26.11.07

Mike Huckabee - godkendt af Chuck Norris!

Skuespiller Chuck Norris, kendt fra bl.a. tv-serien Walker, Texas Rangers og de fantastiske Delta Force-film, har nu kastet sig ind i valgkampen om hvem der skal være republikanernes præsidentkandidat. Det sker i en reklame for den tidligere Arkansas-guvernør Mike Huckabee (R) som lige nu kører i Iowa og som ind til videre er set mere end en million gange på YouTube.



Det er ikke første gang at Chuck Norris blander sig politisk, han har siden 1988 doneret mere end 32.000 $ til republikanske kandidater og han har en enkelt gang været stand-in for den republikanske kommentator Sean Hannity på Fox News' debatprogram "Hannity & Colmes" (en amerikansk version af Mogensen & Kristiansen).

En ny meningsmåling fra Iowa viser i øvrigt at Mike Huckabee er meget tæt på førstepladsen i det republikanske primærvalg. Mitt Romney står til 28 %, Huckabee lige efter med 24 %, Fred Thompson får 15 %, Rudy Giuliani 13 % og John McCain og kongresmedlem Ron Paul står begge til 6 %. Iowa vil holde deres first in the nation-afstemning den 3. januar.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Klip af den kvalitet kunne vi godt have brugt i den danske valgkamp.

Steffen Tiedemann Christensen sagde ...

To ting. For det første er det meget interessant, at en kandidat med så få indsamlede penge, bruger dem på en niche-reklame som denne. Den bliver vist vist på det helt rigtige TV, men ellers synes den måske mest rettet mod bloggere? Og for det andet troede jeg, at Chuck Norris-jokes var *so* last year?

Anonym sagde ...

Tværtimod. Reklamen blev en stor succes og gengivet i flere førende nyhedsudsendelser. Og selv om Chuck Norris nok er last year i New York og L.A har manden stadig en enorm fanskare blandet almindelige amerikanere i the heartland.