Den 17. tilføjelse til den amerikanske forfatning forskriver at senatorer skal vælges af folket. Det mener den republikanske statssenator Howard Stephenson er en stor fejltagelse og han har nu stillet et lovforslag i delstatsparlamentet som vil betyde at parlamentsgrupperne skal indstille hvilken partikammerat der skal opstilles til kandidat.
Desuden forslår Stephenson at delstatsparlamentet skal have større indflydelse på hvordan de folkevalgte i Washington D.C. stemmer og at senatorerne skal stå forklare delstatsparlamenterne for delstatsparlamenterne hvorfor de stemmer som de gør.
Den 17. tilføjelse blev vedtaget og ratificeret i 1913 (af alle daværende stater minus Utah og Delaware) fordi det gamle system hvor delstatsparlamenterne udpegede senatorerne ikke fungerede, ofte kunne man ikke blive enige (Delaware sendte af samme årsag ingen senator til Washington i fire år) og systemet var mange steder gennemkorrupt,. Ikke så få statssenatorer blev betalt for at sende X, Y eller Z til Washington.
Kritikken af den 17. tilføjelse har været at den giver for meget magt til særinteresser på bekostning af delstaterne og at det bør være op til den enkelte delstat at beslutte hvordan man vælger senator. Tidligere senator Zell Miller (D-GA) stillede i 2004 forslag om at slette tilføjelsen, men den blev stemt ned i udvalget, men man kan læse senator Millers motivation for forslaget her.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar