16.5.07

Televangelisten Jerry Falwell død, 73 år gammel

Grundlæggeren af organisationen "Moral Majority", prædikanten Jerry Falwell, døde tirsdag. Han blev 73 år gammel. Han blev fundet livløs på sit kontor på Liberty University i Lynchburg, Virginia og blev bragt til hospitalet hvor man kunne konstatere at han havde fået et hjertestop.

Sammenblandingen af kristendom og konservatisme - og Moral Majoritys afstandtagen til homoseksualitet, abort og pornografi - gjorde Falwell til en af de mest kendte personer fra det religiøse højre, men også en af de mest kontroversielle.

Jerry Falwell blev engageret i politik i 1973. Det var Roe vs. Wade-dommen der tændte hans politiske ild og i 1979 grundlagde han så "Moral Majority" som året efter var en "key player" i valget af præsident Reagan.

Falwell havde gennem sin organisation fået millioner af konservative vælgere til at registrere sig som vælgere og sikrede ikke kun Reagan sejren, men også at Republikanerne vandt Senatet det år.

Jerry Falwell skabte furore i 1999 da et af hans magasiner anklagede den lilla teletobbie, den der hedder Tinky-Winky, for at være homo.

Mitt Romney sagde om Falwell at han "byggede og ledte en bevægelse baseret på stærke principper og fast tro" og at "arven efter hans vigtige arbejde vil fortsætte gennem hans mange menigheder hvor han omsatte sin tro til handling, udtalte præsidentkandidaten om Falwells betydning.

1 kommentar:

Rasmus sagde ...

Fuldstændig voldsomt off-topic, men som en wikipedianer til en (eks)-wikipedianer ville jeg høre, om du ikke kunne lokkes til at skrive noget klogt på den manglende artikel om USA´s politik på http://da.wikipedia.org/w/
index.php?title=USA%27s_politik&action=edit , jeg synes det er lidt ærgerligt at der ikke står noget som helst, og jeg ved kun noget om Tyskland :-)

mvh Rasmus81