1.9.05

Kaos hersker i The Big Easy!

Det er den værste naturkatastrofe siden jordskælvet i San Francisco i 1906. Orkanen Katrina har forsaget ødelæggelser for milliarder og tusinder frygtes omkommet.

1500 politibetjente blev i går fjernet fra redningsmissioner og sat til at stoppe de omfattende plyndringer som siden orkanen har plaget New Orleans. Det besluttede borgmester Ray Nagin (D) tidligere. Der er desuden frygt for omfattende epidemier, da det ikke er sundt at leve i en sump (myg, slanger og 'gators) og fordi der mangler rent drikkevand og medicin.
Et af byens hårdest ramte områder er det ekstremt fattige ”lower 9th ward”-kvarter, her meldes der om både mord, voldtægter (hvilket i forvejen ikke er unormalt) og plyndringer.

80 % af byen står under vand, nogen steder op til 7 meter, og det er endnu ikke lykkedes for Hærens Ingeniørkorps at få lukket de enorme huller i dæmningerne. Vandet er dog langsomt begyndt at trække sig tilbage til Pontchartrian-søen oplyste Generalmajor Dan Riley. Men der kan gå uger før at byen får pumpet vandet væk.

Millionbyen er nu blevet fuldstændigt evakueret og det har skabt kaos i de områder som nu skal modtage de mange hundrede tusinde evakuerede, der er ingen mad, ingen vand og det virker som om at FEMA, the Federal Emergency Mangement Agency ikke rigtig har noget overblik over situationen.

Heller ikke de lokale myndigheder i Louisiana virker som om de kan få overblik over den kaotiske situation og så må man jo ty til de højere magter, og i går erklærede Guvernør Kathleen Blanco (D) en Day of Prayer med ordene: "As we face the devastation wrought by Katrina, as we search for those in need, as we comfort those in pain and as we begin the long task of rebuilding, we turn to God for strength, hope and comfort.”

Også i nabostaten Mississippi er der kaos, her kunne Guvernør Haley Barbour (R) kunne fra luften se orkanens ødelæggelser som han sammenlignede med Hiroshima. Mississippi er i forvejen en af USA's fattigste stater og det er nok ikke omfattende ødelæggelser og milliarder af dollars til genopbyggelse der stod øverst på Gov. Barbours ønskeseddel.

Præsident Bush mødes i dag med de involverede ministerier og de skal forsøge at finde på en løsning til problemet. Han opfordrer desuden at befolkningen giver et bidrag til Amerikansk Røde Kors’ hjælpearbejde – det kan gøres her hos American Red Cross!

Billedet og oplysninger kommer fra New Orleans Times-Picayune.

Ingen kommentarer: