22.4.05
FN-ambassadørs konfirming udskudt
15.4.05
Kongresmedlemmer med kontakter
De fem senatorer med størst netværk er: John McCain (R-AZ), Orrin G. Hatch (R-UT), Jeff Bingaman (D-NM), Chuck Grassley (R-IA), Russ Feingold (D-WI).
De fem kongresmedlemmer er H.J. Saxton (R-NJ), Ron Paul (R-TX), Chris Smith (R-NJ), Juanita Millender-McDonald (D-CA) og Charlie Rangel (D-NY).
11.4.05
Wolfowitz afløser hentet i flåden!
Secretary England bliver af tidligere medarbejdere i Pentagon betegnet som en særdeles god administrator og et fremragende valg. Der er ingen der venter at Englands nominering glider meget nemt og smertefrit gennem Senatets forsvarsudvalg.
Desuden har transportministeriet fået ny næstkommanderende, Maria Cino, hun kommer fra en post som næstformand i den republikanske partiorganisation skal fremover være med til at plastre politisk usikre stater og kongresdistriker til med asfalt og beton.
Obama først med officiel blog
Ind til videre har "The skinny boy with a funny name" ingen udtrykte ambitioner om at rykke til Det Hvide Hus, han har kun lige fundet sig tilrette i Senatet og har nu tilmed tid til at føre weblog. Den tidligere universitetsprofessors tanker kan ses på adressen http://obama.senate.gov/blog/.
Han har i øvrigt vist gode evner som fundraiser, i årets første tre måneder har han samlet mere end 1,4 million $ sammen til udsatte kolleger der er på genvalg i 2006. Det skriver avisen Chicago Sun-Times.
7.4.05
2008 Præsidentvalg Update
Gov. Bill Richardson (D-NM) planlægger en tur til New Hampshire i juni.
Sen. Evan Bayh (D-IN) er populær i hjemstaten, en meningsmåling viser at 2/3 af vælgerne synes han har kvaliteter til at blive præsident og mere en halvdelen ville stemme på ham. Indiana blev vundet af Bush i 2004 med 60 % mod Kerrys 39 %.Tidligere Rep. Newt Ginchrich (R-GA) svar på om han er kandidat i 2008: ”You’ll never know.”
Tidligere Senator John Edwards (D-NC): Har været en tur i Wisconsin og holde en tale.
DeLay i voldsomt uvejr
DeLay bliver i NY Times beskyldt for at have betalt kone og datter mere 500.000 $ via politiske komitér. At have familiemedlemmer ansat som kampagnemedarbejdere er, i modsætning til at ansætte dem på skatteydernes penge i Kongressen, ikke forbudt, men beløbets størrelse har alligevel fået flere til at rynke på næsen (måske nogle af bidragyderne som regnede med at pengene skulle bruges til pjecer, tv-reklamer og kaffe til de frivillige og ikke til at finansiere Fru DeLays shoppingture) og kræver yderligere undersøgelser af sagen.
Men her slutter anklagerne mod The Hammer, som han kaldes, ikke, Washington Post retter blikket mod Tom DeLays tur til USSR for nylig. Turen er åbenbart blevet planlagt og gennemført af virksomheder der støtter Putin.
Yderligere er det lige kommet fra på tv-stationen ABC at en lobbyist har betalt for familien DeLays ferie på øen Saipan i det sydlige Stillehav. Det er også forbudt.
6.4.05
Bossen kommer til byen!!!
Bruce vil gæste København d. 22. juni og han vil desværre komme alene uden the heartbreacking, earthshaking E-street Band. Springsteen vil vælge at spille steder der passer til formatet (dvs at han nok ikke kommer i Parken - det vil naturligvis gøre efterspørgslen efter billetter større...)
Min ven Peter Strauss vil i øvrigt gerne købe en billet billigt.
5.4.05
Senator John Cornyn: Dommere selv skyld i vold!
To gange i år har der været tilfælde med skyderier i retssale, den ene gang i forbindelse med et sagsanlæg mod en læge el. hospital og den anden gang i Georgia hvor en mand stod tiltalt for voldtægt. Hvordan Texas-senatoren kan linke de to sager med aktivistiske venstreorienterede dommere må man nok gruble lidt over. Men det er da en forklaring.
Ændringer i Patriot Act på vej
Politikerne på The Capitol har i den seneste været under heftig belejring fra både liberale og konservative borgerrettighedsgrupper der mener at Patriot-loven er på kant med den udemærkede amerikanske forfatning. Det har fået Senator Larry Craig (R-ID) og Dick Durbin (D-IL) til at foreslå at kongressen ser loven igennem, nu hvor terrorangrebet er kommet lidt på afstand og blodet ikke længere er ligeså kogende.
Både den nyudpegede justitsminister Al Gonzalez og FBI-chef Bob Mueller skulle tidligere i dag vidne foran Senates magtfulde Senate Judiciary Committee (Retsudvalget) om The Patriot Act.
Hele høringen fra i dag kan ses og læses her.