22.2.07

Konservativt kongresmedlem udfordres af en af sine egne

Kongresmedlem Dan Burton, en konservativ republikaner fra et stærkt konservativt distrikt i Indiana, har ikke mødt meget modstand i en karriere i Repræsentanternes Hus i sine hidtil 13 perioder. Men det ser nu ud til at ændre sig næste år, han har nemlig fået sig en moderat svær modstander i primærvalget.

Udfordringen kommer fra John McGoff, en tidligere retsmediciner, der annoncerede sit kandidatur på en pressekonference tirsdag morgen i Indianapolis.

McGoff er kendt nok i Indianapolis og omegn til at være nævnt som en mulig republikansk borgmesterkandidat i Dave Lettermans hjemby.

Ifølge den lokale avs Indianapolis Star sagde McGoff, at vælgerne er "trætte af levebrødspolitikere i Washington, der er ude af trit med deres vælgere" og at de "ønskede integriteten genskabt i kongressen."

Dan Burton, 68, blev valgt første gang i 1982 og er det længst siddende af statens ni kongresmedlemmmer (Senator Dick Lugar har dog været i Washington noget længere end Burton).

Den foreløbige dato for primærvalget er sat til 6. maj 2008 - og vinderen her er storfavorit til at blive distriktets repræsentant i den 111. kongres. Indianas 5. distrikt, der dækker rige, hvide forstæder nord for Indianapolis, blev i 2004 vundet af præsident Bush der fik 71 % af stemmerne.

Burton har i sine 24 år i kongressen samlet sig en solid konservativ voting record. i 2006 stemte han sammen med den republikanske gruppe i 96 % af tilfældene.

I sidste måned var Burton det eneste medlem af Repæsentanternes Hus der stemte imod et forslag om at stramme reglerne for forholdet mellem politikere og lobbyister, der bl.a. forbød medlemmer at tage imod gaver fra lobbyister og kræver at et udvalæg i fremtiden skal godkende rejser som medlemmer af kongressen får tilbudt.

Kilde: CQ

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Man må føle sig ret sikker i sadlen, når man som eneste medlem ud af 435 vælger at stemme imod et sådant forslag.