11.4.07

Potientielle "running mates"

Der blev spurgt om jeg ikke kunne lave en listre med potientelle vicepræsidentkandidater og jeg har valgt at tage udfordringen op.

Hillary Clinton
Har brug for en mand med udenrigs- og forsvarspolitisk ballast, gerne med en moderat konservativ sydstatsbaggrund.
  • Sam Nunn, 68, tidligere senator fra Georgia (1972-1997), tidligere formand for senatets forsvarsudvalg. Hvis Hillary vinder nomineringen ville det være min favorit kombination.
  • Senator Jim Webb, 61, Virginia, Reagans tidligere marineminister, tidligere marinesoldat og forfatter. Senator Webb bør være på Hillarys shortlist.
  • Kongresmedlem John Spratt, 64, South Carolina, moderat sydstatsmand med tonsvis af parlamentarisk erfaring. Han er formand for kongressens budgetudvalg og medlem af forsvarsudvalget.
Barack Obama
"Bam" har i virkeligheden brug for det samme som Hillary Clinton, en hvid mand, men udover de navne der er på min liste med navne til Hillary, kan Obama også vælge en fra New England-området. Han har desuden brug for en med masser af Washington-erfaring der kan samarbejde med kongressen.
  • George J. Mitchell, 73, tidligere senator fra Maine (1980-1995), minority leader og ham der sørgede for fred i Nordirland.
  • Tom Daschle, 59, tidligere senator fra Southa Dakota (1987-2005), demokratisk leder i Senatet i fem år.
  • Kongresmedlem Ike Skelton, 75, Missouri, formanden for forsvarsudvalget i Repræsentanternes Hus. Medlem af Kongressen siden 1977.
John Edwards
Kan i modsætning til alle de andre vælge nærmest hvad som helst, han har dog mest af alt brug for lidt udenrigspolitisk erfaring.
  • Max Cleland, 64, invalideret krigsveteran og tidligere senator fra Georgia (1997-2003).
  • Senator Evan Bayh fra Indiana, 51, tidligere guvernør (1987-1997) , senator siden 1999, medlem af forsvarsudvalget og efterretningsudvalget. Moderat og lidt af en policy wonk. Hvis jeg kunne bestemme skulle det være de to.
  • Senator Bob Casey fra Pennsylvania, 46. Midtvesten bliver vel som sædvanlig en kampplads og med en moderat, pro-life, pro-guns, katolik kan man række ud til vælgerne i Ohio, West Virginia og Missouri.
John McCain
Har al den parlamentariske erfaring der er nødvendigt, men mangler en lidt yngre kandidat der kan berolige de mest konservative elementer i partiet.
  • Guvernør Tim Pawlenty fra Minnesota, 46, konservativ guvernør i en demokratisk stat. Pawlenty er formand for McCains valgkamp.
  • Senator Lindsay Graham fra South Carolina, 51, sydstatssenator der har været imod meget af Bush's mest kontroversielle udenrigspolitik, bl.a. omkring fangerne på Gitmo og brugen af tortur. Lindsay Graham mangler måske en hustru, men mon ikke man kan score på at sige at man er USAs vicepræsident? Jeg afslører nok ikke for meget ved, at indrømme at på den Republikanske side er det min favorit.
  • Kongresmedlem Mike Pence fra Indiana, 47, En af de yngre konservative kræfter i Repræsentanternes Hus. Populær blandt partiaktivisterne der har presset på for at få ham til at stille op til valget selv.
Rudy Giuliani
Borgmesteren er ikke vandt til Washington og er en outsider har mere end nogen har brug for en der kan netværke med partifællerne på Capitol Hill.
  • Senator Lamar Alexander fra Tennessee, 66; Tidligere guvernør i Tennesse (1979-1987) minister for George H.W. Bush, præsidentkandidat og med gode kontakter til partiets højrefløj.
  • Guvernør Haley Barbour fra Mississippi, 59; Tidligere formand for Den Republikanske Partiorganisation og den guvernør som havde mest styr på sin stat efter Orkanen Katrina.
  • Kongresmedlem Duncan Hunter fra Californien, 58; tidligere formand for forsvarsudvalget og en af de ledende fortalere for hårdere indvandrerpolitik, et emne der efter min bedste overbevisning bliver et nøglespørgsmål i flere swingstates - bl.a. Colorado, Nevada og New Mexico. Duncan Hunter er selv præsidentkandidat men har ikke en kinamands chance for at blive nimineret.
Mitt Romney
Vil gerne selv have en rigtig konservativ sydstatsmand, men skal nok også gå efter en med en anelse mere (udenrigs)politisk erfaring. Hvis jeg var Romney ville jeg se bort fra folks alder og gå efter erfaring.
  • Senator Dick Lugar fra Indiana, 75; der ingen republikanere der kommer i nærheden af Dick Lugar når det handler om udenrigspolitik.
  • John Danforth, 70, tidligere senator fra Missouri (1976-1995), hans karriere efter tiden i Senatet har bla. været som USAs udsending til Sudan og en kort periode somUSAs FN-ambassadør. John Danforth er desuden præst i den Episcopale kirke.
  • Tom Ridge, 61, tidligere guvernør i Pennsylvania (1885-2001), kongresmedlem (1983-1995) og den første Homeland Security Secretary.
Fred Thompson
Hvis Thompson stiller op som den konservative kandidat har han brug for en moderat der ikke skræmmer alle midtervælgerne væk, gerne også en der ser en anelses yngre ud end ham selv. Geografisk har han den fordel at han er fra Tennessee og han derfor kan vælge nærmest fra alle regioner uden at det bliver et problem.
  • Senator Chuck Hagel fra Nebraska, 60; populær moderat konservativ krigshelt, succesfuld erhvervsmand. Senator siden 1997.
  • Christine Todd Whitman, 60, tidligere guvernør i New Jersey (1994-2001), "miljøminister"og en kendt moderat stemme i Det Republikanske Parti. Hun er i øjeblikket direktør for United Technologies - koncernen i Connecticut der bl.a. laver Sikorsky-helikoptere.
  • Kongresmedlem Chris Shays fra Connecticut, 61; kongressens ekspert i bioterroisme, en moderat republikaner (han er bl.a. tilhænger af abort) der kan hjælpe GOP i Connecticut og New Hampshire. Shays har siddet i kongressen siden 1987.
Ja, og så er ballet åben for en fri og fordomsfri debat.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Der er ingen, der kunne have glæde af John Ellis Bush (JEB) på "the ticket" i dine øjne?

Garby sagde ...

Nej, med præsidentens meningsmålinger så dårlige som de er, ville det nok skade mere end det gavner at have McCain/Bush eller Romney/Bush på stemmesedlen.

Jeb Bush har ellers utroligt mange kvaliteter, han er klog, veltalende, moderat, katolik, tidligere guvernør i en vigtig sydstat.

Jeg tror Bush lurepasser og lader en af de republikanske håbefulde tabe til Hillary og så kommer han ind og redder partiet i 2012.

Anonym sagde ...

Angående Jeb, så sagde Romeny forleden noget som er så sand.

Jeb har det forkerte navn!

David, mener du mangler et af de bedste VP bud for Edwards.

Bill Richardson, han har en masse udenrigs efaring. De ting som vil tale imod, opvejer det Richardson kan bibringe til bordet.

Grunden til jeg ik nævner Bill for Clinton og Obama er, jo fordi de tilhører tre grupper som ingen ved om amerikanerne i sidste ende kan acceptere, og formentlig slet ikke på samme ticket.

Men ellers vil Richardson være enhver kandidats drøm, erfaringsmæssigt, og især i disse tider hvor meget få af kandidaterne har militærefaring.