Her følger fortsættelsen på gennemgangen af de nye senatorer.
John Thune, South Dakota
Republican
På valgaftnen måtte den demokratiske leder i senatet Tom Daschle erkende sit nederlag og blev den første minority leader i 52 år der måtte lide denne skæbne. Tom Daschle havde ellers været South Dakotas ubestridte mest populære politiker i mere end et årti. The GOP is on the roll.
John Thune er på ingen måde et ubeskrevet blad i amerikansk politik, han repræsenterede fra 1996 til 2002 præriestaten med Mount Rushmore-monumentet i Repræsentanternes Hus. I 2002 tabte han med knap 600 stemmer til Senator Tim Johnson, på trods af at han havde været håndplukket af Det Hvide Hus og havde haft en national profil på sundhedsområdet.
Senator Thune, 44, (der ikke er i familie med Jakob Thune, borgmesterkandidat i Greve) kan gå hen og blive en af de helt store spillere i det republikanske parti, han har et godt netværk til Det Hvide Hus.
Thune har fået plads i den magtfulde Armed Forces Cmmt., hvilket er sjældent for et helt nyt medlem, i Veterans Affairs og i Environment & Public Works Cmmt, hvor han har tiltusket sig en plads i det underudvalg der hedder Transportation & Infrastructure – det lugter af en ny motorvej.
Politisk tilhører han højrefløjen i partiet, han er pro-guns, pro-life, pro-business, anti-tax osv., men det skræmmer jo ikke vælgerne i de røde stater. South Dakota er en konservativ stat, men det demokratiske parti vinder stadigvæk sejre her, ikke mindst fordi de har gode forbindelser til de mange mindre farmere i staten.
Potientiale: 7/10
Richard Burr, North Carolina
Republican
Senator Burr slog Clintons tidl. Chief of staff Erskine Bowles og tog dermed den plads som i seks år havde tilhørt John Edwards. Senator Burr sagde farvel til Repræsentanternes Hus efter 10 år, han blev valgt i 1994 på den republikanske bølge som Newt ”Gingrichtsj” skabte med sin ”Contract With America” og han var det Hvide Hus' førstevalg som republikanernes kandidat.
De 10 år i Repræsentanternes Hus havde Senator Burr, 49, brugt på at opbygge en pænt konservativ voting record, men det blev opvejet af at han har arbejdet hårdt for at få sænket priserne på receptpligtig medicin til de ældre (populist:-).
Senator Burr har fået plads i HELP Cmmt, hvor han kan fortsætte arbejdet med medicinen, i Energy & Natural Ressources og i Indian Affairs (Er der indianere i North Carolina???). Ikke umiddelbart noget imponerende.
Potientiale: 4/10
James DeMint, South Carolina
Republican
I oktober 2002 havde de to senatorer fra South Carolina, Strom Thurmond og Fritz Hollings, tilsammen 90 års ancinnitet, i dag har de to. DeMints sejr over den demokratiske ”skoleborgmester” Inez Tenenbaum var ventet, South Carolina er en af de mest konservative stater overhovedet og Jim DeMint var foran fra start til mål.
Jim DeMint var i seks år kongresmedlem i SC's 4th district. Han er ligesom resten af staten konservativ og han vandt bl.a. på det der i syden er blevet det sikre politiske kort hvis amn vil vælges - ”God, guns and gays”.
DeMint blev den 25. januar valgt af sine republikanske kolleger som Deputy Whip hvilket er lidt usædvanligt for en nyvalgt, men vel også en markering af det religiøse højres styrke i den republikanske gruppe.
Senator DeMint, 53, har fået plads i Commerce, Science and Transportation Cmmt., der vurdes som den vigtigste udover de fire Class A (Appropriations (finansudvalget), Armed Forces, Foreign Relations og Finance (økonomi/handel)).
Derudover er DeMint kommet i Environment & Public Works (5 ud af de 9 nye senatorer er havnet her, hvilket fortæller lidt om standarden).
Jim DeMint kan godt gå hen og blive en meget central spiller i senatet, ikke mindst fordi han bare skal undgå affærer og korruption så er han stensikker på genvalg, selv ikke en kraftig demokratisk tsunami vil ikke ramme South Carolinas kyster, på den anden side vil han ikke være et oplagt valg til højere poster.
Potientiale (i senatet): 8/10
Mel Martinez, Florida
Republican
Mel Martinez er et vaskeægte eksempel på den amerikanske drøm, han flygtede fra Castros Cuba i begyndelsen af 60'erne, blev amerikansk statsborger og den første med cubansk baggrund der nogensinde er blevet valgt til senatet.
Senator Martinez havde siden 2001 været Secretary of Housing and Urban Development, HUD, en post som han var blevet anbefalet til af Floridas guvernør Jeb Bush. Martinez havde i nogle året fungeret som ”amtsborgmester” for Orange County som er Orlando og omegn.
Senator Martinez er ikke kendt som en konservativ ideolog, men mere som en problemløser og han vil nok placere sig moderat til højre, en alt for konservativ voting record vil højst sandsynlig betyde et nederlag om seks år.
Martinez har valgt at bruge sin viden fra posten i HUD til en plads i Cmmt on Banking, Housing and Urban Development og fra sin plads i Foreign Relations Cmmt skal man nok få at høre hvad han mener om Fidel.
Potientiale: 0/10 (født uden for USA...)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar