I år 2000 satsede jeg på Al Gore (der tabte/i hvert fald ikke blev præsident), i 2004 satsede jeg på Joe Lieberman (der tabte) og denne gang havde jeg først sat min lid til Evan Bayh og hos Republikanerne på John McCain.
Kampagnerne er i gang med at opgøre deres indtjening for de sidste tre måneder og den store historie er naturligvis at Obama og hans hold har samlet et eller andet absurd millionbeløb ind - 32 millioner dollas'er på tre måneder - men det skal siges at Hillary Clinton stadigvæk fører i de fleste landsdækkende og lokale meningsmålinger.
Hos Republikanerne er tallene ikke så imponerende i sammenligning med de Demokratiske kolleger. Rudy Giuliani har samlet 17 millioner dollars ind på tre måneder og har 18 millioner i kampagnekisten, Mitt Romney samlede 14 millioner ind, men for at være sikker på at blive nummer et når de endelige opgørelser kommer i midten af denne måned smed han lige 6,5 millioner af sine egne penge (det må være rart at kunne gøre den slags...).
Og det bringer mig så tilbage til om jeg skal være "The three-time loss from Holy Cross" (bortset fra at jeg ikke er fra Holy Cross, Penn.) når det handler om at vælge præsidentkandidater, for Evan Bayh hoppede jo ud efter bare få uger som kandidat og John McCain har i de forgangne tre måneder kun samlet 11 millioner sammen og har nu kun to millioner "cash on hand" tilbage - og McCain-kampagnen reagerede promte på det dårlige resultat og fyrede 50 medarbejdere. Og allerede nu går rygterne om McCain skulle være parat til at hoppe ud af kampen - et rygte der naturligvis bliver benægtet af hovedpersonen selv.
Heldigvis er der et valg igen i 2012 og så kan det være at jeg jeg kan få et lille hak i bogen. På forhånd vil jeg dog gerne pege eller gætte på Jeb Bush som Republikanernes kandidat.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Det har jeg næsten også gjort det samme.
2000 - Gore
2004 - Lieberman
2008 - Hillary ( stadigvæk chance for det )
Men det vil være meget ærgeligt hvis McCain bliver tvunget ud tidligt.
Hold modet oppe David, du skal nok ramme rigtigt en dag, med en dansk gennemsnitlig levealder har du stadigvæk en 13-14 skud tilbage i bøssen :-)
Må jeg høre hvad baggrunden for din støtte til Lieberman var? Og derudover høre ad, hvem du anser som den bedste danske korrespondent/betragter af USA og amerikansk politik?
Jeg støttede Lieberman først og fremmest fordi jeg regnede med at han var den bedste kandidat til at gå op imod Bush på fosvars- og sikkerhedspolitikken der var "the issue" ved det valg. Men også fordi jeg godt kan lide Liebermans midtsøgende kurs, der på mange måde svarer lidt til min egen konservativ på udenrigspolitik, liberal på indenrigspolitikken.
Jeg mener at Peter Kurrild-Klitgaard er second-to-none når det handler om amerikansk politik på dansk, resten af feltet af noget møg.
Hvad synes du så om Liebermans ageren efterfølgende?
Kurrild-Klitgaard har jeg ironisk nok haft som censor ved en mundtlig eksamen engang. Han forekom mig endog meget liberalistisk, og det er heller ikke fordi han lægger skjul på, at han er det, i diverse kommentarer i aviserne. Jeg har desværre ikke set ham udtale sig så meget om USA (men jeg ved han fx. var med i Ræsons bog om USA).
Hvad med korrespondenter/kommentatorer som Poul Høi, Tom Buk-Swienty, Martin Krasnik og Carl Pedersen (som er de man ellers ser skrive om USA og amerikansk politik)? Jeg synes personligt godt om de tre førstnævnte, men hvorfor er de ligefrem noget møg?
Jeg har "svunget" lidt frem og tilbage mellem og syntes at Lieberman var en egocentreret principrytter og en statsmand. Jeg mener nu ikke at der var noget galt i at han droppede Demokraterne efter de droppede ham i primærvalget.
Generelt er det noget møg fordi de danske korrespondenter og kommentatorer læser lidt i NY Times og Wash Post og så har de lavet en artikel eller tv-reportage.
Hvis de skal skrive om Republikanere tager de til Texas og South Carolina og finder den største redneck men hvis de skal tale med "helt almindelige amerikanere" tager de en tur til New York eller San Francisco.
Jeg har jo sjældent favoriter blandt de helt store.
Men i 2004 holdt jeg da med Dean.
I favoritfeltet nu vil jeg faktisk foretrække John Edwards. Men jeg begynder at tvivle.
Garby har ret. Danske journalisters dækning af kandidaterne er nærmest positivt ensrettet mod demokratiske kandidater.
I Politiken g.d., mener jeg at huske, ret mig venligst hvis jeg husker forkert, men når man læser en del kan det svipse, var en gennemgang af kandidater fra såvel D. som R. Tænke sig ikke en eneste gang var Mitt Romney nævnt. Komplet uforståeligt og en sådan analyse må siges at være værdiløs. Hans religiøsitet med holden fast i familien som det amerikanske samfunds vigtigste skatkammer, kan, tror jeg, vise sig at være et ekstra incitament for at få et fremragende valg efterhånden som tingenes udvikler sig stadig mere voldeligt med angreb på vestlige værdier.
Enig i meget af, hvad der allerede er sagt.
Jeg synes dog, at berlinger-journalisten Poul Høi fortjener at få sit navn nævnt her. Ikke så meget fordi han er nede i hver enkelt detalje i am.pol., hvad han ikke er, men fordi han kan skrive nogle fantastisk fangende essays om amerikanere han møder og det samfund de færdes i.
Ellers er jeg enig i, at 95 % af den danske journaliststand, der skriver om am.pol. forlader deres artikler på sterotyper og afskrivninger. Og artiklerne er fulde med fejl. Man får sgu helt lyst til at oprette en McCarthy'sk watch group, der kan slå til hver gang de vildleder læserne med deres fejlskud.
Off-topic: David, hvad sker der med dansk-politik.dk? Jeg kan slet ikke åbne siden.
Send en kommentar