whites. Its report in 2002 said black women were almost four times as likely as white women to have an abortion, and Latino women were 2.5 times as likely.".

1.9.06

Busted by the bloggers

Endnu engang har den amerikanske blogosfære vist sig som et værn mod løgn og bedrag. I sidste måned gik det ud over Hizbollah og Reuters der blev afsløret i at lave falske billeder og photo-ops af ødelæggelserne i Lebanon. I denne uge går det ud over to amerikanske senatorer.

(Leder i Chicago Tribune, oversat af DTG)


På hjemmesiden porkbusters.org er der et citat af den tidligere majority leader Trent Lott: "I'll just say this about the so-called porkbusters. I'm getting damn tired of hearing from them."

Senatorerne Ted Stevens (R-AK) og Robert C. Byrd (D-WV) er sikkert også forbandet trætte af porkbusters, men skatteyderne burde høre efter - og gratulerere. Porkbusters ledte en gruppe bloggere som fandt frem at de to senatorer havde syltet et lovforslag som skulle det nemmere for offentligheden at se hvordan skatteydernes penge blev brugt.

Lovforslaget, stillet af senatorerne Tom Coburn (R-OK) og Barack Obama (D-IL), vil skabe en online database hvor man kunne søge efter "federal grants" og kontrakter.

En unavngiven senator (eller senatorer, som det viste sig) havde blokeret for at loven kunne komme til afsteming. Med hjælp af en ukendt senatsregel (og hvem kender dem bedre end Robert Byrd) om at et enkelt medlem som har tvivl omkring et lovforslag kan blokere det - anonymt. Partiledelsen kendte de to obstruktørerers identitet, men behøvede ikke at fortælle nogen om det, ikke engang de to lovforslagsstillere.

Da porkbuster fik nys om den såkaldte "secret hold" fik de bloggere tiol at kontakte deres egne senatorer og forlangte at få at vide: Er du den anonyme der blokerer? Bloggere som TPMmuckraker.com og GOPprogress.com fulgte opfordringen i i løbet af få dage havde de fået negative svar fra 97 ud af de 100 senatorer.

Og det var så her at Stevens besluttede at krybe til korset.

Men bloggerne var ikke tilfredse.

I torsdags, var den eneste senator der stadigvæk undgik at svare på spørgsmålet Robert Byrd. TPMmuckraker noterede sig at Byrds "prefærence for "pork" ville sikkert give ham en "Pork Crown" hvis ikke han havde siddet i mindretal (oversættelse - Robert Byrd lænser det amerikanske statsbudget til fordel for hjemstaten West Virginia)". Senere på eftermiddagen indrømmede Byrd at han havde blokeret for lovforslaget, men at han nu ville lade det gå til afstemning.

Efter at de blev afsløret brugte både Stevens og Byrd længere tid på at forklare journalisterne hvorfor skatteyderne skulle beskyttes for at finde ud af hvordan deres penge bliver brugt.

Byrds kontor sagde at han bare havde blokeret for forslaget for at sikre en åben debat. Stevens staffere fortalte at senatoren var bekymret omkring omkostningerne og ønskede en cost-benefit analyse og at databsen ikke ville skabe mere bureaukrati og blah, blah blah (det står der i artiklen... jeg sværger, DTG). Stevens kunne have fået svar på disse spørgsmål da forslaget var i udvalg, men han valgte at droppe høringerne.

Det mere sandsynlige motiv er hævn. Stevens er stadigvæk rasende på Coburn fordi han forsøgte at blokere for den berømte "Bridge to Nowhere" til 223 millioner dollars som Stevens havde fået tilknyttet sidste års "federal highway bill".

Artiklen slutter: "It's a good day for taxpayers and the bloggers who got to the truth. And a bad day for secrecy in the U.S. Senate." .

"amerikanskpolitik" LIVE

De to unge socialdemokrater Sophian og Mads har taget initiativ til en arbejdsgruppe om mit ynglingsemne og de har invitereret undertegnede til at komme og give medlemmerne en introduktion.
Det glæder jeg mig rigtig meget til og jeg håber at jeg kan få omvendt dem alle sammen til at blive små blege bloggere der hellere vil overveje hvem demokraterne opstiller i Indianas 3. district end hvem Sosserne opstiller i den nye 6. kreds i København (Utterslev).

"Så er de første arrangementer på plads til den Amerikanske Arbejdsgruppe klar!

18/9 kl 18.00 på DSUs Landsforbund på Danasvej 7

Første møde er et introduktionskursus ved vor egen David Troels Garby (Det er jo mig, sagde hunden) som vil fortælle om det amerikanske politiske systems opbygning og historie.

SPÆNDENDE!

Tilmelding senest fredag den 15. september

Der er stadig plads i gruppen og hvis man ønsker at være med skal man blot smide en mail om dette og man vil blive tilføjet vores konference.

Mads Jacobsen og Sophian Drif

Ved eventuelle spørgsmål kontakt Sophian på 26707783"

Kansas City Wizards er blevet solgt

Fremtiden har længe været usikker for Kansas City Wizards i den bedste amerikanske fodboldrække MLS, men i nat kunne man så offentliggøre at en gruppe lokale investorer under navnet OnGoal LLC havde købt holdet fra Lamar Hunt, der i forvejen ejer Columbus Crew i Ohio og FC Dallas.

Kansas City Wizards er i Danmark mest kendt som den klub som Miklos Molnar gjorde til mester i år 2000 med et drøm af et saksespark.

De nye ejeres første mission bliver at finde en nye hjemmebane til holdet der i øjeblikket spiller på Arrowhead Stadium som er NFLs Kansas City Chiefs hjemmebane (og som førnævnte Lamar Hunt også ejer) og flytte til et nyt stadion i forstaden Overland Park, den næststørste by i staten Kansas.

Hvis nybygningen af et stadion skal bliver en realitet kræver det dog en folkeafsteming i Johnson County som er der hvor Overland Park ligger. Dermed følger Kansas City Wizardz trop med de andre hold i ligaen der er flyttet fra bykernen og ud i de voksende forstæder, Chicago Fire flyttede til forstaden Bridgeview, FC Dallas bor i Frisco, nord for Dallas og Red Bull New York er i gang med at bygge stadion i Harrisson, NJ.

R.I.: Chafee er færdig

I Rhode Island ser det ud til at løbet er ved at være kørt for Senator Lincoln Chafee (R) og måske et lille hint om at det ikke kun er demokraterne der går til yderfløjene. En meningsmåling fra Rhode Island College giver i hvert fald hans republikanske modstander Borgmester Steve Laffey en føring på 17 %. Laffey står i følge målingen til 51 % mod Chafees 37 %. Jeg er en smule overrasket over at Laffey fører så stort men selv om målingen har en fejlmargin er der ingen tvivl om at sejren ligger til Laffey.

Der er primærvalg i Rhode Island 12. september og vinderen af det republikanske primærvalg møder i "slutspillet" statens justitsminister Sheldon Whitehouse. Hvis den konservative Laffey slår Chafee er Whitehouse storfavorit til at blive statens næste senator. Hvorfor spørger du sikkert:
"Rhode Island is one of the most reliably Democrat states during presidential elections, regularly giving the Democrat nominees one of their best showings. In 1980, Rhode Island was one of only 6 states to vote against Ronald Reagan. In the 1984 Reagan landslide, Rhode Island provided Walter Mondale with his 3rd best performance. Rhode Island was the Democrats' best state in 1988 and 2000 and 2nd best in 1996 and 2004. In 2004, Rhode Island gave John Kerry a greater than 20 percentage point margin of victory (the third highest of any state) with 59.4% of its vote.".

Update (fra Washington Wire):
"First out today was a survey from Rhode Island College showing Cranston Mayor Steve Laffey leading Sen. Lincoln Chafee 51% to 34%. That survey was based on a random sample of 363 likely Republican primary voters and had a 5% margin of error.

A few hours later, the National Republican Senatorial Committee, which supports Mr. Chafee, released its own internal poll done by Public Opinion Strategies showing the incumbent leading 53% to 39%. That poll surveyed 400 likely Republican primary voters and also had a 5% margin of error.

Perhaps the more intriguing nugget from the Public Opinion Strategies survey: Of the 53% of respondents who could actually name the primary election date, 58% support Mr. Chafee compared to 37% who back Mr. Laffey."

30.8.06

Inouye dropper Lieberman

Efter i første omgang at have stået skulder ved skulder med Senator Joe Lieberman (D-CT) har hans kollega Senator Daniel Inouye (D-HI) valgt at droppe ham til fordel for partiets kandidat Ned Lamont. Det er en kritisk støtte fordi den 81-årige krigsveteran (WWII) fra Hawaii er en af partiets forsvarspolitiske høge og dermed åbner han op for at det er okay at være moderat og samtidg støtte Lamont. Det er dårlige nyheder for Lieberman (Gode nyheder og Lieberman høres sjældnere og sjældnere).

- Jeg fortalte nogle af mine venner at efter han (Lieberman, red.) gav den tale hvor han sagde at "Partiet ikke er det parti han kendte" vil han ikke få min støtte," sagde Inouye til Honolulu Advertiser.

Listen af demokratiske senatorer der stadigvæk holder på Onkel Joe er Ken Salazar (Colo.), Mark Pryor (Ark.) og Ben Nelson (Neb.). Til gengæld får Joe Lieberman fuld opbakning af den republikanske gruppe, men det er spørgsmålet hvor meget det kan bruges til noget. Republikanerne er ikke ligefrem det mest foretrukne parti i Connecticut.

På billedet er det Senator Inouye der her af Præsident Bill Clinton modtager en "Medal of Honor" for sin indsats med 442nd Regimental Combat Team under 2. verdenskrig.
Hvis man ser efter kan man se at Inouye mangler sin højre arm, som han mistede under krigen. Læs hvordan her.

Historietime
Sit dawn, class!

442nd bestod af amerikanere med japanske rødder og de kæmpede hårdt i både Nordafrika, Italien (ved Monte Cassino og Anzio for folk der ser Discovery), Frankrig og Tyskland. En anden tidligere Senator fra Hawaii, Spark Matsunaga, var også tilnyttet 442. regiment.
Heltene i det 442. regiment modtog tilsammen næsten 18.000 medaljer for deres indsats (fra Wikipedia):

Regimentet eksisterer stadigvæk den dag i dag, og blev i 2004 sendt til Irak.

Afslutningen på Plame-gate, Rove går fri

På Punditokraterne har de en længere udredning om afslutningen på Plame-gate, altså den sag om en CIA-agents hvis identitet som undercover agent efter sigende skulle være blevet afsløret af absolutte topfolk i Det Hvide Hus (måske endda efter ordre fra Præsident Bush) som hævn for at hendes mand, ambassadør Joe Wilson, havde udtalt sig negativt om den forestående invasion af en sandørken fyldt med sindsyge tosser.

Det viser sig åbenbart at kilden til afsløringen af Plames identitet var viceudenrigsminister Richard Armitage, der selv var modstander, eller i hvert fald meget lunken tilhænger, af krigen mod Saddam. Dermed går både Præsident Bush, hans toprådgiver Karl Rove og ikke mindst den efterhånden verdensberømte "Scooter" Libby fri.

Det er der sikkert nogen der vil begræde, jeg synes bare det er ærgeligt at der ikke kommer en opfølger til den fremragende film "Alle Præsidentens Mænd" hvor man endnu engang kunne følge unge journalisters forsøg på at afsløre et coverup i Det Hvide Hus. Måske sker det allerede under den næste præsident - stay tuned!

29.8.06

Post 400 - Nu med Conrad

Jeg har seriøst brug for en kæreste eller en fornuftig hobby. Det her er nu indlæg nummer 400.

Her er et billede af Senator Kent Conrad (D-ND) der meget sjældent bliver nævnt på denne blog. Jeg undskylder naturligvis til alle de mange Conrad-supportere der læser denne blog - Undskyld! Her er et lille plaster på såret:

Kent Conrad, her sammen med sit vigtigste værktøj: Store boards med farvestrålende grafer på. Et element som også burde indføres i Folketinget som vil gøre de økonomiske debatter i tinget mere tilgængelige for seerne, seerne som jo må være enten dumme, syge eller mærkelige sidsen de har tid til at se fjernsyn midt på dagen...

Note: Kent Conrad er den eneste der har haft to forskellige pladser i senatet den samme dag. Fra Wikipedia:

-In the 1986 election, Conrad defeated the Republican incumbent, Mark Andrews. During the campaign, Conrad pledged that he would not run for re-election if the Federal budget deficit had not fallen by the end of his term. By 1992 it became obvious that this would not be the case, and although polls showed that the electors would have welcomed him going back on his pledge, Conrad considered his promise binding and did not run for re-election. Dorgan won the Democratic primary election.

Conrad got an unusual opportunity to remain in the Senate when the other North Dakota senator, long-serving Dem-NPLer Quentin N. Burdick, died on September 8, 1992. Burdick's widow, Jocelyn Birch Burdick, was appointed to that seat temporarily, but a special election was needed to fill the rest of the term. As this was not running for re-election, Conrad ran for and secured the Democratic-NPL nomination. He won the election and was sworn in December 5, 1992, resigning his other seat the same day. (The first seat was then filled by Dorgan, who was appointed by the governor to fill the seat for the brief interim until he would have been sworn in under normal circumstances.)

28.8.06

Republikanere genindfører værnepligten

Værnepligten i Amerika blev officielt afskaffet i 1973 mens modstanden mod Vietnam-krigen var på sit højeste. Nu genindfører Republikanerne værnepligten til en endnu mere upopulær krig - nej, det er ikke Irak. Den republikanske partiledelse har tvangsudskrevet samtlige kampagnemedarbejdere øst for Mississippi-floden til 72 timers tjeneste for Senator Lincoln Chafee (R-R.I.) i den kommende uge op til primærvalget i USAs mindste stat.

Jeg har tidligere beskæftigede mig med det republikanske primærvalg i Rhode Island, der meget kort består i at den moderate Chafee er hårdt presset af den konservative borgmester Stephen Laffey og det pres er ikke blevet mindre af at Chafee efter sigende har fået klø i de debatter som de to har haft.

At blive udskrevet til at kæmpe Chafees krig må for mange republikanske partiaktivister føles meget ... mærkeligt og jeg tror mange af dem bliver nødt til at tænke på ting som mortgage, college tuition fee og gasoline prices mens de prøver at samle support for Chafee. Lincoln Chafee går nemlig, i modsætning til Borgmester Laffey, mere eller mindre ind for alt det som mange af dem bekæmper til dagligt når de prøver at slå demokraterne.

Der er endnu ingen billeder af republikanske partiaktivister der brænder deres draft notices, men de fleste regner med at epidemier, trafikpropper og lignende vil få flere af de indkaldte partisoldater til at misse deres fly til The Ocean State.

Blog: Nu med Bruce

Mulighed for en demokratisk sejr i Idaho

En demokratisk advokat og forretningsmand står med gode muligheder for at blive valgt til kongressen fra en af de rødeste, mest konservative stater - nemlig Idaho.

Idaho er den lille næsten trekantede stat der ligger mellem Washington og Montana helt oppe i USAs nordvestlige hjørne. Staten har knap 1,3 million indbyggere, over 90 % af befolkningen er hvide, de bor i små byer og knap 15 % af dem er mormoner, nemlig den demografiske sammensætning der udgør de absolut hardcore republikanske kernevælgere, 68 % stemte på Bush i 2004, republikansk guvernør, kun republikanske kongresmedlemmer osv.

Jeg tror ikke det er helt tilfældigt at Idaho her er highlighted med Republikanernes røde farve.

Idaho har to medlemmer af den amerikanske kongres, de to republikanere C.L. "Butch" Otter i det 1. distrikt og Michael Simpson i det andet. Den første, Butch Otter, stiller op til guvernør og derfor har Republikanerne været ude i et primærvalg for at finde en afløser. Vinderen blev Bill Sali, lokalt medlem af delstatsparlamentet, og han er grunden til at Idaho måske sender en demokrat i kongressen.

Bill Sali er nemlig - lad os kalde det kontroversiel. Den lokale Speaker of the House, Bruce Newcomb sagde i april om Sali: "That idiot is just an absolute idiot. He doesn’t have one ounce of empathy in his whole fricking body. And you can put that in the paper.". Kongresmedlem Mike Simpson er heller ikke en af Salis bedste venner. Da Simpson var Speaker truede han engang Sali med at han ville smide ham ud af et vindue fordi han var imod noget lovgivning. Læs hvad andre har sagt om Sali her.

På den anden side står så Larry Grant en demokratisk kandidat med gode kvalifikationer, en lokal knægt, søn af en jernbanearbejder, de endte som toprådgiver i statens og distriktets største virksomhed Micron (IT-branchen som er en vækstindustri i den lille bjergstat). Hadet mod Sali har fået prominente republikanere til at danne en Republicans for Grant-forening og mange republikanske politikere har valgt ikke at endorse Sali.

Det første distrikt dækker den vestlige del af staten, fra grænsen til Nevada i syd til den canadiske grænse i nord. Distriktet har oplevet en stor tilflytning af folk med latinamerikansk baggrund og det er alt andet lige en fordel for den demokratiske kandidat.

P.S. Hvis Idaho sender en demokrat i kongressen vil jeg gerne vædde fortæringen af et aldrende stykke hovedbeklædning på at USAs næste Speaker of the House bliver en demokrat.

Mere konkurrence! Blogger i krise.

Det er kun nogle uger siden at jeg opdagede Ronnies blog american-politics-daily, men i aften får jeg så en mail fra den unge stud.scient.pol. Steffen der vil gøre opmærksom på sit, efter min mening meget ambitiøse og meget velskrevne, blogprojekt publius.dk som virkelig går i substansen med politikken "over there". Artiklerne er ganske lange og meget interessante.

De to præsenterer sig selv på følgende måde:
"Guan Yang, stud.polit. Har overværet en procedure ved Højesteret og adskillige timers debat i Senatet og Repræsentanternes Hus uden at falde i søvn.

Steffen Tiedemann Christensen, stud.scient.pol. Ville ganske givet være faldet i søvn og får alle sine nyheder om verden, og især fra USA, fra The Daily Show."

Jeg synes det er superfedt at der kommer flere og flere til der interesserer sig for amerikansk politik og det betyder jo at jeg bliver nødt til at højne niveauet - både hvad angår aktiviteten og ikke mindst hvad angår kvaliteten af det jeg skrive. De kloge siger det der konkurrence er godt men det giver bare mig angst. Jeg får helt ondt i maven... Jeg kan ikke klare det... Jeg får skriveblokade...AHHHH! Måske skulle jeg bare gå i byen?

Tidligere forsvarsminister udgiver spionroman

- Michael Patrick Santini, en tidligere senator, forlader sit job på Wall Street for at lede Pentagon da forsvarsministeren bliver snigmyrdet. Der opdager han at USA er under angreb af en stille, ondsindet styrke - nogle fast besluttet på at drive USA væk fra sine allierede og underminere landets position som en global supermagt. Er det vrede militante? Fanatiske Al-Qaida? Russiske mafiabander? Det er der ingen der ved. USA er kun timer fra krig. Med hjælp fra en smuk Mossad-agent må Santini afsløre truslen ... inden bedrag og ødelæggelse vil kræve millioner af dødsfald for millioner af mennesker i en skræmmende global krig.

Ovenstående er plottet i en ny roman Dragon Fire skrevet af en der ved hvad han skriver om. Forfatteren er ingen ringere end den tidligere amerikanske forsvarsminister William Cohen (fire år fra 1997-2001).


Om bogen siger en af Cohens tidligere arbejdsgivere, Præsident Bill Clinton:
- This is a great read from a man who knows a thing or two about national security. As Secretary of Defense, Bill Cohen helped lead our military into the twenty-first century. Now he's drawn upon his extensive experience to write a gripping tale of excitement and intrigue.”.

En der muligvis kunne blive en fremtidig arbejdsgiver for Cohen er hans tidligere kollega John McCain, han siger følgende om bogen:
- A riveting thriller played out on a world stage for the highest stakes imaginable…. Dragon Fire forcefully engages us with spellbinding personal and professional intrigue set within a framework of international power politics that feels as authentic as it is exhilarating.

William Cohen var tidligere på måneden gæst på The Daily Show og det er som sædvanelig en fornøjelig affære. Se klippet her.

Det er ikke første gang at Cohen skriver fiktion. I 1985 skrev han sammen med den demokratiske senator Gary Hart (Colo.) spionthrilleren The Double Man og han har også skrevet digte. Det sidste fik Michael Moore til at dedikere et afsnit af "The Awful Truth" til at jagte Cohen og spørge om det ikke gjorde det umuligt for Cohen at lede forsvarsministeriet fordi han var en "wimp".

27.8.06

Ekspert: Magtskifte i Kongressen

Stuart Rothenberg, en af USAs mere respekterede analytiker, forudser at Demokraterne vil vinde mellem 15 og 20 sæder i kongressen og dermed er der mulighed for et magtskifte. Han skriver,
- Our latest race-by-race review of Congressional districts around the country convinces us that a Democratic wave is building and that the party is poised to take control of the House of Representatives in the fall. The only question now is the size of the November wave.

Et af de steder hvor demokraterne har satset mange penge er hos kongresmedlem Leonard Boswell i Iowas 3. kongresdistrikt. Den seneste melding er at DCCC (D-Triple C), den demokratiske kampagneorganisation, trækker pengene ud fordi man regner med at Boswell sagtens kan klare det selv og derfor kan man bruge pengene bedre andre steder.

25.8.06

Milwaukee er USAs mest fordrukne by

Milwaukee, Wisconsin. Engang hjemsted for fire af USAs største bryggerier, byens baseballhold hedder "bryggerne" og byens indbyggere er det mest fordrukne i de 35 største byområder i Amerika foran traditionelle festbyer som Las Vegas, New Orleans og Miami. Det skriver MSNBC.

Nummer to på listen er Minneapolis-St.Paul i Minnesota. Og der er naturligvis forklaringen, både Wisconsin og Minnesota er begge befolkede med skandinaviske og tyske immigranter, spritstive svenskere (!), nordmænd, danskere og tyskere der har taget deres hjemlands tradition for en lille en med sig.

De superrige betaler også skat

Ifølge CBO, Kongressens Budgetkontor, tjener den rigeste 1 % af skatteyderne, 14 % af den samlede indkomst i USA, men betaler samtidig hvad der svarer til 35 % af alt indkomstskat. Til sammenligning tjener de 60 % med den laveste indkomst 28 % af den samlede indkomst, men bidrager kun med een sølle procent til den samlede mængde indkomstskat.

Jeg ved ikke hvad det tilsvarende tal er i Danmark og jeg er overbevist om at Socialdemokraternes skatteordfører ikke spørger ministeren om det lige med det samme.

Fra Dean til McCain

Følgende kan man kalde en endorsement. Nicco Mele der i 2004 arbejdede for Howard Dean er i de sidste dage blevet kædet sammen med Senator John McCains (R-AZ) kampagne i 2008. Mele var manden bag Deans meget succesfulde internetstrategi og det bliver betegnet som lidt af et boost til McCains kampagne (John McCain er dog ikke helt ukendt med internettet. I 2000 blev han den første kandidat der fik mere end en million dollaser online. Når men Nicco Mele har på sin hjemmeside www.nicco.org skrevet følgende:

"A lot of people are asking me about John McCain. When I worked for Common Cause, I worked on the McCain-Feingold bill and worked closely with Sen. John McCain’s office. After Sen. McCain lost the Republican primary in 2000, I traveled with him as part of a group of campaign finance reform staffers as we criss-crossed the country working to secure support for the McCain-Feingold bill. I have long admired Sen. McCain’s work on campaign finance reform and his independent streak. If Sen. McCain runs for president, he’s got my support.

EchoDitto, the company that I co-founded and am CEO of, has not in the past, does not now, and will not in the future do any work for Sen. McCain in any way.

Right now, I’m involved in many projects that have nothing to do with presidential politics. While I currently don’t know what role I’d like to have in 2008, if Sen. McCain runs I hope to be helpful. This is a personal decision for me based on my own first-hand experience. I like Sen. McCain - I think he should be president!"

John McCain (rødt slips) sammen med Præsident Ronald Reagan.

EB: Kah-lee-fornians trætte af Governator

I dagens udgave af Ekstra Bladet kan man læse følgende: "Arnold Schwarzenegger har endnu ikke meddelt, hvorvidt han genopstiller til guvernørjobbet i Californien ved valget i november. Måske fordi han overvejer om han rent faktisk står til en smerteligt nederlag.

Der har været deadline for opstilling til i hvert fald kongressen og demokraterne har allerede haft deres primærvalg. Jeg er rimelig sikker på at Arnold også har underskrevet papirerne og betalt pengene for at få lov til at stille op til en anden periode.

Ekstra Bladet fortsætter: "I hvert fald har hans popularitet blandt borgerne i staten nu nået ny bundrekord. Mere end hver anden mener, at Schwarzenegger ikke gør sit arbejde godt nok. Et ganske drastisk tal, da det for et år siden kun var hver fjerde, der havde den opfattelse.

- Schwarzenegger er i frit fald og ved at brænde ud, fordi vælgerne nu ser ham som endnu en politiker og fordi befolkningen i bund og grund bare vil have en ledelse, der leverer varen, forklarer Tim Hodson, der er leder af Center for Californiske Studier ved California State University."

Arnolds modstander er Californiens finansminister Phil Angelides, den senste meningsmåling fra Rasmussen Reports (der er knap to måneder gammel) viser er der er praktisk talt dødt løb mellem de to kandidater.

23.8.06

Og derfor får de heller ikke penge i år!

I Politiken læser jeg: "Israel angreb bevidst civile mål i Libanon under krigen mod Hizbollah-militsen, og gjort sig skyldig i krigsforbrydelser."

Nå da da tænker man så og tror man skal til at overveje sin pro-israelske synspunkter men så læser man heldigvis, "lyder konklusionen i en rapport fra Amnesty International."

Og så kan man jo ånde lettet op for Amnesty hader USA og Israel og den frie verden og hvis det stod til de knaldhætter var Churchill og Roosevelt blevet anklaget for krigsforbrydelser for Dresden. Bill Clinton, Madeleine Allbright og Wesley Clark havde siddet i Haag ved siden af Milosevic for Kosovo og samtlige israelske premiereministre skulle dømmes for at beordre palæstinensiske terrorister dræbt.

Og derfor får Amnesty heller ikke penge i år.

Spencer: Hillary er "Soft on Terrorism"

Hillary Clinton hjælper terroristerne. Det mener borgmesteren i Yonkers, NY, John Spencer (R). Han er en af to kandidater der forsøger at blive opstillet mod den populære demokratiske senator og i hans seneste reklame er der både billeder af Osama Bin Laden og Hillary Clinton - så vi er sikre på at forstå budskabet. Men der er naturligvis også brug for et ret hårdt angreb når man er nede med 30-40 % i meningsmålingerne.

Se reklamen: "I won't play politics with our security".

En anelse usmageligt efter min smag, men jeg er jo også lidt ømskindet.

"All inn" på Lamont

Hvis senatsvalget mellem Lieberman, Lamont og republikanerne hvis navn jeg ikke overskuer at stave til var et pokerspil så ville jeg nok overveje at gå "all inn" med den demokratiske kandidat Ned Lamont. Det er ikke fordi at jeg tror at han nogensinde vil komme i nærheden af at blive en lige så god senator eller at han kommer til at få en profil som Lieberman.

Men fordi at Ned Lamont er dette valgs svar på "Pocket Rockets" eller "American Airlines", To esser i baghånden.
Han kan ikke stoppes og han vil bare få mere og mere momentum mens Liebermans tid lige så langsomt vil rinde ud. Det kan man så begræde, beklage eller fryde sig over, men faktum er at det sker og det var her du læste det først. Shalom Joe.

"Please give a warm welcome to the next senator from the great state of Connecticut - NED LAMONT!"

Hvad har så fået mig til at afskrive Joe Lieberman. En meningsmåling fra American Research Group der giver Lieberman 44 %, Lamont 42 % og ligegyldig GOP-kandidat 3 %. Det er et fald på 8 % til Lieberman - på en uge!, mens Lamont stiger en enkelt og ligegyldig GOP-kandidat går 25 % tilbage (fra 4 til 3!).

Måling: Krigen i Irak og Krigen mod Terror ikke det samme

Ifølge Berlingske Tidende, Ritzau og New York Times ser amerikanerne i følge en meningsmåling ingen sammenhæng mellem krigen i Irak og kampen mod den internationale terrorisme.

"51 procent af de adspurgte siger, at kampene i Irak ikke har noget at gøre med Bush-regeringens krig mod international terrorisme.

Målingen er ikke behagelig læsning for USA's præsident George W. Bush, der fra Irakkrigens begyndelse har insisteret på, at netop disse spørgsmål hænger uløseligt sammen."

Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved hvor ubehagelig en læsning det er for præsidentens rådgivere (jeg tror ikke Bush læser New York Times). Jeg tror de fleste er klar over at slaget om den offentlige opinion er ved at være tabt og at præsidenten mere eller mindre er "lame duck".
Staben kan i stedet begynde at koncentrere sig om vigtige ting så som hvor hans bibliotek skal ligge, hvem der skal ghoste hans erindringer og hvem han skal benåde når han træder tilbage. Målingen og den generelle stemning omkring krigen tror jeg ikke ændrer på noget. Bush har sagt at man bliver i Irak, i hvert fald i hans periode ud og det bliver op til hans efterfølger at finde ud af hvad han (eller hun) vil gøre ved problemet.

Omvendt er det en meget positiv for demokraterne der stiller op til årets kongresvalg, mange af dem har gjort Irak-krigen til et centralt emne i deres valgkamp. For mange af de demokratiske kandidater der stiller op i mere konservative distrikter er det ikke så direkte, men man mere en antyder at de lokale republikanske kongresmedlemmer er for tæt knyttet til Bush og kongressens ledere og derfor vil mange gå til valg på at de er en "independent voice".

Seneste update fra Alaska

Det ser ud som om at guvernør Frank Murkowskis nederlag bliver større end forventet og at Alaska næste guvernør højst sandsynligt bliver Sarah Palin.

Governor : Democrat

Eric Croft9,61625.6%
Tony Knowles27,49973.1%
Bruce Lemke5041.3%

294 precincts out of 439 reporting

Governor : Republican

John Binkley24,37929.6%
Jerry Heikes1920.2%
Merica Hiatcu1670.2%
* Frank Murkowski15,64719.0%
Sarah Palin42,03351.0%

294 precincts out of 439 reporting

Hillary og pengene

22.8.06

Ryd forsiden: Hillary vil være præsident!

Det sker ind i mellem at man må tage sig til hovedet når "nyheder" om amerikansk politik når de etablerede danske medier. F.eks. er gårsdagens historie på Børsen Online at "meget tyder på, at den tidligere førstedame, Hillary Rodham Clinton, er godt i gang med at forberede sig på en heftig valgkamp om præsidentposten i USA i 2008.".

Børsen har tilfældigt fundet ud af det ved at læse Time Magazine, men sandheden er jo at Hilllary siden november 2004 har været frontrunner, storfavorit og meget fokuseret på præsidentvalget i 2008.
Hun har i den periode omgivet sig med konservative republikanske kolleger i senatet for at kunne appelere bredere ved valget (hvilket måske kan være at sælge skindet før bjørnen er skudt). Fundraiset millioner til sig selv og til demokratiske kandidater i hele landet og hun har på intet tidspunkt afvist tanken om at stille op, men blot sagt igen og igen at hendes førsteprioritet var at blive genvalgt som senator for The Empire State, en opgave som tidligere kunne være blevet umulig hvis Rudy Giuliani (R-NYC) havde valgt at stille op imod hende. I stedet for USAs borgmester får hun en nobody som hun tværer.

Børsen Online skriver yderligere "Ikke færre end 32 fuldtidsansatte tæller Hillarys kampagnestab, og hertil kan lægges yderligere en par håndfulde medarbejde, der arbejder i tilknytning til hendes job som senator.

Ydermere råder hun over 13 konsulenter, der bl.a. arbejder på at skabe en national postordrekampagne. Det er dét, Time Magazine tager som et klart tegn på, at Hillary Clinton går efter at blive præsident ved valget om godt to år."

Okay! Men for at skåne de velinformerede læsere af denne blog om mere "yesterdays news" kan jeg i stedet fortælle at kampen om at afløse Hillary allerede så småt er ved at begynde. Hvis Hillary bliver valgt bliver det New Yorks næste guvernør, og med mindre force majoure spiller ind, hedder han Elliot Spitzer. New York Magazine kan berette at Spitzer allerede har fået adskillige donationer til sin i forvejen svulmende pengekasse med 37 mio. $ fra adskillige håbefulde kongresmedlemmer. Blandt dem der er på tale er (i rækkefølge efter distriktsnummer):

Gregory Meeks, 52-årig african-american, fra 6. distrikt
Joseph Crowley, 44-årig irish-catholic fra 7. distrikt
Jerrold Nadler, 59-årig jøde fra 8. distrikt
Anthony Weiner, 41-årig jøde, fra 9. distrikt
Carolyn Maloney, 58-årig presbyterian (dvs. hvid) fra 14. distrikt

Kongresmedlem Anthony Weiner, der er Chuck Schumers protegé er min personlige favorit. Han forsøgte at blive borgmesterkandidat i 2005 og kørte en meget fin kampagne. Umiddelbart ville det være oplagt for Spitzer at vælge enten Weiner eller Nadler, men på den anden side er det måske uholdbart hvis begge af statens senatorer er jøder.