Udover at senator McCain i weekenden blev endorsed af senator Trent Lott fra Missisippi skulle flere high-ranking republikanere være på vej ombord i McCain-båden, der i blandt Haley Barbour, den nuværende guvernør i Missisippi og tidligere republikanske landsformand. Barbour regnes for at være en af partiets dygtigste strateger og med ham ombord vil McCains muligheder, specielt i the Deep South, øges markant.
Også en anden tidligere partiformand, Richard Bond fra Long Island, N.Y., rygtes at tilhøre inderkreden omkring McCain.
McCains strategi skulle være at omgive sig med så mange loyale Bush-støtter som han kan finde og dermed positionere sig som den naturlige arvtager for Bush. At han er den eneste fornuftige og kompetente kandidat til at lede krigen mod terror - der samtidg kan vælges.
Ved at stille sig op som Bushs efterfølger tvinger han eventuelle andre kandidater i feltet til at distancere sig mere fra Bush. Rationalet bagved den manøvre skulle være at nok er Bush upopulær, men blandt de republikanske kernevælgere der går til primærvalg er præsidenten stadigvæk "The Man"!
McCain kan så både være the maverick senator med en kraftig appel til midtervælgere og moderate demokrater, samtidig med at han rækker ud til republikanere.
At Trent Lott støtter McCain kan i øvrigt skyldes at han om nogen bærer nag til et par af de andre mulige kandidater, ikke mindst Bill Frist og til dels også George Allen, som han mener var med til at tvinge ham væk som majority leader tilbage i december 2002.
I et interview med magasinet Fortune siger senator John McCain om sit kandidatur: "I politik taber man kampe. Jeg bliver sur. Rigtig sur! Ved Gud, jeg lader dem ikke banke mig igen. Efter valgkampen i 2000 brugte jeg 10 dage - og det var på mange måder en af de bedste oplevelser i mit liv - nedfalden i selvmedlidenhed... Men så vågnede jeg op og sagde at det var på tide at komme over det. De mennesker du repræsenterer vil ikke have en der opfører sig sådan. Du er stadigvæk deres senator, og derudover kan Amerika ikke lide dårlige tabere. Men jeg er ikke sur på nogen, det er spild af tid. Hvad er pointen med det? Ærligt så mener jeg at den bedste hævn er succes.
14.3.06
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar