New York - Det er kommet frem at den fremtrædende sorte aktivist og tidligere præsidentkandidat Al Sharpton, nedstammer fra en slave der blev ejet af en af den tidligere senator Strom Thurmonds forfædre.
Sharpton blev gjort bekendt med det familære link i denne uge og fortalte at New York Daily News at "intet, intet - kunne forberede mig på det her..."
Sammenhængen mellem de to politiske modsætninger er at Sharptons tipoldefar, Coleman Sharpton, var en slave i South Carolina der sammen med en kvinde og to børn, der formodes at være hans familie, blev givet som en gave til en Julia Thurmond og tvunget til at flytte med hende til Florida.
Julia Thurmonds farfar var tip-tip-oldefar til Strom Thurmond, der forsøgte at blive præsidentkandidat i 1948 på et program der i det store hele modsatte sig raceintegrationen i Syden.
- You know for real that you are three generations away from slavery, sagde Sharpton efter at han var blevet informeret om sin families historie.
- Strom Thurmond's family owned my family, sagde han.
Al Sharpton blev kendt i New York da han i 1985 krævede en hård straf til en hvis mand, der havde skudt nogle sorte i New Yorks undergrundsbane. Sharptons aktivistliv har siden været hans levevej i tyve år og kulminerede med hans præsidentkandidatur i 2004.
Strom Thurmonds familie var ikke meget for afsløringerne. Strom Thurmonds søn Paul havde ingen kommentarer og Thurmonds nevø Barry Bishop kaldte det "en gang vrøvl".
En niece, Ellen Senter, sagde til New York Daily News at hvis man bare går langt nok tilbage i historien, så ville de nok komme frem at masser af mennesker er relateret på mange forskellige måder.
- Men den vidunderlige er at Sharpton har været i stand til at blive hvad han er, når man tænker på hvad hans forfædre var, sagde hun.
Strom Thurmond blev født i 1902 og blev valgt til senatet fra South Carolina i 1954 og ledte an i kampen mod borgerrettighedslovgivningen de næste ti år. Så skiftede han holdning og blev ved med at blive genvalgt indtil han var mere end hundrede år gammel. Han forlod senatet i 2003 som det længst siddende medlem og døde kort tid efter, 100 år gammel. Efter hans død kom det frem at han i sin ungdom var blevet far til en søn sammen med familiens sorte hushjælp.
Kilde: Reuters
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
En datter var det nu. Sjovt som den gamle kone ligner sin endnu ældre far:
http://edition.cnn.com/2003/US/12/17/thurmond.paternity/
En krølle på Garbys historie er, at Al Sharptons gode ven - nu afdøde soulsinger og republikaner James Brown - var personlig ven med Strom Thurmond og at Strom Thurmond Jr. nu repræsenterer Browns interesser i en efterfølgende forældremyndighedesretsag.
Al Sharpton har altid været en ekstremist - det undrer mig absolut ikke, at han bruger denne ligegyldige forbindelse til yderligere at promovere sig selv.
For at parafrasere et meget sjovt citat fra David Chapelle show (med en smule sandhed i sig)
"America's at war with Al Queda, but we're losing the war against Al Sharpton" :-D
Jeg synes nu ikke at Shapton laver ekstrem selvpromovering på denne her sag, det er for det første ikke ham der har gravet forbindelsen op, og for det andet må hans reaktion siges at være ganske afmålt (efter hans standard).
Sjovt Dave Chapelle-citat! Er der i øvrigt nogen der har lagt mærke til at når Chapelle spiller "hvide" karakterer taler de en lille smule som Barack Obama.
Send en kommentar