15.1.06

TX: Tom DeLay bagud i meningsmåling

Det er svært at forestille sig at kongresmedlem Tom DeLay (R-TX) vil blive genvalgt til kongressen til november. En meningsmåling viser at kun een ud af fem vælgere i Texas 22. kongresdistrikt ville stemme på DeLay hvis det var valg i dag. Det skriver Houston Chronicle.

Det er gode nyheder for hans modkandidat, det tidligere kongresmedlem Nick Lampson (D-TX) som står til 30 %, mens den uafhængige kandidat, et tidligere republikansk kongresmedlem Steve Stockman står til 11 %. De to har en lille historie med hinanden, for det var Lampson der i 1996 slog Stockman i det daværende 9. kongresdistrikt der også dækker dele Houston.

Dagens dårligste forsøg på at spinne historien stod DeLays talskvinde Shannon Flaherty for da hun prøvede at overbevise om at resultatet af meningsmålingen er "Modsat den stærke opbakning som vi oplever at kongresmedlem DeLay overalt i distriktet.".

Tom DeLays approval rating er 28 % for, 60 % imod, så det er op af bakke for kongresmedlemmet der har repræsenteret området syd for Houston i 20 år.

Nick Lampson kan være på vej til at gøre comeback i Repræsentanternes Hus. Han var kongresmedlem fra 1997-2005.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Er er andre meningsmålinger, der kan indikere at Casino-Jack skader enkelte kandidater til enten Senatet eller Repræsentanternes Hus?

DanskPol sagde ...

Jeg har tidligere nævnt at senator Conrad Burns (R-Mont.) er hårdt ramt af anklager, desuden er Rep. Bob Ney (R-Ohio) naturligvis hårdt ramt, den seneste der har fået problemer er Rep. J.D. Hayworth (R-Ariz.), kampen (som det ser ud som om republikanerne taber) går på at spinne historien om Abramoff som et generelt problem eller som et specifikt republikansk problem. Hvis det bliver den første udgave der bliver den generelle opfattelse vil det skabe en anti-incumbent stemning hvor adskillige kongresmedlemmer uanset partifarve bliver stemt ud og man ender med et resultat meget lig udgangspunktet, hvis det andet er tilfældet kunne man få en situation hvor demokraterne får fordel og så kan man måske få et andet flertal.

En måling jeg så viste at godt 3/4 af de adspurgte vidste at det var republikanerne der styrede kongressen og andre målinger har vist at et ret stort flertal ønsker en ny ledelse i kongressen.

Problemet med det scenarie er at det alternativ som Demokraterne stiller med, først og fremmest minority leader Nancy Pelosi (D-CA) nærmest er uspiselig for alle andre end den yderste venstrefløj i hendes eget parti. Det kan godt være at Speaker of the House efterhånden er en noget reduceret post af cerimonel grad, men der er meget få vælgere som ville vælge Pelosi frem for Hastert.

Henrik Hansen sagde ...

Nancy Pelosi, San Francisco bliver jo så, af dele af venstrefløjen opfattet som alt for midtsøgende. Har hun ikke stemt "forkert" tii f.eks "partiot act" ?.
Jeg bevæger mig en del i de venstre-kilder og der er hun ikke hot.
Yderliggående venstre-orienteret vil nok f.eks Dennis Kucinich ikke skrive under på.

Også¨at jeg ikke enig at demokraterne kan vende stemning bare ved at trække over mod GOP.

Den skelsættende valg i 1994 hvor GOP erobret magten var jo heller ikke, ved at tale Clinton efter munden

Det der mangler er efter min overbevisning, et klart modspil.

Og jeg tror at GOP vinder igen til November

DanskPol sagde ...

Der er dele af den amerikanske venstrefløj der mener at Fidel Castro og Vladimir Ilijtj Ulanov er en smule for midtsøgende, de stiller op til valg efter valg og får 0,00000036 % af stemmerne.

Nancy Pelosi er til venstre i det politiske spektre som har en mulighed for at blive valgt, og det kan godt være at Communist Workers Party eller andre på venstrefløjen synes at hun har solgt ud, men for almindelige vælgere i Midtvesten og specielt Syden er hun ikke en option. (Jeg kan heller ikke lide hende, hun minder mig om en klon af det værste fra Pia Gjellerup og Pia Kjærsgaard).

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg tilhører den gruppe af mennesker der ikke tror på den med "Et Klart Alternativ", det er i mine øjne en taberstrategi der ikke har virket for Demokraterne i snart 10 år.

Klart modspil er i min optik ikke nødvendigvis "Culture of Corruption" og Bush-bashing som er Pelosis varemærke, men at prøve at sætte en moderne dagsorden ligesom Clinton gjorde i 1992.

Henrik Hansen sagde ...

Ha, ha. Jeg var nok ikke så langt ude på venstrefløjens kilder garby,men jo det amerikansk politiske spektrum er endog meget bredt.