6.3.07

En lobbyist taler ud: Når de ikke længere kalder dig "senator"

Artikel af tidligere Senator John Breaux fra Louisiana, fra The Hill

"For nogle der har haft det privilegium at sidde i den amerikanske kongres, som jeg gjorde i 32 år i både Repræsentanternes Hus og Senatet, kan det at vænne sig til livet udenfor gå rimelig nemt og glat, for andre er det så slemt at de på et tidspunkt overvejer om de skal stille op igen. Jeg er gald for at være i den første kategori.

Men jeg har også haft mine momenter, som da jeg skulle have mit første kørekort udenfor Louisiana og en kvinde på motorkontoret rev mit gamle Louisiana-kort i hundrede små stykker, hvor jeg indigneret sagde:

- Det kan du ikke gøre, jeg vil beholde mit Louisiana-kørekort, jeg er Senator John Breaux", hvorefter hun kigger på mig og svarer: "Ikke længere."

Nu arbejder jeg i et top advokatfirma, der er specialiseret i public policy. Nogle omtaler mit nye arbejde som om det er pesten: "Han er en ... uhhh ... lobbyist!".

Jeg har sandelig respekt for tidligere medlemmer af kongressen og tidligere staffers på Capitol Hill, der vælger ikke at gå ind i lobbyistbranchen. Men når man har brugt 32 år som jurist med at arbejde med lovgivning, føler jeg at det er legitimt at have en ny karriere hvor jeg stadigvæk arbejder med lovgivning, jeg hjælpe private, virksomheder og organisationer med at forstå processen bedre, at gøre deres argumenter og synspunkter bedre og endelig at fortælle folk ærligt hvad de kan forvente sig, hvilket ind imellem betyder at fortælle folk at det de ønsker ikke kan lade sig gøre.

Jeg kan ikke blive kok

Når alt kommer til alt, når man i mange årtier har arbejdet med lovgivning i kongressen, kan jeg ikke få et job som kok, mekaniker, ingeniør eller meget andet. Det her er hvad jeg kan og det er min karriere, og jeg tror at dem der har valgt at arbejde med public policy repræsenterer legitime interesser, har valgt en ærlig og respektabel karriere.

Min anden karriere som lobbyist har givet mig muligheden for at opleve hvordan det er på den anden side - at være den der taler med et kongresmedlem eller senator, at spørge om hans eller hendes tid og overvejelser på et eller andet emne. Det har været en "eye-opening" oplevelse, for at sige det mildt. Efter nu at have været på begge sider, prøver jeg at fokusere på hvad der er virkelig vigtigt når jeg træder ind på et kongresmedlems kontor.

Jeg kan huske en oplevelse jeg havde da jeg var et ungt (28 år) kongresmedlem. Der kommer en virksomhedsleder ind for et stor firma i søfartsindustrien, sammen med adskillige advokater, for at "lobby'e" mig om et emne, der havde hans interesse og bekymring. Efter flere minutter hvor han har kigget direkte på mig og fortalt om sine problemer, spørger han - til sine advokaters store bestyrtelse: "Hvornår tror du kongresmedlemmet kommer?"

Det var helt sikkert at han havde betalt sine advokater en masse penge for, at fortælle ham HVORDAN han skulle præsentere sin sag for kongressen og de havde ikke gidet at fortælle ham HVEM kongresmedlemmet var.

Gode råd til unge lobbyister

Jeg bliver ofte forbløffet over hvor meget tid og kræfter der bliver brugt i forretningsverden på at "forberede holdet" inden de skal ind og lave lobbyarbejde. Detaljer så som hvem der skal sidde hvor, hvem der taler først, hvem der svarer på kongresmedlemmets spørgsmål og hvem der kommer med afslutningstalen.

Mit bedste råd er at være reel, det er ikke Kongen af England eller Paven du skal møde. Du skal mødes med en person, så først og fremmest - kend dit emne. I hvert fald bedre end kongresmedlemmet du skal mødes med.

For det andet, erkend at alle emner har mindst et andet synspunkt som kongresmedlemmet er blevet gjort opmærksom på af sine staffere. Du er ikke den eneste med et svar eller løsning. Prøv at foregribe situationen ved at besvare de mest åbenlyse modsynspunkter.

For det tredje, prøv at pointere hvordan det du forslår er i linje med hvad kongresmedlemmet tidligere har lavet. Det er et godt argument, hvis vedkommendes stat eller distrikt kan tjene på en eller anden måde ved at støtte dit synspunkt.

Sidst men ikke mindst (den tager vi sku' på engelsk): Make sure you recognize the member you’re talking to. He or she has spent a lot of time, effort and money so that people will consider his or her face a familiar one! It is the greatest democracy in the world; don’t fear it, learn to love it.""

Demokraten John B. Breaux er seniorrådgiver hos Patton Boggs LLP. Han var senator fra 1987 til 2005 og medlem af Repræsentanternes Hus fra 1972 til 1987. Han er i øjeblikket på tale som eventuel guvernørkandidat i Louisiana.

Ingen kommentarer: