30.7.06

Joe Liebermans problemer

Den demokratiske forretningsmand Ned Lamont kan den 8. august gøre det som ingen republikaner har kunne gøre de sidste 36 år. Slå Connecticuts senator Joe Lieberman.

Valget har længe været en nati0nal begivenhed og både Lieberman og Lamont har hentet støtte langt uden fra staten. Lieberman støttets af Clinton-parret, senator Harry Reid og alt hvad der kan krybe og gå fra de etbalerede demokratiske politikere i Connecticut.

Lamont har fået støtte fra indflydelsesrige bloggere som Dailykos-grundlægger Markus Zuniga og kongresmedlemmerne Maxine Waters fra Californien og Marcy Kaptur fra Ohio.

For seks år siden blev Senator Joe Lieberman hyldet på det demokratiske konvent som Al Gores vicepræsidentkandidat. Han var med til næsten at give demokraterne sejren i Florida. Fire år siden forsøgte han at blive den første jødiske præsidentkandidat, men trak sig som kandidat efter et par dårlige resultater i de første primærvalg.

Siden er det gået ned af bakke for Lieberman, han har været en af George W. Bush stærkeste allierede i kongressen og det har fået venstrefløjen i det demokratiske parti til at søge efter en de kunne støtte i et primærvalg mod Lieberman. Den kandidat viste sig at være Ned Lamont der startede som ukendt men nu med en uge tilbage af valgkampen ser ud til at kunne sejre.

Liebermans kampagne har set det komme. Allerede tidligere på sommeren begyndte de at samle underskrifter så Lieberman kan stille op som uafhængig hvis han taber primærvalget (en beslutning der retroperspektivt må ses som en rigtig dårlig beslutning, siden de gik i gang med det er Lieberman raslet ned i meningsmålingerne.).

Og senest er Ned Lamont blevet støttet af New York Times (som man åbenbart også læser i Hartford) der bl.a. skriver at der er brug for en klar modstand til administrationens forsøg på at tilrane sig mere magt, til situationen på Gitmo og til krigen i Irak.

Republikanerne følger med fra sidelinien. Uanset hvem der vinder har deres kandidat - Alan Schlesinger ikke en chance.

Ingen kommentarer: