17.3.05

Bush nominerer endnu en kontroversiel kandidat

Blot 10 dage efter den kontroversielle nominering af John Bolton som USA's nye FN-ambassadør valgte Bush administrationen i går at sende Viceforsvarsminister Paul Wolfowitz i spil som kandidat til posten som præsident for Verdensbanken.

Wolfowitz der i den brede offentlighed er kendt som hovedarkitekten bag Irak-krigen, er ikke noget populært valg, kritikken er at han ingen erfaring har med økonomi eller udviklingsbistand, men det meste bunder i at mange af hans modstandere ikke bryder sig om den 61-årige neo-konservatives holdninger til fred og sikkerhed.

Der er nok få der betvivler at Wolfowitz er særdeles intelligent og med ganske meget ledererfaring, han har arbejdet for seks præsidenter (Carter, Reagan, Bush #41, Clinton og Bush #43), bl.a. som ambassadør i Indonesien, forskellige undersecretary-stillinger i forsvars- og udenrigsministeriet og i en periode har han været professor i internationale forhold på Johns Hopkins University.

Som søn af en polsk-jødisk immigrant, statistikprofessor Jakob Wolfowitz, er Paul Wolfowitz opvokset i et akademisk miljø. Han blev bachelor i Matematik fra det respekterede Cornell University og kandidat i statskundskab fra University of Chicago.

3 kommentarer:

Kasper sagde ...

Nej, så absolut er direktøren for WB ikke en kransekagefigur. Det viser historien jo.

At Bono har været nævnt er vist mest en and. Men han skulle efter sigende være meget engageret og ikke helt dum på udviklingspolitikken.

Men den nye ulv er i mine øjne et helt tåbeligt valg af Bush. Og jeg forstår faktisk ikke, hvorfor i alverden han igen vil lægge sig ud med de europæiske ledere, som han netop har talt om, han vil forsones med. Det er ikke et forsoneligt valg.

Han kunne jo have foreslået alle mulige andre - hvorfor fx ikke Clinton?

DanskPol sagde ...

Kaspers analyse af verdensbankens rolle er jeg helt i tråd med. Det er en meget tung international post, på linie med WTO-chef, ECB-direktør eller lign.

Jeg synes selv at valget af PeeWee er aggressivt, ikke mindst fordi det er en provokation mod de europæiske allierede - men når man så på feltet så var det åbenbart et valg mellem ham og en eller anden kvinde som var blevet fyret fra en større amerikansk koncern pga. af inkompetence.

At tro at Bush ville nominere en demokrat er absurd, sådan fungerer systemet ikke. Det ville være mere oplagt med et kongresmedlem som havde politisk erfaring på området - men en sådan kandidat ville ikke have erfaringen med at lede en så stor organisation. Den erfaring har Wolfowitz, han har været med til at restruktere Pentagon to gange - først til en post-cold war situation og senere til high tech-forsvar under Rumsfeld.

Kasper sagde ...

Nu får han sørme støtte fra noget uventet hold, nemlig Danmark.

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=370591

»Man har i Wolfowitz en glimrende kandidat. Erfaren og dygtig«, sagde finansminister Thor Pedersen (V) under topmødet i Bruxelles.