26.6.07

Senatets nyeste medlem er fundet

Wyomings Guvernør Dave Freudenthal (D) udpegede fredag afløseren for nyligt afdøde Senator Craig Thomas (R). Afløseren bliver State Senator John Barrasso (R) der i 1996 selv prøvede at blive sneator, men tabte primærvalget til sin nye kollega, Senator Mike Enzi (R). De to vil nu side om side møde vælgerne ved valget i 2008 (der er nu ikke noget der skulle tyde på, at der er ondt blod mellem de to - Barrasso var efterfølgende kasserer for Mike Enzis valgkamp samme år). Demokraterne har endnu ikke en modkandidat til nogen af dem.

Senator Barrasso, 54, er fraskilt læge, uddannnet på Georgetown University. Han betegnes som konservativ, pro-life og pro-guns, og det er jo meget godt når man skal repræsentere konservative Wyoming.

Barrasso havde førset arbejdsdag i dag, hvor programmet stod på rundvisning på Capitol Hill og et møde med den Republikanske gruppeledelse og en lille photo-opp sammen med Mike Enzi og den Republikanske minority leader Mitch McConnell (R-KY).


Prøv i øvrigt at læse den ansøgning som Barrasso sendte til den Republikanske partistyrelse da han skulle udpeges - det er en mand med ganske meget energi som Wyoming sender til Washington.

1 kommentar:

Kasper sagde ...

At han er medlem af NRA er vel logisk - men hvad er det der Cowboy Joe Club for noget?