1.10.06

Kongresmedlem må gå efter afsløring

Ekstra Bladet der ellers ikke er kendt for sin evne til at dække amerikansk politik har også fundet ud af at Kongresmedlem Mark Foley (R-Florida) har trukket sig frem efter at det er kommet frem at han har brugt internettet til en lummer chat med en mindreårig dreng.

Kongresmedlem Mark Foley, lige til det sidste forsøgte Republikanerne i Florida at opstille ham mod Katherine Harris som senatskandidat. Men Foley blev ved med at takek nej. Det var nok en fejl for Foley kunne helt sikkert ha' gjort et ordentligt indhug i The Gay Vote.


Her er hvad den danske tabloidpresse er kommet frem til: "Fem uger før valget til Repræsentanternes Hus har demokraterne fået uventet hjælp i forsøget på at genvinde kontrollen over den republikansk-dominerede Kongres.

Den hjælpende hånd sidder på den republikanske toppolitiker Mark Foley, der er blevet afsløret i sexchat med en teenagedreng ansat som bud i Kongressen.

- Gør jeg dig liderlig?

- Sidder du lige som mig i boxershorts? Tag dem dog af og gør dig det behageligt, skrev den 52-årige politiker blandt andet til den 16-årige dreng, som han også opfordrede til at sende et foto.

Har svigtet
Den upassende ordveksling fandt sted i august sidste år, oplyser tv-stationen ABC News, der fredag afslørede de sjofle e-mails. Foley, der anede, hvor det bar hen, trådte samme dag tilbage fra sin post, som han havde holdt i 12 år.

- Jeg er oprigtigt ked af det og undskylder, fordi jeg har svigtet min familie og folk i Florida, som jeg har haft det privilegium at repræsentere, sagde ungkarlen Foley.

Han var oven i købet formand for en komite, der havde til formål at bekæmpe sexovergreb mod børn og unge. Tidligere på sommeren stod han bag en lov, der skulle beskytte børn fra at blive udnyttet på netop Internettet.

- Vi er bedre til at spore en biblioteksbog end til at spore et sexuhyre, har Foley engang sagt.

Lugter blod
Mens republikanerne har travlt med at lægge afstand til Foley og finde en afløser til den ledige plads i det republikansk-sindede valgdistrikt i det sydlige Florida, lugter demokraterne blod.

Det er nemlig kommet frem, at adskille republikanske kongresmedlemmer har haft kendskab til de frække e-mails i mere end et år.

- Det ser ud som om, det var vigtigere at holde fast i et mandat end at passe på vores børn, sagde Foleys demokratiske udfordrer, Tim Mahoney, der nu spås en god chance for at vinde.

Kongressen etiske komite skal nu vurdere om Mark Foley skal undersøges yderligere. Samtidig kræver demokraterne, at det kommer frem, i hvilket omfang det republikanske parti havde kendskab til Foleys e-mails." Skriver altså Ekstra Bladet.


Mark Foley, der blev valgt til kongressen som en del af den store republikanske bølge i "Class of '94", blev allerede i 2003 outed som homoseksuel, eller i hver fald med hang til begge sider, først i den homoseksuelle presse, men til sidst også i de store aviser. "Beskyldninger" som Foley konsekvent har afvist - men nu er den ligesom lidt svær at komme uden om.

Foleys navn vil fortsat på stemmesedlen i november men alle navnene vil gå til hans eventuelle afløser, derfor er der nok mere en gode chancer for at den i Ekstra Baldet nævnte Tim Mahoney får sig i hvert fald to år i kongressen. Det 16. kongresdistrikt (se kort) er overvejende republikansk og gav Bush 55 % i 2004.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg forstår ikke billedteksten. Katherine Harris er jo også republikaner?

DanskPol sagde ...

Men hun har nok ikke helt samme appel til homoseksuelle. Det var bare en dårlig joke.

Steffen Tiedemann Christensen sagde ...

ml,

I perioden op til valgene er der primærvalg i begge partierne, hvor man vælger, hvilken kandidat partiet opstiller i et givent distrikt. Derfor kan der være en valgkamp mellem republikanske politiker inden det "rigtige" valg i november.

I dette tilfælde handler det op, at Harris er en rigtig, rigtig upopulær kandidat i Florida, som ikke bare taber stort i sin egen valgkamp, men som også har en negativ afsmittende effekt på resten af partiet (http://amerikanskpolitik.blogspot.com/2006/09/fl-senatskandidat-harris-kan-koste.html). Derfor har partiledelsen tidligere, både i Florida og på nationalt plan, gjort hvad man kunne for at fordi en kandidat, som fik partiet til at se bedre ud. Se eksempelvis http://www.breitbart.com/news/2006/05/08/D8HFODK0B.html eller mere generelt http://en.wikipedia.org/wiki/Katherine_Harris under "Lack of Republican support"