3.4.07

Speaker Pelosi på besøg i Syrien, på trods af protester fra Bush

Præsident George W. Bush kritiserede i hårde vendinger Speaker Nancy Pelosis besøg til Syrien. Han sagde at besøget sender et falsk signal til en nation der støtter terrorisme i hele Mellemøsten.

- Photo opportunities og/eller møder med Præsident Bashar Assas vil få den syriske regering til at tro at de er en del af det internationale samfunds mainstream, men de er i virkeligheden en statssponsor for terrorisme, sagde Præsident Bush på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Nancy Pelosi (D-Calif.) landede i dag i Syriens hovedstad Damascus som del af en delegation af kongresmedlemmer fra begge partier, der udover Syrien også skal besøge Israel og Libanon. Hun sagde i sidste at den tværpolitiske Iraq Study Group havde anbefalet Bush at tale med bl.a. Syrien om at hjælpe med at dæmpe volden i Irak.

Det Hvide Hus har påpeget at den syriske regering destabiliserer regionen ved at støtte sekterisk vold i Irak og ved at støtte terrorgrupper som Hamas og Hizbollah.

Med i delegationen er også formanden for udenrigsudvalget Tom Lantos (D-Calif.), kongressens eneste muslim, Keith Ellison (D-Minn.), Henry Waxman (D-Calif.), Nick Rahall (D-W.V.) samt delegationens ene Republikaner David L. Hobson (R-Ohio).

Nancy Pelosi skal efter planen mødes med Assas i morgen. Hun er den højest rangerede amerikanske politiker til at besøge Syrien i mange år.

Det er dog ikke kun Demokrater der mødes med den syriske præsident. Søndag mødtes tre Republikanske kongresmedlemmer: Frank R. Wolf (R-Virg.) (der var manden bag ideen om en "Iraq Study Group", Robert Aderholt (R-Alab.) og Joe Pitts (R-Penn.) med Assad.

- Det er interessant (Bushs kritik) fordi tre af vores kolleger, som alle er Republikanere, var her i Syrien søndag og jeg hørte ikke Det Hvide Hus kritiserer dem, sagde Pelosi og fortsatte.

- Jeg syntes det var en formidabel idé at de tog afsted, og jeg syntes også at det er en formidabel idé at vi tager afsted.

Præsident Assas har tidligere haft besøg af bl.a. senatorerne Bill Nelson (D-Fla.), John Kerry (D-Mass.), Chris Dodd (D-Conn.) og Arlen Specter (R-Penn.).

Kilde: WaPo

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Selvom det i den nuværende situation muligvis er fornuftigt at forhandle med Syrien, tror jeg at demokraterne skader dem selv med alle deres besøg.

Når folk som McCain og Guiliani fører over fiktive demokratiske præsidentkandidater på trods af at amerikanerne er dødtrætte af republikanerne, er det fordi de ikke stoler på demokraternes evne til at tage vare på landets sikkerhed i en verden med terrorisme og slyngelsstater.

Pelosi og co.'s besøg retter ikke op på det forhold.