Det er lidt af en dag jeg har valgt at genoplive bloggen på. Det er netop nu sluppet ud at senator Trent Lott (R-Mississippi) har besluttet at træde tilbage med effekt fra 1. januar. Trent Lott er som minority whip den næsthøjst rangerede politiker i den republikanske gruppe.
Trent Lott har planlagt to offentlige arrangementer i dag i hjemstaten hvor han vil forklare hvorfor han stopper, men på forhånd er det blevet afvist at det skulle have noget at gøre med den 66-åriges helbred.
Lott er den sjette republikanske senator i år der annoncerer at han stopper, men Mississippis republikanske "lean" skulle gøre det muligt for republikanerne at holde fast i mandatet selv om Lott stopper - kun statens demokratiske justitsminister Mike Moore spås chancer for at gøre valget bare marginalt interessant. Hos Republikanerne spekulerers der i om de to kongresmedlemmer Chip Pickering og Roger Wicker stiller op. Begge er i øvrigt tidligere staffere for netop Trent Lott.
Senator Trent Lott blev genvalgt for bare halvandet år siden og er i øjeblikket i gang med sin fjerde seksårige periode i senatet.
Trent Lott blev valgt til kongressen i 1972 samme aften som Richard Nixon blev genvalgt som præsident ved en landslide sejr. 16 år senere blev han valgt til Senatet hvor han efterfulgte statens mangeårige veteran John Stennis.
Kilde: AP via AZcentral.com
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Maaske hoere det ogsaa med til historien, at TL stopper lige nu inden at ny lovgivning om 2 aars lobbykarantaene traeder i kraft. Det er i hvert fald Washington Post's vinkel i dagens "In the Loop" http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/12/19/AR2007121902422.html
Send en kommentar