11.8.05

Senatsvalg ’06: Hårde angreb fra begge sider

Selv om der er 15 måneder til valget er de to partiers kampagnemaskine allerede i gang.

Republikanere angriber Senator Robert Byrd (D-WV) og siger at han har ændret sig siden han først blev valgt til kongressen, han bliver desuden angrebet for at have modtaget penge fra den venstreorienterede gruppe MoveOn.org. Reklamen fra NRSC, National Republican Senatorial Campaign, kan ses her. Republikanerene har endnu ingen officiel kandidat, men der spekuleres i om Kongresmedlem Shelley Moore Capito kunne være interesseret.

Også demokraterne er tidligt ude med reklamer, deres organisation, DSCC, angriber Sen. Rick Santorum (R-PA) og kalder ham en af de største begavelser – i de 13. århundrede. Reklamen kan ses her. Santorum er i forvejen bagud i meningsmålingerne til State Treasurer Bob Casey, Jr.

Også i bjergstaten Montana har demokraternes kampagne været ude med reklamer og angrebet Senator Conrad Burns (billedet) for at have modtaget 136.000 $ fra en lobbyist med kontakt til nogle Casino-indianere (en meget farlig stamme:-)). Flere demokrater har udtrykt interesse, men som favorit til at vinde primærvalget regnes Montanas State Auditor (statsrevisor) John Morrison. Burns er storfavorit til at blive genvalgt til hans fjerde periode.

Ingen kommentarer: