9.1.06
VT: Socialdemokrat på vej i Senatet
En meningsmåling giver nemlig Bernie Sanders et forspring på omkring 40 % til samtlige af de mulige republikanske modkandaditer. Sanders er bakket op af det demokratiske parti i Vermont og har fået støtte fra bl.a. senator Chuck Schumer (D-NY), minority leader Harry Reid (D-NV) og den demokratiske partiformand (og tidligere guvernør i Vermont) Howard Dean.
Biografi fra Wikipedia
Sanders officielle hjemmeside fra Repræsentanternes Hus
Sanders 2006 kampagnehjemmeside
Formandsvalg afgjort i morgen (måske)
De to frontrunnere Rep. Roy Blunt (R-MO) og Rep. John Boehner (R-MO) har sat himmel og jord i bevægelse for at skaffe sig de nødvenige 116 stemmer som et flertal kræver. Blunt er igang med at ringe personligt rundt til samtlige medlemmer af gruppen, mens Boehner havde sendt et brev rundt til gruppen som understregede ebhovet for forandring, samtidg med at han gennemgår sin voting record som på mange områder er lige så, eller mere, konservativ end Blunts (der er få steder hvor det rent faktisk er en fordel at være mere end bare moderat konservativ.).
Boehner skriver i sit brev at gruppen bør stå for en politik om "mindre stat, mere accountability og en et samfund med dybe rødder i personligt ansvar, tro på fremtiden og frihed.". Det skriver Washington Times.
Formandsvalget bliver først officielt afgjort i slutningen af måneden, men der er endnu ikke sat en endelig dato
8.1.06
Tom DeLays politiske nekrolog
Tom DeLay træder tilbage
Tom DeLay sagde ved en pressekonference hjmme i Sugar Land, TX at han ikke ville have at hans person stod i vejen for at få det republikanske budskab ud. Samtidig fortalte han at han genopstiller til november.
Der går rygter om at der har været pres på DeLay fra Det Hvide Hus om at træde tilbage og at det har været med til at overbevise The Hammer om at træde tilbage.
The Vultures Gathers!
Republikanerne skal nu vælge ny leder når kongressen samles igen i slutningen af måneden. Den midlertidige leder Rep. Roy Blunt (Missouris 7. distrikt) vil gøre sit forfremmelse permanent, men flere andre stiller sig også til rådighed. Roy Blunt er populær blandt de lidt nyere medlemmer som han har hjulpet med penge, men hans forhold til flere af de magtfulde udvalgsformænd betegnes som mildest talt køligt.
Kandidaterne udover Blunt er Rep. John Boehner (Ohio), Rep. Jerry Lewis (Californien), Rep. John Shadegg (Arizona) og Rep. Mike Pence (Indiana).
John Boehner, formanden for Uddannelsesudvalget, har naturligvis støtte fra den forholdsvis store gruppe af republikanske kongresmedlemmer fra Ohio og derudover også flere af de moderate som gennem længere tid har været trætte af DeLays aggresive, konservative dagsorden. Boehner har tidligere siddet i gruppeledelelsen men tabte et kampvalg til Rep. J.C. Watts i 1998 og han har siden ønsket en mulighed for at vende tilbage.
John Boehner blev valgt i 1990 fra Ohios 8. distrikt der dækker forstæderne nord for Cincinnati.
Jerry Lewis er formand for Finansudvalget og har støtte fra den store californiske gruppe og har gennem sit formandskab fodret samtlige kongresmedlemmer med ”pork” til deres distrikter. Nu har han mulighed for at realiseret nogle IOUs for det arbejde.
Lewis blev kom til Washington i 1978 og er valgt i Californiens 41. distrikt og San Bernadino øst for Los Angeles.
John Shadegg tilhører den konservative fløj og hans muligheder betegnes som begrænsede, men kan han forene fløjen kan han måske skabe en overraskelse. Shadegg har siddet i kongressen siden 1994 valgt i Arizonas 3. distrikt, der dækker dele af Phoenix.
Mike Pence er også konservativ, men som tidligere FBI-agent kan man sende et signal om forandring. Pence er den mindst erfarne af kandidaterne, han blev først valgt i 2000 fra Indianas 6. distrikt der dækker den østlige del af The Hoosier State (og er nabodistrikt til Boehners distrikt i Ohio).
6.1.06
Top 10: Republikanere af navn, ikke af gavn
Her er listen og redaktionen på HUMAN EVENTS begrundelse for at disse 10 er røget i bad standing.
1. Sen. Lincoln Chafee, Rhode Island
Har gennem lang tid støttet liberale ideer. Tilhænger af abort, homo-rettigheder, offentligt sundhedsvæsen, miljøbeskyttelse og højere minimumsløn. Modstander af at åbne ANWR for olieboringer og den eneste republikaner i kongressen der ikke støttede George W. Bushs genvalg i 2004 og en ud af tre republikanere der forsøgte at forhindre Bush's skattelettelser.
(LC er på valg i 2006 og bliver i primærvalget udfordret af den konservative borgmester Steve Laffey)
2. Sen. Olympia Snowe, Maine
Har en 100 % pro-choice rating og har konsekvent stemt sammen med demokraterne på det sociale område.
(OS er på valg i 2006. Hun er i den seneste måling fra SurveyUSA den i senatet med den højeste approval rating)
3. Sen. Arlen Specter
Han advarede Bush om at nominere dommere som måske ville ændre Roe ws. Wade, stemte mod skattelettelserne og er modstander af frit skolevalg.
(AS blev genvalgt i 2004 efter at have overlevet en udfordring i primærvalget fra det konservative kongresemedlem Pat Toomey)
4. Sen. Susan Collins, Maine
Tilhænger af abort og campaign finance reform.
(Først på valg i 2008. blev genvalgt i 2002 med 58 %. I målingen fra SurveyUSA scorede hun næsthøjeste approval rating.)
5. Rep. Chris Shays, Connecticut
En af de stærkeste fortalere for campaign finance reform, miljøbeskyttelse, kontrol med skydevåben og abort.
(Der har været spekulationer om at han muligvis vil stille op til Senatet hvis Joe Lieberman bliver udnævnt til forsvarsminister).
6. Guv. George Pataki, New York
Hjalp fagforeninger med at få gennemtrumfet lønforhøjelser og med at organisere indianske kasinoer.
(Færdig! Genopstiller ikke i 2006.)
7. Rep. Sherwood Boehlert, New York
Fordi har han en af de mest liberale voting records blandt republikanerne i Repræsentanternes Hus.
(Er i spil som mulig Majority Whip når republikanerne skal finde Tom DeLays afløser til februar)
8. Guv. Mitt Romney, Massachusetts
Tilhænger af abort, registret partnerskab for homoer og mere restriktive våbenlove. Skulle efter et besøg i Houston have kritiseret byplanlægningen og udtalt "Dette er hvad der sker når man ikke har lokalplaner (zoning)".
(Vil gerne være præsident. Bliver det ikke.)
9. Rep. Michael Castle, Delaware
Formanden for den moderate gruppe Republican Main Street Partnership. Har været en af fortalerne for offentlig finansieret forskning i stamceller.
(Bliver genvalgt hvis han stiller op.)
10. Rep. Jim Leach, Iowa
En af kun seks republikanere der stemte imod kongressen bemyndigelse af Irak-krigen. Den eneste republikaner i Repræsentanternes Hus der stemte imod Bush' skattelettelser. Støtter miljølovgivning og abort.
(Er kandidat til guvernør hjemme i The Hawkeye State.)
Toprådgiver til George Allen
Ed Gillespie var formand for RNC, den republikanske partiorgansation, fra 2003 til 2005 og har dermed et enormt netværk til partiets græsrødder og er dermed en nærmest uvurdelig tilføjelse til George Allens i forvejen meget talentfulde stab af rådgivere.
"Jeg er en stor fan af senator Allen" sagde Gillespie, der ligesom Allen bor i Virginia."Jeg er stolt af at han er min senator."
Onde tunger beskylder Gillespie for at være en rigtig sladretante som er ophavsmand til hovedparten af de anonyme citater i kategorien "kilder tæt på Det Hvide Hus".
Startede som parkeringsvagt
Gillespie startede sin karriere som opsynsvagt på parkeringsanlægget ved Capitol Hill men rykkede snart indfor hvor han arbejdede for den tidligere republikanske leder Rep. Dick Armey (R-TX) og han var en af de ansvarlige for at skrive "Contract With America". Valgoplægget der var medvirkende til Republikanernes knusende sejr ved kongresvalget i 1994.
Efterfølgende kom han til RNC hvor han var kommunikationschef under den daværende formand Haley Barbour (den nuværende guvernør i Mississippi og selv en mulig præsidentkandidat). Gillespie stod for afviklingen af det republikanske konvent i 2000 og efterfølgende stod han også for indsættelsesceremonien.
Udover lidt konsulentrådgivning for Bush-administrationen var Gillespie toprådgiver for Elizabeth Doles succesfulde valgkampagne i North Carolina i 2002.
5.1.06
NV: Las Vegas-borgmester vil udfordre Ensign
Borgmester Oscar Goodman (D-Las Vegas) blev valgt i 1999 og genvalgt i 2003 med 85 % af stemmerne og har en lang karriere i offentlighedens døgelys bag sig.
Oscar Goodman er født i Philadelphia men flyttede til Nevada tilbage i 1965 hvor han startede en succesfuld karriere som forsvarsadvokat, bl.a. for den jødiske mafiaboss Meyer Lansky.
Vil have gin med på en øde ø
I marts sidste år besøgte borgmesteren en fjerde klasse der bl.a. spurgte borgmester Goodman om hvad han ville have med på en øde ø. Goodman svarede at han ville have en flaske gin!
Da pressen ville have en undskyldning svarede Goodman: Jeg er borgmesternes George Washington. Jeg kan ikke lyve. Hvis de ikke vil have svar på deres spørgsmål, burde ungen lade være med at spørge.
Det var senator Harry Reid (D-NV) der overfor avisen Las Vegas Sun bekræftede at han havde haft samtaler meed Oscar Goodman om et muligt kandidatur.
4.1.06
Jack Abramoff-sagen
Jack A. Abramoff – en kort biografi
Jack Abramoff, 47, der er af jødisk afstemning blev født i Atlantic City, NJ og flyttede som barn til Beverly Hills. Han fik sin universitetsgrad fra det lille jødiske Branderis University i Massachusetts og en advokatuddannelse fra Georgetown i 1986.
Abramoff blev politisk aktiv i 1980 som aktiv i kampagnen for Ronald Reagan og senere som formand for den republikanske studenterorganisation College Republican National Committee (CRNC), hans formandsvalgkamp blev styret af Grover Norquist som i dag er formand for den konservative Americans for Tax Reform og blandt hjælperne var Ralph Reed, Jr., den nu tidligere direktør for Christian Coalition og nuværende kandidat til viceguvernør i Georgia.
CRNC har også tidligere været rugekasse for republikanske aktivister som Karl Rove og Lee Atwater.
Efter tiden i CRNC tog Abramoff hjem til Californien for at arbejde i filmindustrien, han har skrevet manuskriptet til filmen Red Scorpion med Dolph Lundgren og produceret opfølgeren Red Scorpion 2. Den første har fået en 3,7 rating på IMDB, den anden 3,4.
I midten af 90’erne fandt Abramoff så sit kald her i livet. Han blev lobbyist i Washington og kunne dermed trække på sit gamle netværk fra CRNC til fordel for erhvervsklienter der havde brug for en hjælpende hånd når politikere skulle mene det rigtige.
En af Abramoff specialer blev indianere og deres kasinoer. Det er sådan at flere indianerstammer har fået rettigheder til at drive gambling i deres reservater og dermed er de blevet monsterrige. De heldige indianere bruger så en hel del penge på at sørge for at der ikke kommer konkurrence fra nabostammer. Det er en af disse indianerstammer som Abramoff er anklaget for at have snydt for op omkring 80 millioner dollars.
Politiske konsekvenser
Der er på nuværende tidspunkt et meget åbent spørgsmål hvem der bliver hevet med ned i faldet, fordi the dark side clouds everything. Det er en rigtig kedelig sag for republikanerne men om det er nok til at fravriste dem deres flertal på omkring 30 mandater er nok mere tvivlsomt – det er ikke 1994.
Demokraterne kan på nuværende tidspunkt håbe at ingen af deres egne har taget imod alt for mange penge, senator Byron Dorgan (D-ND) har allerede aflevet nogle penge han har modtaget tilbage, og dermed kan udstille Abramoff som en del af den ”Korruptionskultur” som i hvert fald venstrefløjen af det demokratiske parti har forsøgt at udstille republikanerne som.
Helt sikkert er det at kongresmedlem Bob Ney, (R-Ohio), formand for Repræsentanternes Hus Administrationsudvalg, er involveret. Selv bedyrer Ney sin uskyld og forklarer sig med at han blev narret.
Kongresmedlem Tom DeLay (R-Texas) er, næsten naturligvis, også involveret. Han har modtaget et par ferier og DeLays kone, Christine DeLay har fået 115.000 $ fra en af Abramoffs organisationer til at undersøge hvad der var kongresmedlemmernes foretrukne velgørenhedsarbejde. DeLay var lidt i uføre pga. en sag fra Texas om nogle ulovlige kampagnetilskud og han har tiltrukket et par udfordrere i primærvalget samt et tidligere demokratisk kongresmedlem.
Senator Conrad Burns (R-Mont.) er på nuværende tidspunkt den eneste i Senatet der er rigtig fedtet ind i Abramoff-sagen. Som formand for et underudvalg i Appropriations Committeee fik han presset et 3 millioner $ tilskud igennem til Saginaw-indianerne i Michigan, der var blandt Abramoffs klienter. Der skulle også være flere tilfælde hvor Burns har stemt anderledes efter at have modtaget et par kampagnetilskud. Demokraterne har allerede to udmærkede kandidater klar til at udfordre Burns i november, det kan godt blive rigtig tæt.
Når det ikke er nok at tage golfkøllerne
Den siddende State Rep. Mando Martinez (D-Weslaco) skal dermed ud i et primærvalg mod Jessica Reyes-Martinez om at blive den demokratiske kandidat i det 39. distrikt.
Der er ingen republikanske kandidater opstillet og dermed er vinderen af denne private strid stensikker på at blive valgt til delstatsparlamentet.
31.12.05
Godt nytår
2005 er i politisk sammenhæng et lidt tamt år, men heldigvis er det stilhed før stormen. Først i det nye år forventes en større regeringsrokade og til efteråret er der så midtvejsvalg. Det bliver det sidste valg hvor Præsident Bush er en afgørende faktor og det er vigtigt for hvordan det skal gå i den resterende del af Bushs embedsperiode og sidst men ikke mindst vil det betyde meget for hvem der skal være den næste mand eller kvinde i Det Hvide Hus.
Jeg vil gerne ønske alle et rigtig godt nytår!
30.12.05
TX: Kinky – Why the hell not!
Kinky, eller The Kinkster som han også kaldes, er noget så usandsynligt som en jødisk countrymusiker og nu vil han altså være guvernør i The Lone Star State, det lyder måske usandsynligt, men han fundraisede flere penge end den demokratiske frontrunner, tidligere kongresmedlem Chris Bell. Hvis Kinky vinder vil han blive den første uafhængige guvernør siden Sam Houston i 1859.
Det er med slogan som ”Why The Hell Not” og ”How Hard Could It Be”, med løfter om en ”dewussification” af Texas og udpegning af Willie Nelson som kombineret leder af Texas Rangers og Energiminister samt et forbud mod at klippe kløerne af katte.
Men der er også mere seriøse forslag på plakaten, bl.a. vil han legalisere kasinoer for at skaffe penge til uddannelsessektoren, hvor Texas halter efter. “We're first on executions. We're 49th in funding public education. We're in a race with Mississippi for the bottom, and we're winning.”. Kinky vil, hvis han bliver valgt, også have skabt en debat om Texas’ brug af dødsstraf og så vil han også satse mere på biobrændstof til bilerne. For som Kinky siger: Hvis det er godt nok til Willie Nelsons tourbus, så er det også godt nok til andre!
Kinky Friedman er gode venner med både Bill Clinton og George W. Bush og da Clinton engang inviterede Kinky en tur i Det Hvide Hus tilbød Kinky præsidenten en cubansk cigar, som præsidenten måtte afslå at tage imod pga. handelsembargoen hvortil Kinky svarede: “Don't see it as supporting their economy, but as burning their crops.”.
Kinkys kampagne kører hårdt mod levebrødspolitikere og han er citeret for at have sagt: “It's not the career politicians that I care about. I want to get them out just like Arnold did in California, and, after that, we'll get the Californians out of Texas.”.
Note: Guvernør Rick Perry (R) er dog stadigvæk storfavorit til at blive genvalgt. Men den seneste meningsmåling fra Zogby giver Kinky 21 % mod Perrys 42 %.
Kinky Friedman, guvernørkandidat og forfatter af ikke-bestsellere som Kill Two Birds and Get Stoned, The Love Song of J. Edgar Hoover og Elvis, Jesus and Coca-Cola.
NY: Spitzer og Cuomo er førstevalg hos Demokraterne
Opbakningen til Elliot Spitzer er massiv. Han har i følge målingen et 64 % forspring til sin eneste rival, Nassau County Executive Tom Suozzi, hele 72 % af de adspurgte støttet Spitzer, kun 8 % støtter Suozzi. Det var specielt i Upstate New York at støtten til Spitzer var overvældende, 79 % mod 3 %. (Nassau County ligger på den vestlige del af Long Island og det er primært her at Suozzi henter sin støtte...)
Det er positive tal for Spitzer fordi Upstate New York er afgørende for at vinde valget. Vælgerne i Albany, Rochester og Buffalo er væsentligt mere konservative end deres medborgere i New York og det er her nøglen til at vinde The Empire State ligger.
Kampen om at afløse Spitzer som Attorney General er mere lige, men ikke mere end at Andrew Cuomo, søn af den tidligere guvernør Mario Cuomo, stadig har et 17 % forspring til Mark Green (btw: meget fin hjemmeside), demokraten som var borgmesterkandidat i New York City i 2001 (ikke at forveksle med kongresmedlem Mark Green, der er republikansk guvernørkandidat i Wisconsin).
Andrew Cuomo står til 37 %, Mark Green 20 % og fire øvrige kandidater får tilsammen omkring 10 %.
Andrew Cuomo (til venstre) sammen med en af hans vælgere og tidligere chef. Vælgeren er en forfatter og foredragsholder som flyttede til New York i 2001.
29.12.05
160 år med Texas
Det mest berømte af de 50 delstatsflag er flaget med den enlige stjerne!
Republikken Texas havde kun eksisteret i ni år, fra 1836, men havde på det tidspunkt oparbejdet en massiv gæld til regeringen i Washington. Denne gæld blev strøget ved at føderalregeringen overtog en række landområder som Texas gjorde krav på i det nuværende Oklahoma, Colorado, Kansas, New Mexico og Wyoming.
Aftalen om annekteringen afveg fra andre stater ved at Texas fik indskrevet retten til at blive delt op i mindre stater. Sydstatspolitikere håbede at man kunne dele staten op i en tre-fire nye stater som alle ville blive slavestater og dermed styrke deres fløj i senatet. Desuden blev intet offentligt jord overdraget til føderalregeringen.
Texas er i dag USA’s næstmest folkerige stat, efter Californien, og USA’s næststørste stat, efter Alaska.
Politisk har den længe været en af de mest indflydelsesrige og listen af Texas-politikere der har opnået ”fame and fortune” i Washington er land, udover 2 x Præsident Bush, Præsident Lyndon B. Johnson (D), vicepræsident og Speaker of the House John Nance Garner (D), senator, vicepræsidentkandidat og finansminister Lloyd Bentsen (D), senator John Tower (R) der var formand for Forsvarsudvalget i starten af 80’erne, senator Phil Gramm, (R) Speaker of the House Sam Rayburn (D) og Jim Wright (D).
Udover listen af politikere er Texas også fødested for musikerne Willie Nelson, Waylon Jennings, Kris Kristoffersen, Janis Joplin, Buddy Holly, Roy Orbinson, Dimebag Darrell fra Pantera, alle drengene fra ZZ Top og Beyoncé (for bare at nævne et par stykker).
Skuespillere som Jamie Foxx, Woody Harrelson, Ethan Hawke, Tommy Lee Jones, Eva Longoria fra Desperate Housewifes, Dennis Quaid, Patrick Swayze, Owen Wilson og Renee Zellweger har alle deres rødder i Texas.
På listen over texanere der er kendt for noget mindre godt er røverparret Bonnie and Clyde, Mark David Chapham (ham der skød John Lennon), John Wesley Hardin (en bandit i det vilde vesten der indrømmede at have dræbt mere end 40 mennesker), Simpson-søstrene Jessica og Ashley og nogen vil sikkert også mene at USA’s nuværende præsident skal nævnes i denne sammenhæng.
Dystre udsigter for republikanske guvernører
Udover hans egen post i Massachusetts, er der tale om følgende stater som i øjeblikket har republikansk guvernør:
Ohio: situationen vedrørende Bob Taft har jeg tidligere forklaret her på bloggen, demokraterne skal lige afgøre hvem der skal have lov at efterfølge ham, alt peger åp det demokratiske kongresmedlem Ted Strickland.
Californien: Arnold er ikke kun upopulær i Østrig, demokraterne har stadig ingen kandidat.
Colorado: Guvernøren Bill Owens stopper, demokraterne stiller måske med Denvers populære borgmester John Hickenlopper.
Florida: Her kan Jeb Bush ikke stille op igen, men både demokraterne og republikanerne skal ud i tætte primærvalg. Staten er dog et republikansk stronghold og republikanernes kandidat vil være favorit.
New York: AG Elliot Spitzer virker usårlig og umulig at slå. Republikanerne har ingen ordentlig kandidat, den nuværende guvernør George Pataki stopper. Flere regner med at Ellit Spitzer laver en Barack Obama og får 60-70 % af stemmerne.
New York State Attorney General Ellit Spitzer.
Alabama: Guvernør Bob Riley bliver udfordret af højrefløjens Roy Moore, hvis Riley taber den kamp vinder demokraterne.
Arkansas: Guvernør Mike Huckabee stopper, demokraterne stiller med den populære AG Mike Beebe, republikanernes foretrukne kandidat, Win Rockefeller, måtte trække sig pga. leukemi og hans afløser, tidligere kongresmedlem Asa Hutchinson er bagud i meningsmålingerne.
Minnesota: Guvernør Tim Pawlenty har været under beskydning og demokraterne går fra sejr til sejr i lokalvalg.
Nevada: Den nuværende guvernør Kenny Guinn stopper og det kan give en åbning til demokraterne, republikanerne skal ud noget der meget sandsynligt bliver et rigtig grimt primærvalg.
De steder hvor republikanerne naturligt burde have gode chancer for at vinde noget af de tabte tilbage ser det også dystert ud. Steder som Tennessee, Oklahoma, Kansas og Wyoming har de demokratiske guvernører gjort det så godt at ingen af de republikanske kandidater der måtte tænkes at have en chance har lyst til at gøre forsøget.
Der er guvernørvalg i 36 stater og det hele bliver afgjort tirsdag den 7. november 2006.
27.12.05
Måske farvel til Lott og Stevens
To meget centrale republikanske senatorer kan være på vej på pension.
Lige før jul kom der en noget overraskende udmelding fra senator Ted Stevens (R-AK). Formanden for Appropriations Committee havde netop tabt en afstemning om at åbne op for olieboringer i ANWR (Arctic Natural Wildlife Refuge) i det nordlige Alaska og tidligere på året var der hele sagen om The Bridge to Nowhere som ikke blev til noget. De to ting har åbenbart gjort senator Stevens så knotten at han overvejer ikke at genopstille i 2008. Rygterne har også svirret om at Stevens kunne finde på at trække sig før tid.
Senator Ted Stevens, 82, er den længst siddende republikanske senator. Han blev udpeget af Alaska daværende guvernør til at afløse afdøde senator Bob Bartlett (D-AK) i 1968. I 1970 blev han valgt til at afslutte den seksårige periode som han var blevet udpeget til og siden er han blevet genvalgt i 1972, 1978, 1984, 1990 1996 og senest i 2002 hvor han fik 78 % af stemmerne.
Hvis senator Stevens vælger ikke at genopstille vil de fleste nok regne med at hans mulige afløser bliver statssenator Ben Stevens (R-Anchorage). Ben Stevens, 46, er Ted Stevens ældste søn.
Senator Ted Stevens (til højre) sammen med senator John McCain (R-AZ).
Spekulationer er der også omkring senator Trent Lott (R-MS). Den tidligere majority leader der måtte gå af da han kom til at sige nogle pæne ting om sin kollega senator Strom Thurmond (R-SC) og siden har rygterne floreret om det ikke var på tide at han trak sig og dermed giver plads til yngre, mindre belastede kræfter.
Senator Lott sagde for nylig ”At fra et personligt synspunkt, har jeg brug for en højere indkomst:”. Senator Lotts hjem blev ødelagt af Orkanen Katrina og der er åbenbart brug for lidt ekstra indkomst for at genopbygge det.
Hvis senator Lott beslutter sig for at stoppe kan Mississippi blive et af de tætte valg i 2006. Demokraterne stiller sandsynligvis med statens populære tidligere justitsminister Mike Moore, mens republikanernes foretrukne kandidat vil være kongresmedlem Chip Pickering. Pickering har tidligere været staffer hos netop Trent Lott.
Trent Lott til den berømte fødselsdagsreception hos Strom Thurmond der førte til Lotts "fall from grace". Det er senator Lott der står i midten ved siden af præsident Bush.
22.12.05
Jeanine Pirro opgiver kampen mod Hillary
Republikanerne håber nu på at Ed Cox, der er svigersøn til tidligere præsident Richard Nixon, vil tage kampen op. Han forsøgte at blive opstillet, men droppede ud da Pataki valgte at endorse Pirro.
Republikanerne kunne overveje at ringe til Alan Keyes (R-MD) som har erfaring i at træde til og hjælpe i den slags situationer. Det var ham som i 2004 fik ørerne gevaldigt i maskinen da han var republikanernes senatskandidat i Illinois. Alan Keyes har også storerfaring i at tabe senatsvalgkampe, foruden den i Illinois, han tabte til senator Paul Sarbanes (D-MD) i 1988 og senator Barbara Mikulski (D-MD) i 1992.
21.12.05
Afstemning: Hvem er din favorit i 2008
Til stemmeboksen!
Demokratisk primærvalg: Klik hér for at stemme
Republikansk primærvalg: Klik hér for at stemme
Tæt i Tennessee
Tidligere kongresmedlem Ed Bryant (R) har et lille forspring til kongresmedlem Harold Ford Jr. (D) på 41 % - 38 %. Tidligere kongresmedlem Van Hilleary (R) har en tilsvarende lille føring på 41 % - 39 %. Harold Ford er til gengæld i spidsen mod den sidste republikanske kandidat i feltet borgmester Bob Corker fra Chattanooga med 42 % - 36 %. Lidt overraskende er det at Bob Corker er den der er bagud til Ford. Han regnes som den mest moderate af de tre republikanske kandidater.
Ed Bryant sammen med konen Cindy og senator John McCain.
20.12.05
Anmeldelse: Good night, and Good Luck
Jeg indrømmer gerne at jeg elsker film om amerikansk historie og jeg bliver almindelig sjældent skuffet hvis en film handler om amerikansk politik, så det er lidt af en underdrivelse at jeg med spænding har set frem til George Clooneys film om de journalister fra CBS som fik afsluttet Senator Joe McCarthys (R-WI) kommunistjagt. Her sidst på eftermiddagen fik jeg så set filmen og jeg må sige det som det er: Good Night, and Good Luck er en af de dårligste film jeg har set i ualmindelig lang tid.
Filmen er en langtrukken gang kedelig snak og konflikterne er simpelthen hen så ualmindelig ligegyldige fordi der mangler skurke som vil hovedpersonerne noget ondt. Der er tre store konflikter eller historier i filmen:
1) Kan Ed Murrows og Fred Friendly få lov til at sende deres indslag om McCarthy eller vil direktøren på CBS vælge at stille sig på annoncørernes side. Den konflikt er løst efter fem minutter og så er der ikke mere kød på den historie.
2) Der er et ægtepar, Joe og Shirley Wershba, ansat på CBS og det er åbenbart forbudt så de må holde det skjult, men da det bliver opdaget er deres reaktion: Når men så må een af os sige op!
3) En medarbejder på CBS begår selvmord fordi en konservativ klummeskribent skriver at han er venstreorienteret.
Fred Friendly (Clooney), Joe Wershba (Robert Downey Jr.) og Ed Murrows (David Strathairn)
George Clooney bruger så resten af tiden på at komme med slet skjulte referencer til den nuværende politiske situation. Disse kommentarer virker som den virkelige grund til at filmen er blevet til noget og det gør bare filmen så ligegyldig fordi den først og fremmest vil prædike og dernæst underholde.
Et andet irritationsmoment er jazzsangerinden, Dianne Reeves, der umotiveret synger fire-fem gange i filmen. Ikke at hun ikke er en dygtig sangerinde men sekvenserne er ikke med til at speede tempoet op i en i forvejen meget sløv film og man kunne mistænke Clooney for at inkludere sekvenserne for at filmen ikke skulle være endt som en kortfilm.
Filmens højdepunkt er arkivoptagelserne af Sen. John McClelland (D-Arkansas) og Sen. Stuart Symington (D-Missouri) der endegyldigt siger fra overfor deres kollegas metoder.
At filmen er nomineret til fire Golden Globes kommer imidlertid ikke bag på mig. Efter Fahrenheit 9/11 er der ikke en tvivl om at Bushbasherbevægelsen lever i bedste velgående og at denne film lever højt på dette.
Jeg anbefaler at man sparer sig selv ulejligheden, penge og tid og i stedet genser Alle Præsidentens Mænd om d'herre Woodward og Bernstein hvis man vil se en film om journalister der fik en politiker der var gået over stregen ned med nakken. Ens tid vil utvivlsomt også være bedre brugt med film som Dude Wheres My Car, Ghetto-blaster eller Weekend Med Bernie.
En rigtig skidt oplevelse
Flot TV2:-(
Måske havde det været en bedre idé eller havde i hvert fald givet et mere realistisk billede af holdningen til Bush hvis man havde spurgt nogle amerikanere som var lidt mere repræsentative for den amerikanske befolkning eller i det mindste havde haft en meningsmåling der kunne bakke de tre interviewedes holdning op.
Hvorfor smiler Dick?
Det gjorde den talentfulde skuespiller så og man kan se at den republikanske udvalgsformand lyttede med stor interesse.
Richard Lugar sammen med Angelina Jolie, det er nok ikke et tilfælde at senatoren er placeret delvist bag en stor læderstol. Jeg tror han tænker "my god, those lips...".
Israel: Ingen overraskelse hos Likud
Det blev en komfortabel og sikker sejr til Netanyahu, der i en exit polls fra israelsk fjernsyn står til at have fået omkring 45 % af stemmerne, hans nærmeste konkurrent, udenrigsminister Silvan Shalom, får omkring 32 % af stemmerne. To yderligere kandidater Moshe Feiglin og landbrugsminister Yisrael Katz fik henholdsvis 13 % og 9 % af stemmerne.
Da det stod klart at Netanyahu havde sejret talte han til sine tilhængere og sagde:
"I came tonight to tell you Likud has taken the road back to leading the country. During the primaries campaign I have seen a live, vibrant, active Likud," og tilføjede, "a Likud that only grows in strength.".
Den nye partiformand taler til tilhængerne i Tel Aviv.
Den tiltagende styrke bliver der hårdt brug for i den kommende tid. Der ligger nu to store opgave for den nye partiformand, dels skal han forsøge at samle et splittet og amputeret parti, og med et valg om mindre end fire måneder og dystre meningsmålinger kan det godt blive en meget stor udfordring.
Den nye partiformand skal nu prøve at genvinde magten fra den mand, Ariel Sharon, som i sin tid var med til at starte Likud og som nu står i spidsen for sit nye centerparti Kadima og Arbejderpartiets kandidat, den venstreorienterede Amir Peretz.
Trivia: Kadima betyder fremad, Likud betyder konsolidering.
Bibi Netanyahu taler til et møde som jeg gætter på var arrangeret af AIPAC!
Top 10: Jødisk-amerikanske politikere
10. Michael Bloomberg
Borgmester, New York City (R)
Multimilliardæren blev genvalgt til sin anden periode i 2005 og vil nu indtage endnu fire år som førstemand i Verdens Hovedstad.
9. Russ Feingold
Senator, Wisconsin (D)
Feingold vandt en stor personlig sejr for nylig da han fik udskudt vedtagelsen af Patriot Act og han har skabt opmærksomhed omkring et muligt kandidatur i 2008.
8. Elliot Spitzer
Attorney General, New York (D)
Udsigterne til at blive guvernør i New York ser strålende ud for manden der fik sit nationale gennembrud ved at jagte forbrydere på Wall Street.
7. Joe Lieberman
Senator, Connecticut (D)
Vicepræsidentkandidaten fra 2000 er en udskældt herre i sit eget parti på grund af hans stærke støtte til Præsident Bushs udenrigspolitik og rygterne gør Lieberman til favorit til at erstatte Forsvarsminister Rumsfeld i starten af det nye år.
6. Ed Rendell
Guvernør, Pennsylvania (D)
De seneste meningsmålinger viser at førstemanden i The Keystone State er i god form før valget i 2006. Rendell var en mulig vicepræsidentkandidat i 2004 og bliver han genvalgt vil han sikkert også være det i 2008.
5. Rahm Emanuel
Kongresmedlem, Illinois (D)
Virkelighedens Josh Lyman har, som formand for Democratic Congressional Campaign Committee (DCCC eller D-triple C) ansvaret for at fundraisere og rekruttere demokratiske kandidater til kongresvalget.
4. Carl Levin
Senator, Michigan (D)
Levin er den længst siddende senator i statens historie og han er ranking democrat i Forsvarsudvalget og dermed en ledende rolle som en af demokraternes talsmænd på forsvarsområdet.
3. Arlen Specter
Senator, Pennsylvania (R)
Arlen Specter er formand for retsudvalget og har derfor ansvaret for at få godkendt (eller afvist) Det Hvide Hus udvalgte kandidater til de føderale domstole.
2. Michael Chertoff
Secretary of Homeland Security (R)
Han fik det meste af kritikken efter Orkanen Katrina tørret af på sin medarbejder Michael Brown, men Chertoff er den højst placerede jøde i Bush-administrationen og derfor er han nummer to på listen.
1. Alan Greenspan
Chairman of the Federal Reserve Board
Selv om hans regeringstid rinder mod enden (Greenspan bliver som bekendt afløst af Ben Bernancke 1. februar) er Greenspan uden tvivl den mest indflydelsesrige jøde på listen. Mange husejere med rentetilpasningslån er ikke i tvivl om hvorfor.
19.12.05
Mitt Romney siger stop
Romneys afgang betyder at kampen om at blive Massachusetts næste guvernør er helt åben. Republikanernes foretrukne kandidat er Viceguvernør Kerry Healey, der dog skal overvinde udfordringer fra nogle ukendte kandidater.
Demokraterne har gode muligheder i en stat hvor det store flertal almindeligvis stemmer demokratisk, staten har to demokratiske senatorer og samtlige 10 medlemmer af delegationen i Repræsentanternes Hus er demokrater. Alligevel har Republikanerne nærmest haft et godt tag i guvernørposten siden William Weld (der i øjeblikket forsøger at blive guvernørkandidat i New York) efterfulgte Michael Dukakis i 1991 har demokraterne ikke vundet i The Bay State.
Denne gang stiller demokraterne med enten MA Attorney General Tom Reilly eller en tidligere topembedsmand i justitsministeriet (US Assistant Attorney General) Deval Patrick. Begge har i meningsmålinger et stort forspring til Kerry Healey.
Mitt Romney med den olympiske fakkel til vinterlegene i Salt Lake City i Utah som Romney stod i spidsen for.
50 år i kongressen
Demokraten John Dingell der er 79 år gammel blev valgt til kongressen tilbage i 1955 i et suppleringsvalg til at efterfølge nyligt afdøde John Dingell, hans far, der havde passet på distriktet i den sydvestlige del af staten siden marts 1933.
Han har i sine 50 år i kongressen arbejdet utrætteligt for traditionelle demokratiske mærkesager som eksempelvis et momsfinansieret sundhedsvæsen og patientrettigheder, men ikke mindst har han været en glimrende repræsentant for bilindustrien i Detroit.
Højdepunktet i Dingells parlamentariske karriere var da han i 1981 blev formand for Huset Energy and Commerce Committee, et formandskab han sad på indtil Republikanerne vandt flertallet i 1994.
Der er også lidt konservatisme gemt i husets længst siddende, han var tilhænger af Vietnam-krigen frem til 1971, National Rifle Association giver han hvert år karakteren A+ for sin modstand mod "Gun Control" og i 60’erne var han modstander af at ”busse” sorte skolebørn rundt til de hvide skoler.
Rep. Dingell er på nuværende tidspunkt det medlem af kongressen der har siddet i tredjelængst, kun overgået af Carl Vinson fra Georgia og Jamie Whitten fra Mississippi. Men det er kun et spørgsmål om at Dingell skal blive genvalgt to gange mere før at han overgår dem begge.
John Dingell (oprejst) sammen med direktøren for General Motors og skuespilleren Verne Troyer, kendt som Mini-Me i filmene om Austin Powers.
17.12.05
John Spencer død
Spencer blev født i Paterson, New Jersey som John Spechock af en far der var lastvognschauffør og en mor der var tjener. Han tog kunstnernavnet Spencer som 16-årig og fik sit første gennembrud i rollen som Tommy Mullaney i TV-serien L.A. Law (Advokaterne) i starten af 90’erne, senere fik han en rolle i filmen ”The Rock” sammen med Nicolas Cage og Sean Connery. Det blev også til roller i film som ”Copland” med Sylvester Stallone og ”The Negiotiator” med Samuel L. Jackson og Kevin Spacey.
Men det var i rollen som Leo McGarry at John Spencer fik den største anerkendelse, bl.a. med en Emmy for en Outstanding Supporting Actor in a Drama Series.
Richard Schiff, skuespilleren der spiller Toby Ziegler, sagde om Spencer at han var “en af de særlige kombinationer af guddommelige evner og utrolig generøs.”.
Ekstra Bladet skriver at der er optaget 14 ud af de 22 afsnit af den sidste sæson af West Wing og man har endnu ikke besluttet hvad der skal ske med de resterende afsnit. Leo McGarry har en central rolle som Det Demokratiske Partis vicepræsidentkandidat.
John Spencer sammen med Al Gore og Martin Sheen på settet til West Wing.
16.12.05
P08: Clinton mod Giuliani
Senator Clinton er på nuværende tidspunkt storfavorit til at vinde den demokratiske nominering. Hele 43 % af de adspurgte peger på den tidligere førstedame, 14 % peger på enten John Kerry, partiets kandidat i 2004 og 14 % på Kerrys vicepræsidentkandidat, den tidligere North Carolina-senator John Edwards.
Længere nede i feltet kommer Senator Joe Biden (Delaware) med 8 %, afgående Guvernør Mark Warner (Virginia) får 3 % ligesom Guvernør Billl Richardson (New Mexico). Feltet sluttes af med Senator Evan Bayh (Indiana) og Guvernør Tom Vilsack (Iowa) som står til een procent.
Mest interessant er det nok at Mark Warner ikke har fået mere momentum efter al den presseomtale han har fået på det seneste og at Joe Biden står så forholdsvis stærkt. Det stikker naturligvis også ud at mange demokrater stadigvæk tror på at John Kerry skal have endnu en chance, men det er nok højst usandsynligt at Kerry er kandidat i 2008. Jeg vil sætte mine penge på Hillary med Warner og Bayh som mest sandsynlige udfordere.
På den anden side er feltet mere samlet. Rudy Giuliani får 30 %, John McCain får 22 % og udenrigsminister Condoleeza Rice får 18 %. Senator George Allen (Virginia) som af mange af journalister, analytikere og meningsdannere betegnes som en meget mulig republikansk kandidat får 7 %, Senator Bill Frist (Tennessee) får 3 % det samme som Guvernør Mitt Romney (Massachusetts), listen sluttes af med Haley Barbour, guvernøren i Mississippi der står til 2 %.
Hos republikanerne er der umiddelbart to ting der springer i øjnene, nemlig den store opbakning til Dr. Rice og at George Allen for første gang i en måling jeg har set (og jeg har set en del efterhånden) får mere end 5 %. Det er absolut en måling som må give selvtillid i Allen-lejren. Jeg tror ikke at Giuliani vil være kandidat i 2008 og derfor bliver det et "race" mellem McCain, Allen og en mulig dark horse som eksempelvis Guvernør Huckabee fra Arkansas eller Guvernør Barbour. Men der er lang tid til 2008!
Borgmesteren og senatoren i en hyggelig stund sammen. Nu mener vælgerne at de to skal være deres respektive partiers præsidentkandidater.
Bush oppe med 10 %
Republikanerne skal dog ikke hvile på laurbærrene. Den samme måling viser at vælgernes opbakning til den republikansk ledede kongres er helt i bund. Kun 26 % af vælgerne synes at Kongressen gør sit arbejde, mens hele 64 % utilfredse.
Hail to the Chief!
15.12.05
William Proxmire død
William Proxmire var medlem af delstatsforsamlingen i Wisconsin i starten af 50’erne, og forsøgte i samme årti tre gange at blive valgt til guvernør i Grævlingestaten. Guvernør blev han aldrig men i stedet blev han i 1957 valgt til at efterfølge Senator Joseph McCarthy.
I sin 31 år i senatet blev Senator Proxmire kendt for primært to ting. Han var den første i det demokratiske parti som tog budgetoverskridelser alvorligt og dermed blev han ”deficit hwak” længe før der var nogle i det demokratiske parti der tænkte den tanke. Hver måned uddelte han en ”Golden Fleece”-pris til et offentligt støttet projekt. Den første blev givet til en undersøgelse om hvorfor mennesker bliver forelskede, men det kunne også være en tvivlsom føderal bygning eller andet i den dur.
Senator Proxmire var desuden en regulær enmandshær der i 19 år, hver eneste dag som der var møde i senatet holdt en tale hvor han argumenterede for at USA skulle underskrive FN’s konvention mod folkemord. 3.211 taler blev det til indtil Senatet ratificerede konventionen 11. februar 1986 med 83 stemmer for og 11 imod.
Han var oprindeligt modstander af at forhandlingerne fra Senatet skulle transmitteres i TV. Han frygtede at det ville blive et cirkus, men han erkendte senere at da ingen alligevel gad at se udsendelserne gjorde det ikke så meget.
Da Proxmire skulle genvælges i 1982 brugte han 145 dollars, det beløb det kostede ham at genopstille. Der var ikke behov for mere for alle i Wisconsin kendte ham.
William Proxmire døde af Alzheimers sygdom.
Milwaukee Journal-Sentinel har en omfattende nekrolog her.
William Proxmire under guvernørvalgkampen i Wisconsin, året er 1954.
14.12.05
Gerald Ford indlagt
Lægerne kaldte indlæggelsen for et rutinecheck og efter planen bliver han udskrevet i dag, onsdag.
Gerald Ford var ”minority leader” i Repræsentanternes Hus, valgt fra staten Michigan, da han i 1973 blev valgt af Præsident Nixon til at afløse Vicepræsident Spiro Agnew. Den 9. august 1974 blev han præsident da Nixon trådte tilbage pga. Watergate-skandalen.
Præsident Gerald Ford sammen med Præsident George H.W. Bush og Fru Barbara Bush til republikansk konvent i 2000.