31.1.06

Alito blev godkendt

Samuel A. Alito, Jr. blev i kl. 11.01 (EST) godkendt som højesteretsdommer med stemmerne 58 for og 42 imod.

Med det republikanske flertal stemte fire demokrater Robert Byrd (WV), Kent Conrad (ND), Tim Johnson (SD) og Ben Nelson (Neb.). Lincoln Chafee (R-R.I) stemte sammen med Demokraterne.

Udfordring til Ray Nagin

Borgmesteren i New Orleans, Ray Nagin (D), får en meget en seriøs udfordring til valget den 22. april. Det er statens viceguvernør Mitch Landrieu (D) der har kastet sig ind i borgmestevalgkampen. Ray Nagins popularitet har været faldende siden dagene efter orkanen Katrina hvor Nagin førte sig frem som Cajun-version af Rudy Giuliani, men efterfølgende har han måtte stå til ansvar for den meget langsomme og nærmest kaotiske genopbygningsproces. Ray Nagin har også fået sagt ting som at orkanen var et tegn fra gud om at han er sur på Amerika.
Mitch Landrieu forventes at annoncere kandidaturet offentligt senere på måneden.

Demokraten Mitch Landrieu har gode kort på hånden. Hans far, Moon Landrieu, var en populær borgmester i The Big Easy fra 1970 til 1978 og var bl.a. ansvarlig for opførelsen af The Superdome (og senere boligminister under Jimmy Carter). Mitch Landrieus søster er senator Mary Landrieu (D-LA). Mitch Landrieu var af mange blevet tippet som en mulig guvernørkandidat næste år i stedet for den nuværedne, Kathleen Blanco (D), hvis politiske karriere blev nærmest lige så hårdt ramt af orkanen som hendes stat.

Før orkanen var alle odds for Ray Nagin, men med store dele af byens sorte befolkning spredt udover det meste af syden, har han mistet en væsentlig gruppe vælgere. Ray Nagin var oprindeligt Republikaner men skiftede til det demokratiske parti for at have en chance for at blive valgt.

Mitch Landrieu (i midten) sammen med søster Mary og præsidentkandidat Kerry.

30.1.06

En enkelt republikansk modstander af Alito

Det kommer nok ikke som den store overraskelse for dem der følger med i amerikansk politik, men senator Lincoln Chafee (R-R.I.) besluttede sig for at stemme imod dommer Samuel Alito. Chafee der er på valg til november stod foran en forholdsvis svær beslutning, skulle han please de republikanske primærvalgsvælgere, hvor han bliver udfordret af den konservative borgmester Steve Laffey, eller skulle han vise det store flertal af uafhængige og demokrater der ellers ville stemme på den demokratiske kandidat, hvem det end bliver, at han ikke er George Bushs skødehund.

Det endte altså med et nej for Chafee. Men det betyder ikke det store. Alito er rimlig sikker på at blive godkendt med et nogenlunde flertal.

27.1.06

Endnu to demokrater stemmer for Alito

De kan godt begynde at lægge champagnen på køl i Det Hvide Hus. Godkendelsen af dommer Alito ser ud til at gå igennem. Først oplyste Sen. Tim Johnson (D-SD) at han ville stemme for Alito og senere i går fulgte Sen. Robert Byrd (D-WV) så trop.

Tim Johnson har været under hårdt pres for at stemme for Alito. Konservative grupper har kørt tv-reklamer i staten der har opfordret ham til at stemme for dommeren. I sin pressemeddelelse sagde Johnson: "I must conclude that Judge Alito possesses a high level of legal skill, is a man of solid personal integrity, and that his views fall within the mainstream of contemporary conservative jurisprudential thinking."

Robert Byrd sendte senere en pressemeddelelse hvor han kraftigt kritiserer hele processen som han siger har skabt "outrage" og i det hele taget er en "disgrace".
I samme pressemeddelelse siger Byrd om grunden til at han stemmer for Alito at: "...My considered judgment from his record, from his answers to my questions, and from his obvious intelligence and sincerity, leads me to believe him to be an honorable man, who loves his country, loves his Constitution, and will give of his best. Can we really ask for more?".

Robert C. Byrd med forfatningen i baggrunden og som altid med en miniudgave i inderlommen.

Med senatorerne Johnson og Byrd er der nu tre demokrater der stemmer for Alito. Tidligere har Sen. Ben Nelson (D-Neb.) erklæret Alito sin støtte. Risikoen/muligheden for en filibuster er på nuværende tidspunkt meget begrænset. Flere demokrater, bl.a. Sen. Joe Lieberman (Conn.) har sagt at selvom de stemmer imod Alito ser de ingen grund til at blokere for en afstemning.

26.1.06

10 Kvinder i 2006

Rebecca Felton (D-GA) blev i 1922 den første kvinde der blev udpeget til at sidde i det amerikanske senat. Feltons udnævnelse var rent symbolsk og hun sad kun i een enkelt dag. Ni år senere blev den første kvinde der blev valgt til senatet, demokraten Hattie Caraway fra Arkansas, kendt som "Silent Hattie" sad Caraway ofte i senatet og strikkede og løste krydsord og tog sjældent ordet (Hint til MF Mette Frederiksen (S-Bal.) - man behøver ikke stå på en ølkasse for at blive hørt!) for som hun sagde: "mændene har sagt det hele", hun var dog ikke kun til pynt og var med til at få meget af præsident Roosevelts New Deal-lovgivning igennem.
Caraway blev genvalgt i 1938 og sad frem til 1945 hvor hun blev afløst af kongresmedlem J. William Fulbright (D) der slog hende i et primærvalg. På hendes sidste arbejdsdag modtog Caraway stående ovationer er sine kolleger for sin indsats.

"Silent Hattie" Caraway blev politiker da hendes mand, et kongresmedlem, døde. Hun blev efterfølgende valgt fire gange til kongressen og to gange til senatet. Han gik i glemslen, hun kom i historiebøgerne.

Siden da er flere og flere kvinder blevet valgt til Senatet (Der er et latinsk ord for gamle mænd) bl.a. Sen. Margaret Chase Smith (R-Maine) der blev valgt i 1948 og sad frem til 1973 og opnåede at blive ranking medlem af Forsvarsudvalget og formand for det republikanske konvent i 1964 og Sen. Nancy Landon Kassenbaum (R-Kans.) sad 3 perioder fra 1978 til 1997 og var en periode formand for arbejdsmarkedsudvalget (og var gift med Sen. Howard Baker fra Tenn.).

I dag er 14 kvinder i senatet, det højeste antal nogensinde og med stor sandsynlighed vil der være flere i november 2007. Her er de mulige kandidater rangeret efter deres mulighed for at blive valgt eller genvalgt.

1. K.B. Hutchinson (R-Tex.)
KBH har været senator siden 1993 og er den mest populære politiker i Texas. Det er svært at forestille sig at hun ikke blive genvalgt med en stor margin.

2. Hillary Clinton (D-NY)
Den tidligere førstedame har pengekassen fyldt med dollars og ingen modkandidat, og de fleste regner med at hendes genvalg er en formalitet inden det bliver rigtigt spændende i 2008.

3. Olympia Snowe (R-Maine)
Den tidligere førstedame i Maine har senatets højeste approval rating og hendes midtsøgende synspunkter gør hende til en nøglefigur i amerikansk politik.

4. Dianne Feinstein (D-Calif.)
Den tidligere borgmester i San Francisco ('78-'88) er rimelig sikker på at blive genvalgt til 3. periode. Republikanerne har endnu ingen ordentlige modkandidater.

5. Debbie Stabenow (D-Mich.)
Stabenow har været politiker i 30 år, valgt første gang som 25-årig tilbage i 1975 og hun er en af de få som både har været medlem af begge kamre i parlamentet både på delstatsplan og føderalt.

6. Maria Cantwell (D-Wash.)
Cantwell blev valgt i 2000 da hun slog senator Slade Gorton, en veteran med 20 års service i senatet bag sig. Cantwell, en tidligere PR-konsulent i IT-branchen, har gode muligheder for at blive genvalgt i år i en stat der som den eneste har to kvinder som senatorer og en kvinde som guvernør. Republikanerne har en hovedrig forretningsmand som kandidat.

7. Amy Klobuchar (D-Minn.)
Klobuchar går efter at efterfølge senator Mark Dayton (D-Minn.) der har valgt at trække sig efter kun en periode. Republikanerne stiller med kongresmedlem Mark Kennedy (ikke i familie med John, Robert og Ted) og alle meningsmålinger ser positive ud for Klobuchar, der er valgt Hennepin County Attorney og dermed ansvarlig for lov og orden i et område med 1.1 million indbyggere.

8. Claire McCaskill (D-MO)
State Auditor Claire McCaskill stiller op mod senator Jim Talent (R) der har siddet siden 2003. McCaskill skrev politisk historie da hun i 2004 slog partifællen guvernør Bob Holden i det demokratiske primærvalg til guvernør (men efterfølgende tabte til Matt Blunt). McCaskill har gode muligheder for at slå Talent og meningsmålingerne giver hende et lille forspring, men Missouri er en rimelig konservativ stat og McCaskill skal ikke regne med at lave meningsmålinger til Bush nødvendigvis slår hårdt igennem her.

9. Katherine Harris (R-Flo.)
Kongresmedlem Katherine Harris blev verdensberømt eller -berygtet da hun som Secretary of State var ansvarlig for Floridas del af præsidentvalget i 2000 (det som George W. Bush vandt med 527 stemmer) og den efterfølgende omtælling. I 2002 blev hun valgt til kongressen fra et forholdsvis konservativt distrikt og nu vil hun i senatet.
Det eneste der står tilbage er at slå senator Bill Nelson (D-Flo.) en tidligere astronaut og alt hvad der kan krybe og gå af demokratiske partiaktivister der hader Harris og vil gøre alt for at hun ikke bliver valgt. Republikanske topfolk har forsøgt at få Harris til at trække sig fordi meningsmålingerne viser at hun ikke er særlig populær blandt midtervælgerne. Hun ligger i meningsmålingerne på omkring 35 %.

10. Barbara Ann Radnofsky (D-Tex)
Listen startede i Texas og slutter i Texas. Advokaten Radnofsky skal forsøge at vælter KBH af pinden. Jeg synes at alle læserne skal sende hende en venlig og opmuntrende tanke for det bliver meget, meget svært.

John McCain er John Wayne

Washington Post kommentator Richard Cohen har denne ret spidsfindige kommentar om Det Demokratiske Parts manglende appel til hvide mænd. Cohen mener til gengæld at Maverick-senator John McCain (R-AZ) har denne samme mulighed for at tale til den ensomme cowboy som bor inde i de fleste amerikanske(og et par europæiske - but not the french!) mænd.

Richard Cohen skriver bl.a. "Wayne was the quintessential anti-Democrat. Never mind if he was a Republican, which he was. What matters most is that everything he stood for -- from support for the Vietnam War to antipathy to the '60s' and '70s' counterculture -- was in consonance with GOP positions. More important, though, his iconic man-on-horseback image has been adopted by virtually the entire Republican Party. As a boy, Newt Gingrich tried to walk like Wayne. Now the entire GOP does.

You can scan the length and breadth of the Democratic Party and not find any breadth, and no Wayne figure either. It is certainly not Hillary Clinton or Al Gore or John Kerry or Mark Warner. None of them seem to have what it takes to appeal to white, male voters. But if you should happen to be in room 241 of the Russell Senate Office Building, you'll find Wayne galore: pictures of John McCain in various Arizona settings. "


GOP elsker John Wayne og John Wayne elskede Amerika!

Utah: Lovgivere vil begrænse 17. tilføjelse

Den 17. tilføjelse til den amerikanske forfatning forskriver at senatorer skal vælges af folket. Det mener den republikanske statssenator Howard Stephenson er en stor fejltagelse og han har nu stillet et lovforslag i delstatsparlamentet som vil betyde at parlamentsgrupperne skal indstille hvilken partikammerat der skal opstilles til kandidat.

Desuden forslår Stephenson at delstatsparlamentet skal have større indflydelse på hvordan de folkevalgte i Washington D.C. stemmer og at senatorerne skal stå forklare delstatsparlamenterne for delstatsparlamenterne hvorfor de stemmer som de gør.

Den 17. tilføjelse blev vedtaget og ratificeret i 1913 (af alle daværende stater minus Utah og Delaware) fordi det gamle system hvor delstatsparlamenterne udpegede senatorerne ikke fungerede, ofte kunne man ikke blive enige (Delaware sendte af samme årsag ingen senator til Washington i fire år) og systemet var mange steder gennemkorrupt,. Ikke så få statssenatorer blev betalt for at sende X, Y eller Z til Washington.

Kritikken af den 17. tilføjelse har været at den giver for meget magt til særinteresser på bekostning af delstaterne og at det bør være op til den enkelte delstat at beslutte hvordan man vælger senator. Tidligere senator Zell Miller (D-GA) stillede i 2004 forslag om at slette tilføjelsen, men den blev stemt ned i udvalget, men man kan læse senator Millers motivation for forslaget her.

Abramoffs partner bag "kongemord"

Mike Scanlon har indrømmet at han stod bag de personlige afsløringer der i vinteren 1998-1999 fik Rep. Robert Livingstone (R-Louis.) til først at trække sig som Speaker of the House-kandidat og dermed bane vej for at Rep. Dennis Hastert (R-Ill.) og Rep. Tom DeLay (R-Tex.) kunne komme til tops.

Rygterne om Livingstone var bl.a. at han havde affærer uden for ægteskabet. Det var under Clinton-rigretssagen og Larry Flynt, udgiveren af mandebladet Hustler, havde udlovet en dusør på en million dollars til den der kunne komme med beviser på republikanske udskejelser. Det er åbenbart disse beviser som Scanlon har fremskaffet.

Mike Scanlon har været partner i Jack Abramoff lobbyistfirma og var tidligere staffer for DeLay.

Efter Speaker Newt Gingrich (R-GA) afgang i 1998 blev Bob Livingstone, daværende formand for House Appropriations Cmte, enstemningt valgt som kandidat til Speaker når den nye kongres mødtes i januar. Han trak sig inden at han blev valgt og posten gik i stedet til Dennis Hastert.

25.1.06

Højesteret: Alito blev indstillet af udvalg

Med stemmerne 10-8 i senatets retsudvalg blev dommer Samuel Alito indstillet til at blive godkendt som højesteretsdommer. Stemmerne blev afgivet "along partylines" og det betød at alle Republikanerne stemte for og alle Demokraterne stemte imod.

Den konservative demokratiske senator Ben Nelson (Neb.) har allerede på forhånd erklæret at han mener at Alito er kvalificeret til højesteret og der er ingen af de republikanske medlemmer der endnu har meldt sig som modstandere (men fem har endnu ikke besluttet sig, de fem er Alexander (Tenn.), Stevens (Alaska), Collins og Snowe (begge Maine) og Chafee (R.I.)). Det giver et flertal på 51 stemmer.

Hos Demokraterne har den konservaive sen. Max Baucus (Mont.) besluttet sig at stemme imod, men der mangler endnu udmeldinger for en række moderate/konservative demokrater bl.a. Mary Landrieu (Louis.).

Onsdag begynder så den endelige debat om Alito skal i Højesteret og det virker som at ledende Demokrater har set nederlaget i øjnene. Sen. Dianne Feinstein (D-Calif.) regnede ikke med at man ville gøre brug af Senatets særlige opstruktionsregel - The Filibuster - der gør det muligt at tale og tale og tale og dermed udsætte en afsteming i det uendelige.

P.S. Alito der er fra New Jersey er en stor fan af Bruce Springsteen og må derfor betegnes som mere end almindeligt godt kvalificeret til et hvilket som helst embede (om det så sikrer ham de to stemmer fra Jersey er nok mere tvivlsomt).

Canada: Det blev en konservativ sejr

Det blev som ventet en sejr til Steven Harper og de konservative i gårsdagens parlamentsvalg hos den amerikanske "overbo". Dermed sluttede næsten 13 års liberalt styre og allerede på valgaftnen tog afgående premiereminister Paul Martin ansvaret for nederlaget og den 67-årige veteran valgte at trække sig som leder af oppositionspartiet.

Resultet på landsplan
CONSERVATIVE........124........36.25%
LIBERALS....................103........30.22%
BLOC QUEBECOIS.......51........10.48%
NEW DEMOCRATS......29........17.49%
INDEPENDENT...............1.........0.52%
OTHERS...........................0.........5.05%

Valgresultatet stod forholdsvis tidligt klar da det lykkedes de konservative at vinde en del mandater i begge de folkerige delstater Quebec og Ontario og valgsejren blev cementeret da de konservative spillede "Spar 5" i de tre præirestater Alberta, Manitoba og Saskatchewan. Partiet vandt fik 57.1 % af stemmerne i de tre stater og vandt 48 ud af 56 mandater. For Steven Harper var der også succes i hjembyen Calgary, Harper fik 72 % af stemmerne i sin valgkreds i Calgary, hans nærmeste modstander fik 11 %.

Sejrherren Steven Harper taler (okay her vinker han) til tilhængerne efter gårsdagens sejr.

24.1.06

CA: Demokrater og Schwarzenegger står lige

Det kan godt være at man er en verdenskendt skuespiller, men det betyder åbenbart ikke at man er sikker på at blive genvalgt til guvernør i The Golden State. Det er tilfældet for guvernør Arnold Schwarzenegger (R) der i den seneste meningsmåling fra Rasmussen Reports står helt lige med sine to erklærede demokratiske udfordere Californiens Finansminister Phil Angelides og Statsrevisor Steve Westly.

Schwarzenegger har i de seneste måneder forsøgt at rykke mod midten, men en den meget omtalte sag omkring den dødsdømte bandeleder Stanley "Tookie" Williams kan have skadet guvernørens opbakning. Guvernørens approval rating er på 44 %.

Det er guvernørvalg i Californien til november.

Kaine skal svare Bush

Om otte dage vil præsident George W. Bush (R-TX) give sin årlige State of the Union-tale til en forsamlet kongres. Talen bliver afgørende for at Bush kan få vendt trenden i meningsmålingerne som igen er for nedadgående (måske skulle man fra administrationens side undgå at udspionere sin befolkning, eller minimum lade være med at blive fanget i at gøre det...) og igen komme i offensiven.

Der er tradition for at oppositionspartiet efterfølgende giver et svar på præsidentens tale og Demokraternes valg er i år faldet på den nyvalgte guvernør Tim Kaine (D-Virg.). Det valg er faldet venstrefløjen en del for brystet (læs: de er pænt bitre over at det ikke er en traditionel venstreorienteret Bush-baskende Demokrat der har fået opgaven) at lade den stærkt katolske og meget midtsøgende Kaine udfordre Bush og de opfordrer ham til at sige nej til at holde talen.

Venstrefløjen frygter naturligvis at Tim Kaine både er for ukendt og at han ikke vil gå "hårdt nok" til præsident Bush. Da Kaine for nylig blev indsat lovede han at han ville arbejde for at hans administration ville have en "tværpolitsk dagsorden for Virginia der inkluderede alle." (be a non-partisan, Virginia agenda that includes all.). der sættes også spørgsmålstegn ved om guvernør Kaine vil være i stand til, troværdigt, at angribe Bush på udenrigs- og sikkerhedspolitikken (læs: Kaine har ikke krydret røv 12 år i senatets udenrigsudvalg).

Det er senator Harry Reid (D-Nev.), House minority leader Rep. Nancy Pelosi (D-Calif.) og guvernør Bill Richardson (D-NM) der har stået for at udvælge den der skulle give det demokratiske svar til Bush og jeg mener personligt at de har truffet et rigtig godt valg. Guvernør Kaine hører rigtig nok til i højre side af det demokratiske parti, men han er absolut ikke Republican Lite (han er bl.a. modstander af dødsstraf) og han vil mere troværdigt end noget kongresmedlem eller senator kunne angribe Bush for at være en Washington-insider der har glemt hvordan problemerne er ude blandt vælgerne. Desuden er det nødvendigt at vise overfor de midtsøgende vælgere i stater som Virginia, North Carolina og ikke mindst Ohio at der også er andre Demokrater end John Kerry, Ted Kennedy og Nancy Pelosi.

Jeg er ret sikker på at man har diskuteret mange navne, men tre meget mulige emner til holde talen har efter min mening været: Senator Barack Obama (D-Ill.), minus: er i forvejen hårdt eksponeret og det vil bare skabe mere hype omkring hans person (det ville fjerne fokus fra budskabet), guvernør Grace Napolitano (Ariz.), er lige så ukendt som Kaine, men som kvinde kunne hun sende et signal til det segment. Desuden er hun fra sydvest som er et demokratisk "indsatsområde" og endelig har man vel også diskuteret freshman senator Ken Salazar (Colo.) der kunne række ud til latinoer. Min egen lille konspirationsteori er at Richardson har sagt nej til de to sidste fordi de begge er fra hans område og begge bliver nævnt, sammen med ham selv, som potientielle vicepræsidentkandidater.

Set i det lys er Tim Kaine et rigtig godt valg og han skal have held og lykke i det der bliver hans store nationale debut.

Guvernør Tim Kaine sammen med tidligere præsidentkandidat General Wesley Clark (D-Ark.)

23.1.06

MI: Senator Stabenow foran med 20 %.

Det er svært at forestille sig at det er mindre end 6 år siden at kongresmedlem Debbie Stabenow (D-MI) slog senator Spencer Abraham (R-MI) med blot 65.000 stemmer i valg hvor der blev afgivet mere end 4 millioner afgivne stemmer.
Den seneste meningsmåling fra Rasmussen Reports giver Senator Stabenow et komfortabelt forspring på mellem 20 og 30 procent i forhold til alle de tre mulige republikanske kandidater, en sherif og to præster.

Senator Stabenows ret overbevisende føring skyldes ikke mindst at hendes tre modkandidater alle er ret ukendte og først skal ud og vises frem for vælgerne. Republikanerne har almindeligvis et ret godt tag i den store bilproducent-stat, specielt udenfor Detroit.

Valgdag i Canada

I dag går vælgerne til stemmeurnerne i Canada og meningsmålingerne giver på forhånd en lille fordel til den konservative oppositionsleder 46-årige Stephen Harper, en tidligere olie- og gasdirektør fra delstaten Alberta.
Canada har i 13 år været ledet af Liberale Parti, først under Jean Chretien fra 1993 til 2003 og de sidste par år under den tidligere finansminister, 67-årige Paul Martin fra Montreál.


De fleste kommentatorer er enige om at det har pæret en periode som har været præget af stor økonomisk fremgang og Canada ser man sig selv som et mere frisindet samfund end USA bl.a. på spørgsmål om abort, indvandring og homoseksuelles rettigheder. De Liberale har i valgkampen forsøgt at udstille De Konservative som en canadisk udgave af Det Republikanske Parti og Martin har bl.a. beskyldt Harper for at støtte Irak-krigen, en "anklage" som Harper benægter.

Problemet for den nuværende premiereminister Paul Martins parti, på trods af de fine økonomiske resultater, har været at det i den sidste tid været plaget af en række korruptionsskandaler og partiet bliver af mange opfattet som at være ramt af metaltræthed og magtarrogance.

Det kræver dog en forholdsvis stor fremgang for De Konservative hvis de skal vinde et flertal. Partiet har i øjeblikket 98 ud af de 308 pladser i House of Commons mod De Liberales 133. Hvis ikke De Konservative vinder et flertal kan det blive meget svært for Harper at danne regering.

Hvis der ikke bliver et flertal skal The Tories måske skal indgå i et samarbejde med Bloc Québécois, de fransktalende seperatisterne der ønsker selvstændighed for delstaten Quebec, meningsmålingerne viser at "The Bloc" står til en lille fremgang, Partiet der har et centrumvenstre udgangspunkt har i øjeblikket 53 medlemmer af parlamentet, Quecec har 75 pladser i parlamentet og Blokken stiller kun op her (Det er svært at forstå at partiet ikke har meget succes i Alberta, Ontario eller British Columbia).

Der har ikke været meget opmærksomhed omkring det socialdemokratiske New Democratic Party. Partiet har i øjeblikket 19 medlemmer af parlamentet og der ikke meget der tyder på at det vil ændre sig markant.

Resultatet vil være klart engang i nat.

20.1.06

West Virginia-guvernør mest populær

Guvernør Joe Manchins (D-WV) approval rating steg med 13 % i forhold til sidste måned og han er nu den mest populære guvernør med en approval rating på 80 %. Det viser den månedlige måling fra SurveyUSA. Der er nok ikke meget tvivl om at sidste måneds mineulykke i bjergstaten har været med til at give Manchin sit rygstød.

Statesman nummer et, West Virginias guvernør Joe Manchin der åbenbart er venner med kul! De er mærkelige i den stat.

Nummer to på listen er Gov. Jon Huntsman (R-Utah) med 78 % og sidste måneds nummer et, Jodi Rell (R-Conn.) er røget ned på tredjepladsen med 75 %, hvilket kun er et fald åp to procentpoint. Her efter følger de to Dakota-guvernører John Hoeven (R) og Mike Rounds (R).

Månedens højdespringer er også Jon Huntsman der steg 15 % på en måned, mens Gov. Mike Easley (D-NC) faldt med 20 % og Gov. Tim Pawlenty (R-Minn.) faldt 17 %.

I bunden finder man fortsat Gov. Bob Taft (R-Ohio) med 18 %, Gov. Frank Murkowski (R-AK) med 28 % og Governator Arnold Schwarzenegger (R-CAlif.) med 34 %.

To guvernører optræder for sidste gang på listen i denne omgang. Gov. Mark Warner (D-VA) slutter på en 6. plads med en approavl rating på 72 % mens Acting Gov. Richard Codey (D-NJ) slutter på en 13. plads med 64 %. Det er en arv som det bliver svær for deres efterfølgere, henholdsvis Tim Kaine (D) og Jon Corzine (D) at leve op til.

Som sædvanlig er det guvernørerne i de små stater der har den højeste approval rating, mens vælgerne ikke har samme nære forhold til deres politikere i de store stater. I Top 10 er det kun Virginia der kan betegnes som en stor stat, blandt de 10 nederste finder man udover Ohio og Californien stater som Indiana, Michigan, Illinois og Missouri.

De 50 guvernører har i gennemsnit en approval rating på 54 % for, 39 % imod, og den der kommer tættest på det tal er Gov. Tom Vilsack (D-Iowa) der har en approval rating på 55%-39%.

Stadigvæk ingen afklaring om majority leader

I sidste uge påstod Rep. Roy Blunt (MO) at han havde fået mere end de 117 tilsagn som det kræver for at blive valgt, men det har ikke stoppet hverken Rep. John Boehner (Ohio) eller Rep. John Shadegg (Ariz.) i at fortsætte deres mission om lederposten. Boehners kampagne er mere eller mindre gået i stå, men Shadegg fik sig et par heftige endorsments da formanden for Retsudvalget Rep. Jim Sensenbrenner (Wis.) og formanden for Republican Study Conference Rep. Mike Pence (Ind.) valgte at støtte ham. Roy Blunt er inden afstemingen storfavorit til at gøre sin midlertidige udnævnelse permanent, mens Shadegg satser på at der ikke er en vinder efter den første afstemning (der er hemmelig) og at der derefter vil være mulighed for at vinde.

Jeg læste i forbindelse med det her en anekdote fra Demokraternes majority whip-valg i 1971 mellem Sen. Byrd (WV) og Sen. Kennedy (Mass.) hvor taberen, Kennedy, efterfølgende sagde: "I'd like to thank the 27 Senators who pledged to vote for me -- and I'd especially like to thank the 26 who did.".

HI: Stærk modkandidat til Akaka

Senator Daniel Akaka (D-HI) var på vej til et sikkert genvalg i november. Men i går skete der noget meget uventet da kongresmedlem Ed Case (D-HI) annoncerede at han har valgt at udfordre 84-årige Akaka i det demokratiske primærvalg.

Ed Case sagde at der var et behov for et generationsskifte nu så Hawaii ikke ville står i en situation med to udskiftninger kort efter hinanden. Hawaiis senior senator Daniel Inoye (D) bliver også 84 i år og det er ventet at han stopper i 2010.

Der er endnu ikke nogen indikationer på om Ed Case har støtte nok til at slå Akaka, men det er rimeligt sikkert at vinderen af primærvalget den 23. september bliver The Aloha States senator.

Til den en pressekonference sagde Ed Case: "I have the deepest aloha for Senator Akaka and truly honor his decades of selfless service, but we all know that we are in a time of transition in our Hawai'i's representation in Congress and especially in the Senate. This transition requires that we phase in the next generation to provide continuity in that service."

Ed Case er 53 år gammel og blev valgt til kongressen i 2002 fra Hawaiis 2. kongresdistrikt. Han er tidligere majority leader i delstatsparlamentet i Honolulu. I en periode arbejdede han som staffer for statens tidligere senator Spark Matsunaga (D), vis søn Matt var en af Cases modkandidater da han blev valgt i 2002.

Daniel Akaka har været i Washington siden 1977. Først 13 år i Repræsentanternes Hus, valgt i det 2. kongresdistrikt, som efterfølger til Spark Matsunaga. I 1990 efterfulgte han samme Matsunaga som senator. Akaka blev senest genvalgt i 2000 med 70 % af stemmerne.

Hawaiis 2. kongresdistrikt dækker hele Hawaii-øgruppen bortset fra Honolulu.

19.1.06

PA: Lynn Swann løber fra forsvaret

Lynn Swann, den tidligere receiver fra Pittsburgs Steelers og medlem af Pro Football Hall of Fame, er på vej til at skabe hvad der kan ende med en stor overraskelse. Lynn Swann er kandidat til guvernørposten i Pennsylvania, et job som i øjeblikket indehaves af Demokraten Ed Rendell, som er opsat på at fortsætte endnu fire år.

En meningsmåling viser at Lynn Swann, der ikke tidligere har været opstillet til et valg, har en marginal føring på 45%-43% mod den tidligere borgmester i Philadelphia.

Ed Rendell kan dog trøste sig med at han har en pæn føring på 46%-36% mod den anden kandidat, Bill Scranton III. Den dårlige måling kunne skyldes at Scrantons hjemmeside har den noget ugennemskuelige adresse www.pacomeback.com.
Scranton, en tidligere Lt. guvernør er mest kendt for at blive slagtet af en ung James Carville da han i 1986 stillede op som guvernør mod Robert Casey, Sr.. Casey var nede med 8 % med lidt over en uge tilbage, men en kombination af en meget aggresiv tv-reklame der fremstillede Scranton som en new age guru og rygter om at Scranton tog stoffer lykkedes det Bob Casey at vinde med nogle få tusinde stemmer.

Der bli'r i familien
Bill Scranton III's far, William Warren Scranton var guvernør i Pennsylvania fra 1963-1967 og i 1976 udnævnte præsident Ford ham til at blive FN-ambassadør.
Bob Casey, Sr. er far til Bob Casey, Jr. (doh!) der er Demokraternes modkandidat til senator Rick Santorum (R-PA).
Bob Casey slog Ed Rendell i det demokratiske primærvalg i 1986.

Lynn Swann er ikke i familie med nogen tidligere guvernører, han er fra Tennessee men han har vundet fire Super Bowls og var Super Bowl MVP i 1976 (Steelers - Cowboys: 21-17, Swann greb fire bolde for tilsammen 161 yards og et touchdown).

NY: Suozzi har 5 millioner på kontoen, Spitzer har flere

Nassau County Executive Tom Suozzi (D) har efter sigende masser af penge på kontoen til at forsøge at vippe frontrunner AG Eliot Spitzer (New York City) af pinden som Demokraternes kandidat til guvernørvalget i november.

Suozzi har overført mere end 3 millioner dollars som han havde til overs efter at han sidste år blev genvalgt som Executive i det konservative county på Long Island. Oven i de tre millioner har han så yderligere fundraiset 1.5 million dollar i løbet af de sidste par måneder hvilket bringer totalen op i nærheden af de 5 millioner dollars. Penge som bliver meget nødvendige hvis han skal have nogen som helst chance mod den populære justitsminister som er kendt i hele staten i modsætning til Suozzi som kun er kendt på Long Island.

Eliot Spitzer har heller ikke haft problemer med at få donererne til at spytte i kassen. Ved sidste optælling havde han omkring 20 millioner dollars på kontoen.

De republikanske kandidater (hvoraf de fleste i øjeblikket ikke er valgt til noget) er ikke i nærheden af at have samlet så mange penge sammen som demokraterne. "The Money Race" føres i øjeblikket af den tidligere guvernør i Massachusetts (1991-1997) William Weld (New York City) med 1.8m dollars.
John Faso (Columbia County), en tidligere minority leader i delstatsparlamentet har omkring 1m dollars.
Tidligere secretary of State (og en tidligere Demokrat) Randy Daniels (New York City) har kun omkring 20.000 $. Jeg håber ikke det er fordi han har brugt alle sine penge på at få udviklet sloganet "A Vision of NEW New York!".

Der er dog stadig et lille håb om at multimillardæren Tom Golisano (Rochester) der tre gange tidligere har forsøgt sig som uafhængig kandidat vil stille op for Republikanerne. Golisano brugte 75 millioner dollars af sine egne penge på at blive nummer tre i 2002.

Sport: Boom i stadionbyggeri

MLS (Major League Soccer), den profesionelle amerikanske fodboldliga, oplevet massivt byggeboom i øjeblikket. Efter at ligaen i mange år har måtte lege sig ind (dyrt) på alt for store football-stadions har flere af holdene nu fået permanente hjemmebaner på stadions bygget specifikt til den verdensomspændende udgave af spillet (versionen med 10 markspillere og en målmand). De nye stadions har været med til at styrke de enkelte holds økonomi, bl.a. fordi flere mennesker kommer på de små stadions hvor der er mere atmosfære og stemning.

Det første MLS-stadion, Columbus Crew Stadium i Ohio, blev bygget tilbage i 1999, stadionet med en kapacitet på 22.555 blev det første af sin art i USA. Crew Stadion blev bygget for kun 28.5 million dollars.

I 2003 åbnede så USA's nye nationalstadion, Home Depot Center, i Carson, CA. Home Depot Center er hjemmebane for de to Los Angeles-hold L.A. Galaxy og Chivas USA og for det amerikanske forboldlandshold. Home Depot Center har en kapacitet på 27.000 og kostede 150 millioner dollars, men det er så nklusiv et atletikstadion med plads til 20.000 tilskuere ved siden af.

Før sidste sæson åbnede så Pizza Hut Park, også kendt som The Oven, i Frisco, TX, en forstad til Dallas. The Oven er hjemmebane for FC Dallas (holdet der tidligere gik under navnet Dallas Burn). Pizza Hut Park har en kapacitet på knap 22.000 og kostede 80 millioner dollars.

Når den nye sæson går i gang vil også Chicago Fire få ny hjemmebane i forstaden Bridgeview sydvest for downtown. Bridgeview Bank Stadium har kostet i nærheden af 100 millioner dollars og vil til at starte med have 20.000 siddepladser, men der er planlagt en udvidelse der vil bringe kapaciteten op på 28.500.

Som en del af et bud på at bringe MLS til New York har Rochester i samarbejde med delstaten betalt for opførslen af PAETEC Park med plads til 17.000 tilskuere og mulighed for at tilføje yderligere siddepladser. Rochester Raging Rhinos er det mest økonomisk rentable hold uden for MLS og holdet har i en årrække haft omkring 10.000 tilskuere til sine hjemmekampe (på et baseball-stadion) og der er nok ikke den store tvivl om at PAETEC Park vil betydning en stigning i det tal.
Hvis Rochester får tildelt en plads i MLS vil man også i her være i samme situation som i NFL, nemlig at staten New Yorks eneste hold ikke vil være fra New York City, men fra upstate (Den tidligere New York-guvernør Mario Duomo så af princip kun Buffalo Bills hjemmekampe, han havde ikke noget behov for at tage til Jersey). Det nuværende hold Metrostars (der bl.a. har den tidligere franske landsholssspiller Youri Djorkaeff i truppen) spiller sine hjemmekampe i New Jersey.

I 2007 er det så meningen at der åbner tre nye stadions til fodbold. Et i Commerce City, Colorado (en forstad til Denver), et i Toronto i Canada og endelig et i Harrison, NJ.

Endelig er det på tegnebrættet at Real Salt Lake (!) åbner dørene for et stadion med plads 25.000 tilskuere i 2008.

18.1.06

MS: Trent Lott genopstiller

Han har mere eller mindre været en død mand i amerikansk politik i mere end 3 år, men det afholder åbenbart ikke tidligere majority leader senator Trent Lott (R-MS) i at opstille til en fjerde periode til november.

Der med ender måneders spekulationer om Lott ville eller ikke ville genopstille, men det endte altså med et ja. Nu går spekulationerne så om Lott vil udfordre senator Mitch McConnell (R-KY), den nuværende majority whip, om posten som republikansk leder, hvis han, altså Trent Lott, bliver genvalgt.

Trent Lott er naturligvis storfavorit til at blive genvalgt, selv om han på nuværende tidspunkt ikke har fundraiset ret mange penge.

Chester Trent Lott, jr. blev valgt til kongressen i 1972 og efter otte perioder (16 år) blev han i 1988 valgt til senatet som efterfølger for demokraten John C. Stennis (senatoren som har fået et hangarskib, CVN 74 USS John C. Stennis, opkaldt efter sig.

Jeg har før vist et billede af Trent Lott så her er et billede af hangarskibet USS John S. Stennis opkaldt efter Lotts forgænger.

CO: Usikkerhed om sikkert republikansk distrikt

Kongresmedlem Joel Hefley (R-CO) har på nuværende tidspunkt mindre end 80.000 $ til sin valgkamp om 10 måneder og det har fået flere til at spekulere om Hefley ikke vil genopstille til en 11. periode i Repræsentanternes Hus.

Joel Hefley har været en bitter mand efter han allerede sidste forår først blev gået som formand for Husets Etiske Udvalg, angiveligt fordi han havde været efter Rep. Tom DeLay, og derefter blev forbipasseret som formand for for et andet udvalg. Rygterne sviredde på det tidspunkt om et eventuelt partiskifte, men det bringer ikke Hefley tættere på en udvalgsformandspost og derfor blev det aldrig aktuelt.

Demokraterne kan være fuldstændigt ligeglade for Hefleys distrikt, Colorados 5., regnes for at være et af landets mest sikre republikanske distrikter, der er dobbelt så mange registrede republikanere som demokrater i et distrikt der dækker den centrale del af staten, inklusiv byen Colorado Springs.

17.1.06

Clinton med hårdt angreb på Bush

Senator Hillary Clinton (D-NY) brugte Martin Luther King-helligdagen i går (mandag) på at gennemføre et meget hårdt angreb på præsident Bush og de republikanske ledere i kongressen. Det skriver USA Today.

I en baptistkirke i Harlem sagde den demokratiske favorit til prædidentposten at "Vi (amerikanerne) har en korruptionskultur, vi har kammerateri, vi har inkompetence." We have a culture of corruption, we have cronyism, we have incompetence," sagde hun. "Jeg forudser at denne administration vil gå over i historien som en af de dårligste der nogensinde har regeret vores land.".

En talsmand fra det republikanske parti havde følgende kommentar til Hillarys angreb:"På en dag hvor landet fokuserer på arven efter Martin Luther King, fokuserer Hillary Clinton på arven efter Hillary Clinton.

Hillary Clinton har længe arbejdet for at fremstå som mere midtsøgende, men brugte altså Martin Luther King-helligdagen til at prædike lidt til menigheden.

Hillary Clinton med et hårdt angreb på præsident Bush

15.1.06

TX: Tom DeLay bagud i meningsmåling

Det er svært at forestille sig at kongresmedlem Tom DeLay (R-TX) vil blive genvalgt til kongressen til november. En meningsmåling viser at kun een ud af fem vælgere i Texas 22. kongresdistrikt ville stemme på DeLay hvis det var valg i dag. Det skriver Houston Chronicle.

Det er gode nyheder for hans modkandidat, det tidligere kongresmedlem Nick Lampson (D-TX) som står til 30 %, mens den uafhængige kandidat, et tidligere republikansk kongresmedlem Steve Stockman står til 11 %. De to har en lille historie med hinanden, for det var Lampson der i 1996 slog Stockman i det daværende 9. kongresdistrikt der også dækker dele Houston.

Dagens dårligste forsøg på at spinne historien stod DeLays talskvinde Shannon Flaherty for da hun prøvede at overbevise om at resultatet af meningsmålingen er "Modsat den stærke opbakning som vi oplever at kongresmedlem DeLay overalt i distriktet.".

Tom DeLays approval rating er 28 % for, 60 % imod, så det er op af bakke for kongresmedlemmet der har repræsenteret området syd for Houston i 20 år.

Nick Lampson kan være på vej til at gøre comeback i Repræsentanternes Hus. Han var kongresmedlem fra 1997-2005.

14.1.06

Den sejeste fiktive Præsident

Nu skal det afgøres. Hvem er den ultimative amerikanske præsident i en film eller tv-serie. Er det "fighterpilot-turned-president" Thomas J. Whitmore fra Independence Day, eller er det Harrison Ford som præsident James Marshall i Air Force One, hvad med Jeff Bridges som præsident Jackson Evans i The Contender eller præsident Josiah Bartlet eller måske Glenallen Walker fra The West Wing.

Hvem er din favorit? Der vil være mulighed for at nominere kandidater i en uges tid og så tager vi the general election senere!

De nominerede, ind til videre, er:

Præsident Jed Bartlet (D-NH)
The West Wing
Præsident Bartlet er også en fantastisk sej præsident, han er ikke bange for at bruge magt når terroristerne i Qumar og the Bahji stikker snuden frem. Desuden er han både klog, velovervejet og har nogle gode taleskrivere.

Bedste citat (til tonerne af (Tell Me Why) I Don't Like Mondays): More than any time in recent history, America's destiny is not of our own choosing. We did not seek nor did we provoke an assault on our freedom and our way of life. We did not expect nor did we invite a confrontation with evil. Yet the true measure of a people's strength is how they rise to master that moment when it does arive. 44 people were killed a couple of hours ago at Kennison State University. Three swimmers from the men's team were killed and two others are in critical condition. When, after having heard the explosion from their practice facility, they ran into the fire to help get people out. Ran into the fire. The streets of heaven are too crowded with angels tonight. They're our students and our teachers and our parents and our friends. The streets of heaven are too crowded with angels, but every time we think we have measured our capacity to meet a challenge, we look up and we're reminded that that capacity may well be limitless. this is a time for American heroes. We will do what is hard We will achieve what is great. This is a time for American heroes and we reach for the stars. God bless their memory, God bless you and God bless the United State of America.

Præsident James Marshall
Air Force One
En præsident der ligner Han Solo og er næsten lige så sej som Indiana Jones, Tough on terrorism, principfast og en god familiefar. Præsident Marshall er en rigtig sej præsident!

Bedste citat: GET OFF MY PLANE!

Præsident Jackson Evans
The Contender
Præsident Evans har mistet sin vicepræsident og vælger at nominere kvinden, senator Laine Hansen (D-OH) som sin kandidat. Det er en rigtig god film hvor Evans i form af Jeff Bridges render rundt og spiser alt havd han kan komme i nærheden af og virker som om han er lidt ligeglad med det hele. Det er bare rent facade.

Bedste citat: Well, that's what I get for my Leftist tendencies. (efter at ha' misset keglerne i bowling)

Præsident Robert Fowler
The Sum of all Fears
Præsident Fowler kommer med for at fermlægge sin kampagnestrategi på følgende måde, som naturligvis også er filmens bedste citat.

Bedste citat: My beautiful wife, Julie, is from New Jersey. 15 electoral votes... and is, as you know, half Jewish. So we'll take Florida's 25 electoral votes and divide by 2. My daughter, Jeanie, is expecting her first child. If it's a girl, she will be named Virginia. 13 electoral votes. In fact, even if it's a boy, he'll be named Virginia. She reminds me that I have publicly acknowledged that as a young Marine officer in Vietnam, I did, on a handful of occasions, smoke marijuana.
[pause]
California. 54 electoral votes.

Præsident Thomas J. Whitmore
Independece Day
Han er bare pænt sej. En tidligere jægerpilot der nakker aliens og så holder han den fantastiske tale.

Bedste citat: Good morning. In less than an hour, aircraft from here will join others from around the world. And you will be launching the largest aerial battle in the history of mankind. "Mankind." That word should have new meaning for all of us today. We can't be consumed by our petty differences anymore. We will be united in our common interests. Perhaps it's fate that today is the Fourth of July, and you will once again be fighting for our freedom... Not from tyranny, oppression, or persecution... but from annihilation. We are fighting for our right to live. To exist. And should we win the day, the Fourth of July will no longer be known as an American holiday, but as the day the world declared in one voice: "We will not go quietly into the night! We will not vanish without a fight!" We're going to live on! We're going to survive! Today we celebrate our Independence Day!

Præsident David Palmer (D-MD)
"24"
Præsident Palmer er ret sej. Han er omringet af intrigante mennesker hvis eneste formål i livet er at få ham ned med nakken og hele hans liv og eksistens skyldes agenten Jack Bauer som må have verdens højeste telefonregning.

Bedste citat: Would you give your daddy a message for me? Tell him I understand where he's coming from, but he's wrong. And I'm gonna prove it. (til en elev der fortæller ham at hans far siger at der aldrig kommer en sort præsident)

Hastert beder Ney om at træde tilbage

Speaker Dennis Hastert (R-IL) har bedt formanden for House Administration Committee, Rep. Bob Ney (R-OH), om at træde tilbage som formanden for udvalget som bl.a. er ansvarlig for kongresmedlemmernes etiske regler. Rep. Bob Ney regnes af de fleste som den med størst risiko for at blive dømt for bestikkelse og korruption i forbindelse med Jack Abramoff.

En republikanske kilde tæt på Ney siger at: "Selv om han (Ney, red.) anerkender at, selvom han er overbevist om at han ikke har gjort noget forkert, så anerkender han at hans navn er blevet en belastning (eng.: distraction) for den republikanske gruppe.".

Reglerne i Repræsentanternes Hus betyder at Speaker Hastert ikke kan fyre Ney, ligesom man kan med eksempelvis en minister, men et flertal i den republikanske gruppe kan vælte en udvalgsformand. Det virker ikke som om Bob Ney er klar til at tage kampen med Hastert op.

Hvem der så evt. skal afløse Ney er der på nuværende tidspunkt ikke sluppet noget ud om.

Bloggere støtter Shadegg

19 konservative bloggere, bl.a. Glenn Reynolds der står bag www.instapundit.com, har valgt at sende et åbent brev til de republikanske kongresmedlemmer hvor de opfordrer dem til at støtte kongresmedlem John Shadegg (R-AZ) som ny majority leader.

Det er bloggeren N.Z. Bear der står for organiseringen af de 19 bloggere. N.Z. Bear står bag www.truthlaidbear.com og kom sidste år i mainstreampressens søgelys da han stod bag et projekt kaldet PorkBusters.

Det er et tydeligt bevis på at bloggernes indflydelse er stadigt stigende og at man vil se politikerne forsøge at indynde sig bloggernes endorsements på samme måde som man har set dem gøre med avisredaktørernes i fortiden, ligeledes har man set hvordan de ventreorienterede bloggere med DailyKos grundlægger Markos Moulitsas Zúniga i spidsen har forsøgt at finde en demokratisk modkandidat til at lave en primærvalgsudfordring til senator Joe Lieberman (D-CT).

I Danmark har man kun få tilfælde af den slags, det var under den socialdemokratiske formandsvalgkamp hvor hyllested.net blev et omdrejningspunkt for modstanderne af Frank Jensens kandidatur.

13.1.06

Shadegg stiller op

Det kom ikke bag på ret mange da kongresmedlem John Shadegg (R-AZ) tidligere i dag valgte at erklære sig som kandidat til majority leader. Shadegg sagde at han ikke havde tiltro til de to øvrige kandidaters oprigtighed når det gælder kampen mod korruptionen.

Shadegg tilhører den konservative fløj i gruppen, hvilket bl.a. understreges af at han har været formand for gruppen the Republican Study Committee som er den største gruppe af konservative kongresmedlemmer.

Shadegg skal dog lige forklare hvorfor han modtog 6.900 $ fra ingen andre end Jack Abramoff. Penge som han senere har valgt at betale tilbage.

McCain sender cookies

Senator John McCain (R-AZ) har længe været fortaler for at indskrænke virksomheders muligheder for at sende cookies til besøgende af deres hjemmesider. På sin hjemmeside lover McCain at: "I do not use 'cookies' or other means on my Web site to track your visit in any way.".

Det er selvfølgelig en meget rar meddelelse hvis det ikke lige var for det faktum at besøgende på mccain.senate.gov får tilsendt en lille cookie med udløbsdato i 2035. Det skriver avisen CNET.

Senator McCain er ikke den eneste der sender "småkager" til sine besøgende.Minimum 66 medlemmer af kongressen sender cookies til de uvidende besøgende og det selv om 23 lover at de ikke gør det.

Det kan godt være at senator John McCain (R-AZ) har haft løftet pegefingeer overfor virksomheder der sender cookies til sin besøgende, men derfor kan man jo sagtens gøre det selv. Dårligt move McCain!

Alito bliver godkendt som dommer

I den forløbne uge har Samuel Alito været til eksamen hos senatets juridiske udvalg for at svare på spørgsmål fra spørgelystne senatorer og det har han åbenbart klaret med så meget kvalitet at han nu forventes at blive godkendt. Det forudser i hvert fald senator Orrin Hatch (R-UT) som sagde at Alito havde overbevist samtlige 55 medlemmer af den republikanske gruppe, inklusiv aborttilhængerne Chafee, Snowe og Collins, om at han fortjener at blive godkendt.

Dermed er demokraternes eneste mulighed at blokere for udnævnelsen ved at lave en filibuster, men den mulighed virker efterhånden også umulig, bl.a. sagde senator Ben Nelson (D-NE) at han ikke havde hørt noget som diskvalificerede Alito som dommer. Dermed mangler der kun fire demokrater for at have nok stemmer til at bryde en filibuster (dem får man ved at regne Landrieu (LA), Baucus (Mont.) og de to demokrater fra Arkansas, Lincoln og Pryor med som meget mulige Alito-støtter).

Demokraterne har endnu ikke besluttet om de var benytte sig af en filibuster men både Minority Leader Harry Reid (NV) og senator Edward Kennedy (Mass.) holdt i deres statements til pressen muligheden for en filibuster åben.

Meningsmålinger viser at et stort flertal af vælgerne mener at Alito bør godkendes.

Høringen blev af flere beskyldt for at være et cirkus og specialt flere af de demokratiske senatorer har været under beskydning for at bruge lejligheden til at gå efter manden, ikke efter bolden. Alito er blevet kaldt både racist, hykler osv. og på et tidspunkt blev det for meget for konen som forlod høringen i tårer. Thomas Lifson, redaktør på magasinet The American Thinker, sammenlignede demokraternes opførsel med McCarthys under Army-McCarthy-høringerne i starten af 50'erne.

Det betød bl.a. at senator Lindsay Graham (R-SC) (der på mig virker som et meget ordentligt menneske) følte sig nødsaget til at undskylde sine kollegers opførsel overfor Alito og hans familie.

Kongresmedlem havde cool cash

Korruption er ikke en disciplin som er ekskulsiv for medlemmer af det republikanske parti, men en historie som har været skubbet lidt i baggrunden på grund af sagen med Jack Abramoff har været kongresmedlem Bill Jefferson (D-LA) som sidste år fik ransaget sit hjem og politiet og FBI fandt blandt andet en større portion kontanter i kongresmedlemmets fryser. Det er ventet at Jefferson vil bliver tiltalt for bestikkelse, skatteundragelse og lignende anklager.

William Jennings "Bill" Jefferson har siden 1991 repræsenteret Louisiana 2. kongresdistrikt, og han var den første sorte til at blive valgt til kongressen fra Louisiana sidden afslutningen på "Reconstruction", perioden efter borgerkrigen hvor sydstaterne var sat under administration, og han er emdlem af den magtfulde Ways and Means Committee, der har ansvaret for skattepolitik og desuden finansiere Social Security, Medicare og andre af de tunge budgetposter i den amerikanske finanslov.

Bill Jefferson var demokraternes kandidat til guvernør i the Pelican State i 1999.

Det 2. kongresdistrikt dækker størstedelen af New Orleans samt nogle forstæder øst for byen, et såkaldt "minority-majority district" hvor flertallet af indbyggerne er sorte. Louisiana 2nd er derfor også et meget fattigt distrikt, hårdt ramt af arbejdsløshed, mangel på uddannelses osv.
Distriktet blev hårdt ramt af orkanen Katrina og det er ikke usandsynligt at den efterfølgende genopbygning af byen vil betyde at befolkningssammensætningen vil være ugunstig for demokraterne, det bliver kort sagt hvidere, rigere og andelen af distriktets indbyggere der bor i forstæderne vil stige betragteligt. De fleste regner med at Louisiana vil miste minimum et, højst sandsynlig to kongresmedlemmer ved næste folketælling i 2010, som følge af orkanen.

Kongresmedlem William Jefferson (D-LA) sammen med tidligere præsident William Jefferson Clinton (D-AK).

12.1.06

NY: Farcen fortsætter

Jeg har tidligere omtalt den noget kaotiske situation der hersker hos republikanerne i The Empire States i deres forsøg på at finde en modkandidat til senator Hillary Clinton (D-NY). Republikanerne kan heller ikke finde en ordentlig kandidat til at sætte sig op imod AG Elliot Spitzer. Meningsmålingerne viser at den tidligere guvernør i Massachusetts, William Weld, ikke har en chance for at forhindre Spitzer i at indtage guvernørkontoret i delstatshovedstaden Albany.

Derfor forsøger republikanerne nu at overtale Nassau County Executive Tom Suozzi til at stille op mod Spitzer. Det skriver New York Post.

Sikkert en udemærket idé at opstille en populær politiker fra det overvejende republikanske Long Island, bortset fra at Suozzi er medlem af Det Demokratiske Parti og allerede er inde i kapløbet om guvernørposten, nemlig som kandidat i sit eget parti (hvor den seneste meningsmåling viste at han har omtrent lige så stor chance for at blive nomineret som Den Centralafrikanske Republik har for at blive permanent medlem af G-8 samarbejdet).

Suozzi forklarede at han var blevet kontaktet af republikanske partiaktivister, men at han havde sagt til dem at han var Demokrat!

11.1.06

Meget opfindsomt drenge:-(

Enhver amerikansk politiker der ønsker at komme frem i verden har naturligvis en PAC, en Political Action Committé. Det gælder også for de tre republikanske kongresmedlemmer Tom Cole (Oklahoma), Pete Sessions (Texas) og Phil English (Pennsylvania) (der er en hæfte let brugte taxaboner til den der kan gætte hvor sidstnævntes forfædre stammer fra).

Alle tre herrer er mulige afløsere til posten som formand for NRCC, National Republican Congressional Committee, det udvalg der står for at fundraise, fordele penge og finde republikanske kandidater til kongressen.

Udover at være kandidater til den samme post har de også alle tre PACs med meegt lidt opfindsomme forkortelser, henholdsvis PETE (People for Enterprise Trade and Economic Growth) PAC, PHIL (Prosperity Helps Inspire Liberty) PAC og COLE (Conservative Opportunity Leadership and Enterprise) PAC.

Man må da håbe at kongresmedlemmer som Joseph Knollenberg (Michigan), Rodney Frelingshuysen (New Jersey) eller Eni Faleomavaega (Amerikansk Samoa) sidder og funderer over en fancy forkortelse efter samme koncept.

Majority leader: Ingen afgørelse endnu

Der er stadigvæk ikke fundet nogen sejrherre i kampen om hvem der skal være den nye republikanske majority leader i Repræsentanternes Hus. De to kandidater, Roy Blunt og John Boehner render stadigvæk rundt og samler støtte sammen og på nuværende tidspunkt er stillingen Blunt: 46, Boehner: 30. En detaljeret gennemgang af hvem der støtter hvem kan ses her.

Hotline on Call peger i sin analyse på at de knap 80 endorsements som de to har tilsammen er meget lavt når man tager i betragtning at det ikke kunne komme bag på ret mange medlemmer at denne situation kunne opstå. Derfor er der stadigvæk mulighed for at en helt tredje kandidat, som eksempelvis Rep. John Shadegg (Arizona) kunne blive en kompromiskandidat. Den mulighed bliver analyseret i Arizona Republic. Shadegg er selv meget åben omkring situationen og siger at han får at vide at "hvis han er inde, så støtter de mig.".

Hvis Blunt bliver valgt er der en åben post som majority whip som kongresmedlem Eric Cantor (Virginia) har lagt billet ind på. Han skulle efter sigende have opbakning fra 140 medlemmer.

Det magiske tal der skal til et flertal er stadigvæk 116

Revolutionen udebliver i Vermont

Få dage efter en meningsmåling viste at kongresmedlem, og overbeviste socialdemokrat, Bernie Sanders (I-VT) havde en kæmpeføring i kampen om at blive senator overrasker en gruppe adspurgte vælgere igen.

Denne gang ikke ved at støtte en trotskist eller en handicappet, lesbisk neger, næh nej meningsmålingen viser at den ganske konservative republikanske guvernør Jim Douglas har et 23 % forspring til sin formodede modkandidat og nærmeste konkurrent, en tidligere demokratisk partiformand, Scudder Parker. Dermed slipper indbyggerne i The Green Mountain state for at skulle høre Internationale eller få frataget deres ret til at gå med skjulte skydevåben uden tilladelse.

Den umiddelbare forklaring på disse noget modsigende resultater er naturligvis at vælgerne var fulde da de blev spurgt! Den lidt længere, men nok ganske usandsynlige af slagsen, forklaring er at partipolitik betyder meget mindre i en stat som Vermont, hvor næsten alle dem der stemmer ken en der personligt kender en af kandidaterne og at alle der har haft lyst, vil have muligheden for at møde politikerne til byfester, dyreskuer eller naboens søns Bar Mitzvah.
Eller som en journalist skrev i New York Times efter at hun havde besøgt staten: "In Vermont authenticity is all, they do not try to keep it real, they are real.".

Jim Douglas er en gammel kending i Vermont. Han blev valgt til guvernør i 2002 og genvalgt i 2004. Han blev valgt til delstatsparlamentet i '72, blev flertalsleder som 25-årig i '77. Secretary of State fra 1980-1992 og State Treasurer fra 1994-2002.

10.1.06

MT: Burns måske på vej ud

Der går rygter om at senator Conrad Burns (R-MT) måske ikke vil genopstille til senatet i 2006. Burns er den i senatet der er hårdest ramt af sine forbindelser til lobbyisten Jack Abramoff. Det skriver avisen Roll Call.

Den mest oplagte reserve for Burns vil være statens enlige kongresmedlem Dennis Rehberg (R). Demokraterne har to meget kvalificerede kandidater i State Auditor John Morrison og State Senate President Jon Tester.
Det taler dog mod Rehbergs kandidatur at han er medlem af den magtfulde Appropriations Committee (der årligt står for at fordele omkring 850 milliarder dollars, ca 5,2 billion kroner), en postition som er utrolig vigtig for en lille stat som Vermont.

Den seneste meningsmåling gav Burns et lille og, i forhold til den tidligere målinger faldende, forspring overfor sine to potientielle modkandidater.

Hvis Burns dropper ud vil Montana, som i de sidste par år har haft stigende opbakning til de lokale demokrater, blive endnu et af de meget tætte valg. Staten har i modsætning til sine umiddelbare, og demografisk beslægtede, naboer Idaho, Wyoming og the Dakotas en ganske fin repræsentation af demokrater i delstatshovedstaden Billings.

Kongresmedlem Rehberg kan blive den livline som republikanerne må gribe ud efter hvis de vil beholde sædet i Montana.

9.1.06

TX: KBH på Status Quo-listen

Som en lille opfølgning på listen over de 10 mest sikre senatsvalg er det i dag offentliggjort en meningsmåling fra Rasmussen Reports der viser senator Kay Bailey Hutchison (R-TX) med en 39 % føring over hendes formodede modkandidat, demokraten Barbara Ann Radnofsky, en succesrig advokat fra Houston. Tallene KBH: 64; Radnofsky: 25 %.

Der skal ske noget ganske uventet hvis ikke Texas forbliver på republikanske hænder. Senatoren med det fulde navn Kathryn Ann Bailey Hutchison er 62 år gammel. Hun var finansminister (State Treasurer) da hun i 1993 slog senator Bob Kruger (D) i det special election der skulle afgøre hvem der skulle afløse veteranen Lloyd Bentsen (D) som Clinton havde udnævnt til finansminister, KBH fik 67 % af stemmerne. Hun blev genvalgt igen i '94 denne gang med 61 % og i 2000 med 65 %.

KBH bliver af flere betragtet som en meget oplagt og potientiel republikansk vicepræsidentkandidat, i tilfæde af at Hillary bliver den demokratiske kandidat kunne Hutchinson være med til at fastholde moderate kvindelige vælgere som ellers kunne være fristet af at stemme på Hillary ud fra et kønsaspekt.

Populær politiker og cowgirl.

Top 10: Status Quo i senatet

Journalisten Chris Cillizza laver ofte en liste hvor han analysere hvilke 10 senats-, guvernør- og kongresvalg der har den største mulighed, chance, risiko eller sandsynlighed for at skifte parti.

Det gør han så ganske udemærket at jeg ikke har nogen intentioner om at forsøge at gøre det bedre, så her er listen over de 10 senatsvalg i 2006 hvor der kun er en minimal chance for at men efterfølgende ville kunne konstatere andet end Status Quo.

10.West Virginia - Demokraten Robert C. Byrd
Robert C. Byrd er synonym med West Virginia og selv om han efterhånden er blevet 86 er der ikke meget tvivl om at han bliver genvalgt til sin 8. term. Byrd blev første gang valgt til senatet i 1958 efter 6 år i Repræsentanterens Hus.
Alder og sygom kan naturligvis spille ind, men er Byrd i live til november bliver han genvalgt.

9. Arizona - Republikaneren Jon Kyl
Den mindre kendte af de to Arizona-senatorer er denne gang oppe mod en hovedrig erhvervsmand, men meningsmålingerne viser umiddelbart at vælgerne i Arizona er klar til at sende Kyl tilbage til sin 3. term. Kyl havde ingen demokratisk modkandidat i 2000 og blev genvalgt med 79 % af stemmerne.

8. New Mexico - Demokraten Jeff Bingaman
Bingaman lever en forholdsvis anonym tilværelse i Senatet, langt væk fra den nationale presses søgelys. Men sådan har det været siden han blev valgt tilbage i 1982 og senest i 2000 med 62 %. Der er intet der tyder på at republikanerne vil være i stand til at stille en modkandidat op der kan forhindre 62-årige Bingaman i at blive genvalgt til sin 5. term.

Senator Jeff Bingaman (D-NM)

7. Hawaii - Demokraten Daniel Akaka
Junior senator Daniel Akaka, en yngling på 81 år, blev udpeget til senatet i 1990 som afløser for afdøde Spark Matsunaga og han blev senest genvalgt i 2000 med 73 % af stemmerne. Akaka har endnu ikke bekræftet at han genopstiller, men alt tyder på at det er tilfældet.

6. Maine - Republikaneren Olympia Snowe
Snowe er upopulær blandt de konservative og det gør hende poulær i en stat hvor man har holdt af politikere som har et uafhængigt ry. Meningsmålinger har vist at Snowe har en af de højeste approaval ratings af alle senatorer. Ingen demokrat af betydning vil bruge tid og kræfter på at prøve at forhindre Snowe i at blive genvalgt til sin 2. full term efter 16 år i Repræsentanternes Hus.

Olympia Snowe var den yngste republikanske kvinde nogensinde til at blive valgt til kongressen, den eneste kvinde der både har siddet i begge kamre i delstatsforsamlingen og begge kamre i kongressen, den eneste der både har været kongresmedlem og førstedame i en stat (hendes mand, John McKernan var guvernør fra 1987-1995).

5. New York - De
mokraten Hillary Clinton
Problemet med at finde en kandidat til at udfordre Hillary har nærmest udviklet sig til en farce og som dagene går og den ene måling efter anden viser at den tidligere førstedame er populær både upstate, i New York og på Long Island og pengene bare flyder ind vil jeg gerne vædde at skulle fortære et ældre stykke hovedbeklædning på at den demokratiske præsidentkandidat i 2008 bliver genvalgt til sin 2. term.

4. Indiana - Republikaneren Richard Lugar
Valgkampen i Indiana sluttede reelt sidste år da det tidligere demokratiske kongresmedlem Tim Roemer (og medlem af 11. septemberkommissionen) afslog at udfordre Lugar. Demokraterne får dermed svært ved at finde en kandidat der kan forhindre den tidligere borgmester i Indianapolis i at blive genvalgt til sin 6. term.
Lugar blev genvalgt sidste gang med 67 % af stemmerne.

3. Wyoming - Republikaneren Craig Thomas
Der er efterhånden ingen nulevende der sidst kan huske hvornår Wyoming sidst stemte en demokrat i kongressen (Rep. Teno Roncalio i 1976, red.) og USAs mindste stat er et republikansk stronghold. Thomas blev genvalgt til sin 2. term i 2000 med 74 % af stemmerne. Demokraterne har endnu ingen kandidat.

2. Massachusetts - Demokraten Ted Kennedy
Kennedy blev valgt til Senatet i 1962 da den overgangsfigur som, havde efterfulgt hans storebror som var blevet valgt til præsident, som ventede ikke genopstillede og han er siden blevet valgt til 7 full (seks år) terms, sidste gang med 73 % af stemmerne. Republikanerne er outnumberen med omkring 8-1 i The Bay State og de har som sædvanlig ingen kandidat.

1. Utah - Republikaneren Orrin G. Hatch
Utah er second-to-none den mest konservative af de 50 stater og det demokratiske parti er tæt på ikke eksisterende. Hatch er en institution i staten og bliver uden problemer genvalgt til en 6. term.

Vinderen: Senator Orrin G. Hatch (R-UT)

VT: Socialdemokrat på vej i Senatet

Kongresmedlem Bernie Sanders (I-VT), det eneste medlem af den amerikanske kongres der er medlem af Democratic Socialists of America (et søsterparti til bl.a. det kgl. danske Socialdemokrati) virker nærmest sikker på at vinde den plads i senatet som senator James Jeffords (I-VT) efterlader åben når han nu går på pension.

En meningsmåling giver nemlig Bernie Sanders et forspring på omkring 40 % til samtlige af de mulige republikanske modkandaditer. Sanders er bakket op af det demokratiske parti i Vermont og har fået støtte fra bl.a. senator Chuck Schumer (D-NY), minority leader Harry Reid (D-NV) og den demokratiske partiformand (og tidligere guvernør i Vermont) Howard Dean.

Rep. Bernie Sanders blev valgt til kongressen i 1990 som den første uafhængige kandidat i 40 år.

Biografi fra Wikipedia
Sanders officielle hjemmeside fra Repræsentanternes Hus
Sanders 2006 kampagnehjemmeside

Formandsvalg afgjort i morgen (måske)

Kampen om hvem der skal være den nye republikanske leder kan meget vel blive afgjort meget hurtigt. Det spår i hvertfald Rep. Michael Castle (R-DE), en af de ledende moderate kræfter i den republikanske gruppe og understreger at han håber at en af sidegevinsterne ved situationen er at kongressen kan for reformeret sine etiske regler.

De to frontrunnere Rep. Roy Blunt (R-MO) og Rep. John Boehner (R-MO) har sat himmel og jord i bevægelse for at skaffe sig de nødvenige 116 stemmer som et flertal kræver. Blunt er igang med at ringe personligt rundt til samtlige medlemmer af gruppen, mens Boehner havde sendt et brev rundt til gruppen som understregede ebhovet for forandring, samtidg med at han gennemgår sin voting record som på mange områder er lige så, eller mere, konservativ end Blunts (der er få steder hvor det rent faktisk er en fordel at være mere end bare moderat konservativ.).

Boehner skriver i sit brev at gruppen bør stå for en politik om "mindre stat, mere accountability og en et samfund med dybe rødder i personligt ansvar, tro på fremtiden og frihed.". Det skriver Washington Times.

Formandsvalget bliver først officielt afgjort i slutningen af måneden, men der er endnu ikke sat en endelig dato

8.1.06

Tom DeLays politiske nekrolog

Som en lille opfølgning på det tidligere indlæg er her et link til Tom DeLays politiske nekrolog fra Dallas Morning News.

Nu tidligere Majority Leader Tom DeLay i et stormvejr.

Tom DeLay træder tilbage

Lørdag valgte den republikanske leder i kongressen Rep. Tom DeLay (R-TX) at træde permanent tilbage. DeLay har haft orlov de sidste tre måneder pga. en retssag vedrørende ulovlig omgang med kampagnebidrag hjemme i Texas.

Tom DeLay sagde ved en pressekonference hjmme i Sugar Land, TX at han ikke ville have at hans person stod i vejen for at få det republikanske budskab ud. Samtidig fortalte han at han genopstiller til november.

Der går rygter om at der har været pres på DeLay fra Det Hvide Hus om at træde tilbage og at det har været med til at overbevise The Hammer om at træde tilbage.

The Vultures Gathers!
Republikanerne skal nu vælge ny leder når kongressen samles igen i slutningen af måneden. Den midlertidige leder Rep. Roy Blunt (Missouris 7. distrikt) vil gøre sit forfremmelse permanent, men flere andre stiller sig også til rådighed. Roy Blunt er populær blandt de lidt nyere medlemmer som han har hjulpet med penge, men hans forhold til flere af de magtfulde udvalgsformænd betegnes som mildest talt køligt.

Roy Blunt, kongresmedlemmet fra det sydvestlige Missouri vil være kalif i stedet kaliffen.

Kandidaterne udover Blunt er Rep. John Boehner (Ohio), Rep. Jerry Lewis (Californien), Rep. John Shadegg (Arizona) og Rep. Mike Pence (Indiana).

John Boehner, formanden for Uddannelsesudvalget, har naturligvis støtte fra den forholdsvis store gruppe af republikanske kongresmedlemmer fra Ohio og derudover også flere af de moderate som gennem længere tid har været trætte af DeLays aggresive, konservative dagsorden. Boehner har tidligere siddet i gruppeledelelsen men tabte et kampvalg til Rep. J.C. Watts i 1998 og han har siden ønsket en mulighed for at vende tilbage.
John Boehner blev valgt i 1990 fra Ohios 8. distrikt der dækker forstæderne nord for Cincinnati.

Jerry Lewis er formand for Finansudvalget og har støtte fra den store californiske gruppe og har gennem sit formandskab fodret samtlige kongresmedlemmer med ”pork” til deres distrikter. Nu har han mulighed for at realiseret nogle IOUs for det arbejde.
Lewis blev kom til Washington i 1978 og er valgt i Californiens 41. distrikt og San Bernadino øst for Los Angeles.

John Shadegg tilhører den konservative fløj og hans muligheder betegnes som begrænsede, men kan han forene fløjen kan han måske skabe en overraskelse. Shadegg har siddet i kongressen siden 1994 valgt i Arizonas 3. distrikt, der dækker dele af Phoenix.

Kongresmedlem Shadegg vil også være boss.

Mike Pence er også konservativ, men som tidligere FBI-agent kan man sende et signal om forandring. Pence er den mindst erfarne af kandidaterne, han blev først valgt i 2000 fra Indianas 6. distrikt der dækker den østlige del af The Hoosier State (og er nabodistrikt til Boehners distrikt i Ohio).

6.1.06

Top 10: Republikanere af navn, ikke af gavn

Det konservative magasin HUMAN EVENTS har udgivet en liste over de 10 mindst konservative republikanere, de såkaldte RINO's - Republicans In Name Only.

Her er listen og redaktionen på HUMAN EVENTS begrundelse for at disse 10 er røget i bad standing.

1. Sen. Lincoln Chafee, Rhode Island
Har gennem lang tid støttet liberale ideer. Tilhænger af abort, homo-rettigheder, offentligt sundhedsvæsen, miljøbeskyttelse og højere minimumsløn. Modstander af at åbne ANWR for olieboringer og den eneste republikaner i kongressen der ikke støttede George W. Bushs genvalg i 2004 og en ud af tre republikanere der forsøgte at forhindre Bush's skattelettelser.
(LC er på valg i 2006 og bliver i primærvalget udfordret af den konservative borgmester Steve Laffey)

Sådan ser den værste RINO ud. Fy fy Lincoln!

2. Sen. Olympia Snowe, Maine
Har en 100 % pro-choice rating og har konsekvent stemt sammen med demokraterne på det sociale område.
(OS er på valg i 2006. Hun er i den seneste måling fra SurveyUSA den i senatet med den højeste approval rating)

3. Sen. Arlen Specter
Han advarede Bush om at nominere dommere som måske ville ændre Roe ws. Wade, stemte mod skattelettelserne og er modstander af frit skolevalg.
(AS blev genvalgt i 2004 efter at have overlevet en udfordring i primærvalget fra det konservative kongresemedlem Pat Toomey)

4. Sen. Susan Collins, Maine
Tilhænger af abort og campaign finance reform.
(Først på valg i 2008. blev genvalgt i 2002 med 58 %. I målingen fra SurveyUSA scorede hun næsthøjeste approval rating.)

5. Rep. Chris Shays, Connecticut
En af de stærkeste fortalere for campaign finance reform, miljøbeskyttelse, kontrol med skydevåben og abort.
(Der har været spekulationer om at han muligvis vil stille op til Senatet hvis Joe Lieberman bliver udnævnt til forsvarsminister).

Kongresmedlem Christopher Shays

6. Guv. George Pataki, New York
Hjalp fagforeninger med at få gennemtrumfet lønforhøjelser og med at organisere indianske kasinoer.
(Færdig! Genopstiller ikke i 2006.)

7. Rep. Sherwood Boehlert, New York
Fordi har han en af de mest liberale voting records blandt republikanerne i Repræsentanternes Hus.
(Er i spil som mulig Majority Whip når republikanerne skal finde Tom DeLays afløser til februar)

8. Guv. Mitt Romney, Massachusetts
Tilhænger af abort, registret partnerskab for homoer og mere restriktive våbenlove. Skulle efter et besøg i Houston have kritiseret byplanlægningen og udtalt "Dette er hvad der sker når man ikke har lokalplaner (zoning)".
(Vil gerne være præsident. Bliver det ikke.)

9. Rep. Michael Castle, Delaware
Formanden for den moderate gruppe Republican Main Street Partnership. Har været en af fortalerne for offentlig finansieret forskning i stamceller.
(Bliver genvalgt hvis han stiller op.)

10. Rep. Jim Leach, Iowa
En af kun seks republikanere der stemte imod kongressen bemyndigelse af Irak-krigen. Den eneste republikaner i Repræsentanternes Hus der stemte imod Bush' skattelettelser. Støtter miljølovgivning og abort.
(Er kandidat til guvernør hjemme i The Hawkeye State.)

Toprådgiver til George Allen

Senator George Allens (R-VA) præsidentkampagne får sig et kæmpe boost med sin seneste tilføjelse. Ed Gillespie har valgt at blive kasserer for Allens PAC, Good Government of America. Det skriver bloggen Hotline on Call.

Ed Gillespie var formand for RNC, den republikanske partiorgansation, fra 2003 til 2005 og har dermed et enormt netværk til partiets græsrødder og er dermed en nærmest uvurdelig tilføjelse til George Allens i forvejen meget talentfulde stab af rådgivere.

"Jeg er en stor fan af senator Allen" sagde Gillespie, der ligesom Allen bor i Virginia."Jeg er stolt af at han er min senator."

Onde tunger beskylder Gillespie for at være en rigtig sladretante som er ophavsmand til hovedparten af de anonyme citater i kategorien "kilder tæt på Det Hvide Hus".

Startede som parkeringsvagt
Gillespie startede sin karriere som opsynsvagt på parkeringsanlægget ved Capitol Hill men rykkede snart indfor hvor han arbejdede for den tidligere republikanske leder Rep. Dick Armey (R-TX) og han var en af de ansvarlige for at skrive "Contract With America". Valgoplægget der var medvirkende til Republikanernes knusende sejr ved kongresvalget i 1994.

Efterfølgende kom han til RNC hvor han var kommunikationschef under den daværende formand Haley Barbour (den nuværende guvernør i Mississippi og selv en mulig præsidentkandidat). Gillespie stod for afviklingen af det republikanske konvent i 2000 og efterfølgende stod han også for indsættelsesceremonien.

Udover lidt konsulentrådgivning for Bush-administrationen var Gillespie toprådgiver for Elizabeth Doles succesfulde valgkampagne i North Carolina i 2002.

Ed Gillespie er 43 år, født i New Jersey og uddannet fra Catholic Unicersity of America i Washington D.C.

5.1.06

NV: Las Vegas-borgmester vil udfordre Ensign

Demokraterne i Nevada havde store forhåbninger til Jack Carter, søn af præsident Jimmy Carter, som medkandidat til statens republikanske senator John Ensign. De store forhåbninger har på ingen måde kunne manifestere sig selv i noget der mindede om folkelig opbakning til præsidentsønnen og Demokraterne har derfor været på udkig efter en anden kandidat og det ser ud som om at han nu er fundet.

Borgmester Oscar Goodman (D-Las Vegas) blev valgt i 1999 og genvalgt i 2003 med 85 % af stemmerne og har en lang karriere i offentlighedens døgelys bag sig.

Oscar Goodman er født i Philadelphia men flyttede til Nevada tilbage i 1965 hvor han startede en succesfuld karriere som forsvarsadvokat, bl.a. for den jødiske mafiaboss Meyer Lansky.

Vil have gin med på en øde ø

I marts sidste år besøgte borgmesteren en fjerde klasse der bl.a. spurgte borgmester Goodman om hvad han ville have med på en øde ø. Goodman svarede at han ville have en flaske gin!
Da pressen ville have en undskyldning svarede Goodman: Jeg er borgmesternes George Washington. Jeg kan ikke lyve. Hvis de ikke vil have svar på deres spørgsmål, burde ungen lade være med at spørge.

Det var senator Harry Reid (D-NV) der overfor avisen Las Vegas Sun bekræftede at han havde haft samtaler meed Oscar Goodman om et muligt kandidatur.

4.1.06

Jack Abramoff-sagen

Sagen mod den republikanske toplobbyist Jack Abramoff er så omfattende en korruptionsskandale der involverer kasinoer, udenlandske embedsmænd, mafiamord, politikere, fup-organisationer, skatteunddragelse og eksotiske ferier.

Jack A. Abramoff – en kort biografi
Jack Abramoff, 47, der er af jødisk afstemning blev født i Atlantic City, NJ og flyttede som barn til Beverly Hills. Han fik sin universitetsgrad fra det lille jødiske Branderis University i Massachusetts og en advokatuddannelse fra Georgetown i 1986.

Abramoff blev politisk aktiv i 1980 som aktiv i kampagnen for Ronald Reagan og senere som formand for den republikanske studenterorganisation College Republican National Committee (CRNC), hans formandsvalgkamp blev styret af Grover Norquist som i dag er formand for den konservative Americans for Tax Reform og blandt hjælperne var Ralph Reed, Jr., den nu tidligere direktør for Christian Coalition og nuværende kandidat til viceguvernør i Georgia.

CRNC har også tidligere været rugekasse for republikanske aktivister som Karl Rove og Lee Atwater.

Efter tiden i CRNC tog Abramoff hjem til Californien for at arbejde i filmindustrien, han har skrevet manuskriptet til filmen Red Scorpion med Dolph Lundgren og produceret opfølgeren Red Scorpion 2. Den første har fået en 3,7 rating på IMDB, den anden 3,4.

I midten af 90’erne fandt Abramoff så sit kald her i livet. Han blev lobbyist i Washington og kunne dermed trække på sit gamle netværk fra CRNC til fordel for erhvervsklienter der havde brug for en hjælpende hånd når politikere skulle mene det rigtige.

En af Abramoff specialer blev indianere og deres kasinoer. Det er sådan at flere indianerstammer har fået rettigheder til at drive gambling i deres reservater og dermed er de blevet monsterrige. De heldige indianere bruger så en hel del penge på at sørge for at der ikke kommer konkurrence fra nabostammer. Det er en af disse indianerstammer som Abramoff er anklaget for at have snydt for op omkring 80 millioner dollars.

Politiske konsekvenser
Der er på nuværende tidspunkt et meget åbent spørgsmål hvem der bliver hevet med ned i faldet, fordi the dark side clouds everything. Det er en rigtig kedelig sag for republikanerne men om det er nok til at fravriste dem deres flertal på omkring 30 mandater er nok mere tvivlsomt – det er ikke 1994.

Demokraterne kan på nuværende tidspunkt håbe at ingen af deres egne har taget imod alt for mange penge, senator Byron Dorgan (D-ND) har allerede aflevet nogle penge han har modtaget tilbage, og dermed kan udstille Abramoff som en del af den ”Korruptionskultur” som i hvert fald venstrefløjen af det demokratiske parti har forsøgt at udstille republikanerne som.

Helt sikkert er det at kongresmedlem Bob Ney, (R-Ohio), formand for Repræsentanternes Hus Administrationsudvalg, er involveret. Selv bedyrer Ney sin uskyld og forklarer sig med at han blev narret.

Kongresmedlem Tom DeLay (R-Texas) er, næsten naturligvis, også involveret. Han har modtaget et par ferier og DeLays kone, Christine DeLay har fået 115.000 $ fra en af Abramoffs organisationer til at undersøge hvad der var kongresmedlemmernes foretrukne velgørenhedsarbejde. DeLay var lidt i uføre pga. en sag fra Texas om nogle ulovlige kampagnetilskud og han har tiltrukket et par udfordrere i primærvalget samt et tidligere demokratisk kongresmedlem.

Senator Conrad Burns (R-Mont.) er på nuværende tidspunkt den eneste i Senatet der er rigtig fedtet ind i Abramoff-sagen. Som formand for et underudvalg i Appropriations Committeee fik han presset et 3 millioner $ tilskud igennem til Saginaw-indianerne i Michigan, der var blandt Abramoffs klienter. Der skulle også være flere tilfælde hvor Burns har stemt anderledes efter at have modtaget et par kampagnetilskud. Demokraterne har allerede to udmærkede kandidater klar til at udfordre Burns i november, det kan godt blive rigtig tæt.